Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pinnerup, fjerner ændringer fra 80.198.89.90 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
'''Andelsbevægelsen i Danmark''' omfatter de forskellige [[Danmark|danske]] økonomiske [[forening]]er, der drives efter [[andelsprincipperne]]. Det betyder i almindelighed, at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger bygget på solidaritet, og som regel har i dem – i modsætning til, hvad tilfældet er i [[aktieselskab]]er – hver mand én og kun én stemme (ofte formuleret som at man stemmer efter hoveder og ikke efter høveder), og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af [[Danmarks ekspansion efter 1864|1800-tallet]] til [[1960'erne]]. Andelsejede virksomheder er en slags [[kooperativ]]er.
== Historie ==
Som andelsbevægelsens fødselsår sættes [[1866]], da den første danske [[forbrugsforening]], [[Thisted Arbejderforening]], blev stiftet i [[Thisted]] af [[provst]] [[Hans Christian Sonne]], der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Disse brugsforeninger, som de almindeligvis kaldes i dag, voksede relativt hurtigt i antal. Omkring [[1. verdenskrig]] fandtes der cirka 1400 (af disse kun cirka 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på omkring 200.000 og en årlig omsætning på cirka 70 millioner kr.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1896]] oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, [[FDB]], hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1916]] dannede 16 [[københavn]]ske brugsforeninger [[Hovedstadens Brugsforening]] (HB), der i [[1973]] fusionerede med FDB.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}
| |||