Araknofobi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Sorenhk, fjerner ændringer fra 5.186.112.45 (diskussion | bidrag)
m →‎top: Typo fixing, typos fixed: p.g.a. → pga. (2) ved brug af AWB
Linje 4:
Det er en [[enkeltfobi]], der må betegnes som [[irrationel]] idet kun ganske få edderkopper er farlige for mennesker, og desuden er edderkopper kun yderst sjældent aggressive. I Danmark er der ingen edderkopper, der er farlige for mennesker, men enkelte kan dog give et smertefuldt bid.
 
Edderkopperne, som jo normalt er forholdsvis små, burde ikke være set som en trussel for mennesket eller i dyrenes verden, da størrelsen som regel er [[rationalitet|rationel]], men det er dog et faktum at de fleste arter af [[edderkopper]] er [[giftig]]e. Der er dog få, der har en virkning på [[mennesket]] og ingen arter i [[Danmark]] har denne virkning. Nogle arters [[gift]] er dog dødelig for mennesket, men disse arter lever langt fra Danmark. Endnu et faktum er, at edderkopper ikke er [[aggressive]] og er, ifølge undersøgelse, oftest mere bange for mennesket (som nævnt p.g.apga. størrelse). Hvis en edderkop angriber mennesket, er det et desperat forsøg for at slippe væk og derfor [[selvforsvar]].
 
Man regner med, at man bliver araknofobisk ved enten selv at have en skræmmende oplevelse med edderkopper eller se andre reagere med angst på edderkopper, hvor det sidste sikkert er det mest almindelige. Det forklarer også, hvorfor små børn sjældent er bange for edderkopper, men pludselig kommer hjem fra børnehaven en dag og synes, at edderkopper er ulækre.
Linje 10:
 
I modsætning til [[socialfobi]]erne er en enkeltfobi som araknofobi forholdvis nem at slippe af med igen fx ved [[kognitiv terapi]].
Det er endnu uvist, hvad der gør at mennesket har denne fobi, men ifølge videnskaben kan det være p.g.apga. edderkoppens mange ben og som regel spinkle bygning.
 
En anden forklaring, som støttes af [[evolutionær psykologi]], går ud på, at fobier er en overreaktion, som stammer fra vores tidlige forfædre. Da de ofte levede i farlige miljøer, var det derfor de mennesker med de gener, som gjorde dem bange for de farlige dyr, der overlevede og derfor kunne føre slægten videre. Araknofobi kan således være den pris, vi må betale for, at vores forfædre kunne overleve.