Hammershus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hammershus Tags: blanking Visuel redigering |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved TherasTaneel, fjerner ændringer fra 91.236.123.44 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Burg Hammershus 3.jpg|Hammershus|thumb|'''Manteltårnet'''<br />Her blev [[Leonora Christina Ulfeldt]] sammen med sin mand [[Corfitz Ulfeldt]] fængslet i 17 måneder.]]
[[Fil:Hammershus Guide.JPG|thumb|En guide på Hammershus forklarer hvor [[Leonora Christina Ulfeldt]] sad fængslet]]
'''Hammershus''' er en [[ruin]] af en [[middelalderborg]] på [[Bornholm]]s klippeknude ud til kysten syd for [[Hammerknuden]] på [[Bornholm]]s [[Hammeren (Allinge-Sandvig Sogn)|nordvesthjørne]]. Hammershus er Nordeuropas største borgruin.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
== Historie ==
Borgen menes grundlagt i begyndelsen af 1200-tallet, muligvis efter fælles overenskomst mellem kongen, [[Valdemar Sejr]] og [[Lunds bisperække|ærkebiskoppen i Lund]], [[Anders Sunesen]]<ref>[http://www.sns.dk/fortidsm/netpub/hammershus/5afsnit.htm Ærkebispens borg - 1200-tallets begyndelse til 1525], sns.dk</ref>. Rimeligvis er det den borg [[Jakob Erlandsen]] nævnte, da han forsvarede sine byggeaktiviteter med, at han blot udbyggede en eksisterende borg, da [[Christoffer 1.]] klagede over, at han brød forbuddet imod at bygge nye borge.
I [[1265]] blev borgen erobret af [[Erik 5. Glipping|Erik Klipping]], men blev givet tilbage til ærkebiskoppen i [[1276]], så den under de efterfølgende ærkebiskopper [[Jens Grand]] og [[Esger Juul]] kunne spille en vigtig rolle i [[magtspil]]let mellem [[konge]] og [[kirke (institution)|kirke]].
[[Erik 6. Menved]] var utilfreds med, at [[Fredløshed|fredløse]] kunne søge ly på borgen, og i [[1319]] lykkedes det marsken [[Ludvig Albertsen Eberstein]] at indtage borgen.
Eberstein var først kongens høvedsmand på borgen, men da den i [[1321]] blev givet tilbage til ærkebiskoppen af [[Christoffer 2.]], var han borgherre for [[Lunds Stift|ærkebispesædet]] i [[Lund (Sverige)|Lund]]. I [[1324]] – [[1325]] forsvarede han borgen mod angreb og belejring af [[rigsmarsk]] [[Peder Vendelbo]]. Efter 16 måneders belejring overgav Eberstein sig, og kong [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]] overtog herredømmet over borgen, men gav den kort efter tilbage til ærkebispesædet, der beholdt borgen indtil [[1522]], da [[Christian 2.]] gjorde krav på Hammershus og efterfølgende satte [[biskop]]pen fra [[Odense]], [[Jens Andersen Beldenak]], i varetægt på borgen.
I [[1522]] blev Hammershus erobret af [[lübeck]]erne. De istandsatte borgen og benyttede den i de år, de fra [[1526]] havde Bornholm i [[pant]]. Fra [[1576]] var Hammershus atter på [[Frederik 2.|den danske konges]] hænder.
Ved [[Roskildefreden]] i [[1658]] fik [[sverige|svenskerne]] også [[Bornholm]], og de indsatte [[Johan Printzensköld]] som guvernør. [[Den bornholmske opstand i 1658|De bornholmske oprørere]] ledet af [[Jens Pedersen Kofoed]] slog ham, i [[december]] samme år, ihjel i [[Rønne]] og erobrede dagen efter borgen. Det var [[Villum Clausen]] der dræbte Guvernøren. Herefter tilbød de øen til [[Frederik 3.|den danske konge]].
=== Fæstningsværk og statsfængsel ===
Hammershus er anlagt på en 74 meter høj klippe og fylder med sine [[forborg]]e et areal på henved 35.000 kvadratmeter. Ringmurene har en længde på omkring 750 meter. I det nordvestlige hjørne finder man en dam, der kan have forsynet slottet med fersk vand. Mod havet er der stejle klipper og til de andre sider vanskeligt passabelt, [[klippe (geologi)|klippefyldt]] terræn. Manteltårnet blev opført af Bernt Knop, som også forstærkede fæstningsværkerne, der fordrev to svenske [[orlogsskib]]e med sine [[Kanon (våben)|kanoner]] så sent som i 1645.<ref name=Grove>[[Peter Vilhelm Grove|P.V. Grove]]: ''Danmark - Illustreret reisehaandbog''. Thieles Bogtrykkeri (1870). s. 263</ref>
Efter [[1576]], hvor borgen igen var på danske hænder lod man den forfalde, fordi den efterhånden betragtedes som et utidssvarende fæstningsværk, f.eks. på grund af [[skydevåben]]es forbedring. Den blev derfor anvendt som [[statsfængsel]] for bl.a. [[Corfitz Ulfeldt]] og [[Leonora Christina Ulfeldt]], der blev indsat i [[1660]]. Efter deres flugt fra [[Manteltårnet]] og efterfølgende tilfangetagelse blev de placeret i et mørkt slotskapel, men senere igen indsat i Blåtårn – på hver sin etage.
I [[1743]] blev Hammershus rømmet og derefter anvendt som stenbrud, der blandt andet blev brugt til at bygge hovedvagten i [[Rønne]], den sidste slotspræst var allerede i [[1648]] befordret til sognepræsten i [[Nyker]]. I [[1822]] blev borgen – ruinen heraf – fredet.<ref name=Grove/>
== Noter ==
{{reflist}}
== Galleri ==
<gallery mode=packed heights=220px>
Burg Hammershus 4.jpg|Hammershus
Burg Hammershus 5.jpg|Hammershus
Burg Hammershus 1.jpg|Hammershus
Hammershus_-_ruinen.jpg|Ruinen set fra indgangen
Hammershus_-_brolagt_vej.jpg|Brolagt vej op imod den indre borg
Hammershus_-_portåbning.jpg|Porten ind til Manteltårnet
Hammershus2005.jpg|Hammershus
Luftbild Hammershus.jpg|Ruiner af Hammershus (Luftfotografi)
Hammershus grundplan jth.jpg|Grundplan over Hammershus
Hammerhus mm.jpg|Nordenden af Bornholm med Hammershus ruin, omkring 1900
</gallery>
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Hammershus}}
*[http://www.sns.dk/fortidsm/netpub/hammershus/hammershus.htm Om Hammershus ] på naturstyrelsens websted
*[http://natmus.dk/presse-og-nyheder/nyheder/udgravninger-skal-afsloere-mysteriet-om-hammershus/ Udgravninger skal afsløre mysteriet om Hammershus] Pressemeddelelse fra [[Nationalmuseet]] (hentet 8. november 2014)
* [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/hammershus 1001 fortællinger om Hammershus]
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/kirkedata/bornholm/hammershus_slotskapel/ Hammershus Slotskapel] hos ''danmarkskirker.natmus.dk'' (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
{{Navigation Den Bornholmske opstand i 1658}}
{{Navboks slotte i Danmark}}
{{Navboks Bornholm}}
{{coord|55|16|15|N|14|45|19|E|type:landmark_region:DK|display=title}}
{{Dagens_artikel | dato=1. oktober 2004}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Lokaliteter på Bornholm]]
[[Kategori:Nordisk middelalder]]
| |||