Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner

En '''færgegård''' var i tiden inden moderne skibsfartsforbindelser og broforbindelser en ejendom (som hovedregel en gård) i tilknytning til et anerkendt overfartsssted, hvortil der hører (eller hørte) forpligtelse til og [[privilegium]] på at færge folk over<ref>jvfjf. Ordbog over det danske sprog: ''en gaard, hvortil der hører (ell. hørte) forpligtelse til og privilegium paa at færge folk over, oftest tillige forbundet med ret til krohold. Hostr.FG.2sc. Tops.III.223. LandbO. II.335.''</ref>, hvor den rejsende kunne opholde sig under afventen på overfarten. Sådanne ejendomme var oftest tillige forbundet med ret til krohold. I alt fandtes omkring et halvt hundrede færgesteder, da udviklingen kulminerede.

Om Mors oplyses, at "Der ere fire Færgesteder eller Sunde til at komme over til og fra Morsøe, nemlig to Sunde imellem Thye og Morsøe, som ere: 1) Vilsund, og 2) Næssund; det tredietredje Sund er [[Feggesund]] imellem Salling og Mors."<ref>Jonge, s. 478</ref> Om [[Løderup Sogn]] oplyses. "Legindveile og [[Sallingsund]], hvor Færgestedet er fra Mors over Fiorden til [[Salling]]". Om [[Karby Sogn]] oplyses: "Sognets Byer ere: ... Næsbye. Ved denne Bye Næs er Næssund eller Færgestedet, hvor man kommer fra Mors over Fiorden til Thye."<ref>Jonge, s. 481</ref> Om Sundby Sogn på Mors oplyses: "Sundbye, hvilken Bye har sit Navn af Sundet, [[Vilsund|Vildsund]] kaldet, her i Sognet, hvor man lader sig oversætte fra Morsøe over Fiorden til Thye".<ref>Jonge, s. 484</ref> Om [[Sejerslev Sogn]] oplyses: "[[Feggesund]] er det Færgested i dette Sogn, hvor man gaaer over Fiorden fra Morsøe til Hanherred i Thye."<ref>Jonge, s. 486</ref>

Bestyrelsen af færgevæsenet hørte oprindeligt under [[Danske Kancelli]], for Statens godsers vedkommende dog under [[Rentekammeret]], men ved Reskript af [[21. april]] [[1786]] blev færgevæsenet på de steder, som postruterne passerede, henlagte under [[Generalpostamtet]], og i [[1807]] fik dette overtilsynet med samtlige færge- og sundsteder i Danmark og i [[1809]] tillige i [[Hertugdømmerne]]. I [[1820]] blev det pålagt politimestrene at føre tilsyn med færgestederne og årlig lade foretage syn af færgemateriellet. Ved kongelig resolution af [[30. juni]] [[1871]] blev overbestyrelsen over færgevæsenet fra [[1. april]] [[1872]] henlagt til [[Indenrigsministeriet]], dog at bestyrelsen af de [[postvæsen]]et tilhørende færgerier i [[Assens]], [[Middelfart]], [[Sallingsund]], [[Snoghøj]], [[Spodsbjerg]] og [[Vilsund]] vedblev at høre under postbestyrelsen, og endelig overgik ved Lov af [[21. marts]] [[1874]] tilsynet med de Indenrigsministeriet underlagte færgesteder, ialti alt 43, til [[amtsråd]]ene under ministeriets kontrol, hvorefter politimestrene fritoges for at føre tilsyn med disse. Efter oprettelsen af [[Ministeriet for offentlige Arbejder]] henlagdes færgevæsenet under dette.<ref name="Ol 241"/>