Georges Cuvier: Forskelle mellem versioner

Samtidig med, at hans tid således i ikke ringe grad beslaglagdes ved hans deltagelse i det offentlige liv, fortsatte han imidlertid utrætteligt de allerede i ungdommen påbegyndte zoologiske og anatomiske studier og udgav i årenes løb den imponerende række skrifter, som til alle tider vil sikre ham en fremtrædende plads blandt zoologiens stormænd. Som hans hovedværker kan her nævnes: ''Leçons d’anatomie comparée'' (1800-05); ''Mémoires pour servir à l’histoire et l’anatomie des Mollusques'' (1817); ''Le regne animal'' (1817), et meget betydningsfuldt, oftere overset arbejde, i hvilket der gives en oversigt over hele dyreriget; det blev, efter hans død, af en større kreds af hans elever, udgivet i en pragtfuld udgave med talrige tavler; ''Recherches sur les ossemens fossiles'' (1812-13), en, på anatomisk grundlag hvilende undersøgelse af de fossile [[knogle]]r, som her nøje sammenlignes med de nulevende dyrs; ''Histoire naturelle des poissons'', et værk, han påbegyndte sammen med Valenciennes, der efter Cuviers død førte det til ende; endelig et par for videnskabens historie vigtige værker: ''Éloges historiques'' (1819-27), en stor samling biografier af fremragende naturforskere, og den først efter hans død udgivne: ''Histoire des sciences naturelles'' (1841-45). Når Cuvier gennem disse skrifter står som grundlæggeren af den moderne zoologi, beror dette ikke blot på hans fremragende dygtighed som anatom og de talrige ny kendsgerninger, som er fremkomne ved hans undersøgelser, men måske i nok så høj grad på hans geniale syn på den sammenlignende anatomi og på zoologien i det hele taget. Hele dyreriget kan, efter hans opfattelse, deles i 4 hovedgrupper: hvirveldyr, bløddyr, leddyr og stråledyr, som hver karakteriseres ved sin ejendommelige, anatomiske grundplan. Inden for disse grupper viser alle kendte underafdelinger sig kun at være modifikationer, fremkomne ved stærkere udformning eller ved hæmning af typens karakteristiske bygningsdele. Sådanne variationer foregår imidlertid kun efter ganske bestemte regler: organismen er som et sluttet hele, i hvilket enkelte dele ikke kan omdannes, uden at samtidig det øvrige også påvirkes; der består med andre ord en tydelig korrelation mellem de enkelte dele. Samtidig betones det, at de betydningsfuldeste dele er mindst tilbøjelige til at forandre sig, og at i det hele taget de anatomiske karakterer er af højst ulige betydning for den zoologiske systematik; i så henseende må de forskellige karakterer underordnes hinanden. De 4 typer står for Cuvier som noget engang givet, og han stiller sig i skarp modsætning til dem, der, ganske vist mest ad spekulationens vej, var blevet ledet til at tvivle om typernes konstans.

 

 

== Forfatterskab ==