Forskning i skeletmuskelegenskaber bruger mange teknikker. [[Elektisk muskelstimulation]] bruges til at fastslå kræft og kontraktionshastighed ved forskellige stimulationsfrekvenser, der er relateret til fibertyper-komposition og blanding inden for en individuel muskelgruppe. [[In vitro muskeltest]] bruges til mere komplet karakterisering af muskelegenskaber.
Den elektriske aktivitet der forbindes med muskelkontraktion måles via [[elektromyografi]] (EMG). EMG er en almindelig teknik brug i mange discipliner inden for bevægelsesforskning. Skeletmuskler har to fysiologiske responser: afslapning og kontraktion.{{efn|The electrical activity associated with muscle contraction are measured via [[electromyography]] (EMG){{kmkilde mangler|dato=august 2017}}}} Mekanismerne for hvordan disse responser sker, generer elektrisk aktivitet målt ved EMG. Speficikt kan EMG måle [[aktionspotentiale]]t i en skeletmuskel, der kommer fra [[hyperpolarisering (biologi)|hyperpolarisering]] af motor-[[axon]]erne fra nerveimpulser sendt til musklen. EMG bruges i forskning for at fastslå om den pågældende skeletmuskel aktiveres, mængde af kraft genereret, og en indikator på [[muskeltræthed]].<ref name="pmid24319999">{{cite journal|last=Cè|first=E|author2=Rampichini, S |author3=Limonta, E |author4= Esposito, F |title=Fatigue effects on the electromechanical delay components during the relaxation phase after isometric contraction.|journal=Acta physiologica (Oxford, England)|date=Dec 10, 2013|doi=10.1111/apha.12212|pmid=24319999 |volume=211 |issue=1 |pages=82–96}}</ref> De to typer af EMG er intramuskulær EMG, og den mest almindelige, overflade EMG. EMG-signalerne er meget større når en skeletmuskel kontrahere versus er afslappet. Men for mindre og dybere skeletmuskler er EMG-signalerne reduceret og derfor anses det som en mindre brugbar teknik for at måle aktivitet.<ref name="pmid23193462">{{cite journal|last=Xu|first=Q|author2=Quan, Y |author3=Yang, L |author4= He, J |title=An adaptive algorithm for the determination of the onset and offset of muscle contraction by EMG signal processing.|journal=IEEE transactions on neural systems and rehabilitation engineering : a publication of the IEEE Engineering in Medicine and Biology Society|date=Jan 2013|volume=21|issue=1|pages=65–73|doi=10.1109/TNSRE.2012.2226916|pmid=23193462}}</ref> I forskning der bruger EMG, laves en [[muskelkontraktion|maksimal frivillig kontraktion]] (MVC) normalt på den skeletmuskel man ønsker at undersøge, for at have referencedata til resten af EMG-målingerne under hovedtestningen af den samme skeletmuskel.<ref name="pmid24622330">{{cite journal|last=Milder|first=DA|author2=Sutherland, EJ |author3=Gandevia, SC |author4= McNulty, PA |title=Sustained maximal voluntary contraction produces independent changes in human motor axons and the muscle they innervate|journal=PLoS ONE|year=2014|volume=9|issue=3|pages=e91754|doi=10.1371/journal.pone.0091754|pmid=24622330|pmc=3951451|bibcode=2014PLoSO...991754M}}</ref>
[[Bente Klarlund Pedersen]] og hendes kollegaer har lavet forskning der viser at skeletmuskler fungerer som et [[endokrin]]t organ ved at udskille [[cytokin]]er og andre [[peptid]]er, nu refereret til som [[myokin]]er. Myokiner tænkes at mediere sundhedsfordelene ved [[fysisk aktivitet]].<ref>{{Cite book | pmid = 23897689| year = 2013| author1 = Pedersen| first1 = B. K.| title = Comprehensive Physiology| journal = Comprehensive Physiology| volume = 3| issue = 3| pages = 1337–62| doi = 10.1002/cphy.c120033| chapter = Muscle as a Secretory Organ| isbn = 9780470650714}}</ref>