Forskel mellem versioner af "Klaver"

87 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Et flygel er også et klaver
(Et flygel er også et klaver)
Klaveret nedstammer fra [[klavichord]]et, hvis strenge anslås, og fra [[cembalo]]et, hvis strenge knipses. Derfor kan [[tone]]n på et cembalo kun varieres i styrke ved brug forskellige sæt strenge (registre) – i modsætning til klavichordet, der kan spilles med vibrato. Det var den florentinske instrumentmager [[Bartolomeo Cristofori]], der med udgangspunkt i cembaloet opfandt et instrument, hvis strenge anslås af en hammer. Han kaldte det "arcicembal che fa il piano e il forte" ("cembalo der kan spille både stille og kraftigt"). Det ældst bevarede fortepiano fra Cristofori er fra 1720. Der gik mange år før cembaloets og klavichordets popularitet blev overhalet af klaveret. Sidste cembalo og klavichord blev bygget efter år 1800. Mekanikken i Cristoforis instrumenter var simpel, men blev forbedret gennem det 18. og 19. århundrede til det system, der anvendes i dag. Klaverer fra Cristoforis tid kaldes i dag ofte [[hammerklaver]] eller [[fortepiano]].
 
Der er stigende interesse for at fremføre gammeltgammel klavermusik på instrumenter fra samtiden.
 
KlavererStrenge kan være placeret lodret (opretstående klaver) eller vandret ([[flygel]]). Opretstående klaverer bruges meget sjældent ved [[koncert (begivenhed)|koncerter]] og musikindspilninger; der anvender man i stedet [[flygel|flygler]].
 
Det amerikansk-tyske flygel- og klaverfirma [[Steinway & Sons]] er i almindelighed anerkendt som producent af verdens fineste håndlavede flygler og klaverer.<ref>Liebeskind, David: [http://w4.stern.nyu.edu/sternbusiness/fall_winter_2003/keystosuccess.html "The Keys To Success"], ''Stern Business – A publication of the Stern School of Business, New York University'', efterår/vinter 2003, s. 10-15. Hentet 9. februar 2015.</ref><ref>Giordano Sr., Nicholas J.: ''Physics of the Piano'', Oxford University Press, 2010, s. 137. ISBN 978-0-19-954602-2.</ref><ref>Palmieri, Robert (red.): ''The Piano: An Encyclopedia'', Routledge – Taylor & Francis Group, 2. udgave, 2003, s. 366. ISBN 0-415-93796-5.</ref>
96

redigeringer