jeg hedder Muneeb og jeg har været forelsket i cata til Alssund. <ref name="kort">Jf. kort fra [[Statens Forsvarshistoriske Museum]], gengivet i Glenthøj (2014), s. 388.</ref><gallery>
{{Militær konflikt
|konflikt = Kampene ved Dybbøl
|delaf= [[2. Slesvigske Krig]]
|billede=Dybbol Skanse.jpg
|billede_størrelse = 300px
|titel=''I Dybbøl Skanser i April 1864''. Maleri fra [[1871]] af [[Jørgen Valentin Sonne]]
|dato= [[7. april|7.]]–[[18. april]] [[1864]]
|sted= [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] vest for [[Sønderborg]]
|resultat= Dansk nederlag og tilbagetrækning til [[Als]]
|part1= {{flagikon|Preussen|krig}} [[Preussen]]
|fører1 = [[Frederik Karl af Preussen]]
|styrke1= 37.000
|tab1= 1201 (dræbte, sårede eller tilfangetaget)
|part2= {{flagland|Danmark}}
|fører2 = Overgeneral [[George Daniel Gerlach|Gerlach]]
|styrke2= 11.000
|tab2= 4.834<br />(700 dræbte, 554 sårede og 3.534 tilfangetagne)
}}
[[Fil:Dueppelner-muehle.jpg|thumb|Den sønderskudte [[Dybbøl Mølle]] efter stormen 18. april 1864]]
[[Fil:Dybbølstillingen.png|thumb|Dybbølstillingen]]
'''Kampene ved Dybbøl''' foregik under den [[2. Slesvigske Krig]] fra [[7. april]]-[[18. april]] [[1864]]. Den [[Preussen|preussisk]] - [[Østrig|østrigske]] hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanserne]] med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til [[Als]].
De officielle danske tab den 18. april var 379 faldne og 646 savnede, hvoraf hovedparten var faldne menige soldater, 1.250 sårede, mens ca. 2.500 faldt i fangenskab. <ref name=Swient1>Buk-Swienty (2008), s. 325</ref> Den tysksprogede udgave af denne side skriver: "I slaget faldt ca. 3.600 Danskere og 1.200 preussere, 554 danskere blev såret og 3.534 danskere blev taget som krigsfanger."
Stillingen ved [[Dybbøl (Sønderborg Kommune)|Dybbøl]] var en [[flankestilling]]. Den var oprindelig tænkt som en offensiv stilling, hvor man fra skanserne kunne støtte et fremstød mod en indtrængende fjende, <ref name="swi">Buk-Swienty (2009), s. 42</ref> ligesom hæren her kunne genere en fjendes forsyningslinjer op gennem [[Jylland]] samt binde store styrker foran stillingen. [[Sønderborg]] kunne med flådestøtte anvendes som opmarch- og forsyningsområde.
I 1861-63 anlagde danske ingeniørtropper Dybbølstillingens 10 skanser i en halvbue af to kilometers længde fra [[Vemmingbund]] til [[Als Sund]]. <ref name="swi"/> Skanserne blev på grund af besparelser opført med træblokhuse som beskyttelsesrum for mandskabet i stedet for beton. Det kostede senere mange livet, at kun ammunitionskamrene blev opført i beton.
== 1864 ==
Den [[7. februar]] [[1864]] ankom 20.000 mand, 500 ryttere, 80 feltkanoner og 1.100 fæstningsartillerister til Dybbøl fra [[Dannevirke]], som var blevet rømmet efter ordre fra general [[Christian de Meza]].<ref>Buk-Swienty (2009), s. 45</ref> Skansernes front var blot 2 km. lang og de 10 jordskanser var lidet imponerende sammenlignet med Dannevirkes 27. <ref name=Swin>Buk-Swienty (2009), s. 219</ref>[[Prøjsen|Preussiske]] forposter ankom den [[8. februar]]. Omkring [[20. februar]] havde preusserne 20.000 mand, 1.200 ryttere og 88 kanoner foran stillingen. Den [[22. februar]] blev forposten tvunget tilbage., men preusserne forholdt sig dog passive i flere uger, mens 20.000 danskere udbyggede og forbedrede stillingen.<ref name=Swin/> Mellem skanserne gravede hæren en række løbegrave, ligesom terrænet foran skanserne blev forsynet med fælder, bl.a. bælte med jernspidser. <ref name="swi"/>
Prins [[Frederik Karl af Preussen|Friedrich Karl]] besluttede i den låste situation at beskyde den danske stilling. Fra den [[15. marts]] var [[Dybbøl Mølle]] under konstant beskydning, og den [[10. april]] blev møllen skudt i brand af de tyske tropper. [[Møllehat]]ten og [[Møllevinge|vingerne]] brændte og akselen styrtede ned. Den officer, der stod bag fuldtræfferen, blev dekoreret for bedriften.<ref>Buk-Swienty (2009), s. 224</ref> Den [[17. marts]] forsøgte danske tropper et angreb på de tyske forposter, men blev slået tilbage, ligesom landsbyen [[Ragebøl]] og Dybbøl by blev stærkt beskadigede.<ref name="buk-swienty p299">Buk-Swienty (2009), s. 229</ref>
Den [[28. marts]] forsøgte preusserne en storm på stillingen. Angrebet blev afvist ved dygtig anvendelse af hær og flåde ([[Panserbatteriet Rolf Krake|Panserskibet ''Rolf Krake'']]).<ref>Buk-Swienty (2009), s. 49 ff.</ref> En britisk krigskorrespondent berettede, at preussernes mislykkede aktion havde givet de danske soldater nyt mod. <ref>Buk-Swienty (2009), s. 225</ref> Det varede dog kun få dage, inden danskernes håb slukkedes. Preusserne havde hidtil holdt kanoner i reserve med henblik på et angreb på [[Als]], men nu påbegyndte de en opstilling af disse i de parallelgrave, der var etableret i nærheden af de danske skyttegrave. Den [[2. april]] påbegyndtes et bombardement af [[Sønderborg]], hvor store dele af byen blev skudt i brand. Preusserne opstillede ligeledes batterier, hvor de farligste var placeret i stillingens flanke på [[Broager Land|Broager -halvøen]]. <ref>Buk-Swienty (2009), s. 226-27</ref>
=== Broager Kirke ===
{{uddybende|Broager Kirke}}
Efter fremrykningen til Broager oprettede den preussiske overkommando mellem kirkens tvillingetårne en gangbro. Herfra kunne den følge granatnedslagene mod skanserne ved Dybbøl Banke, og korrigere skuddene mod disse.
Fra den [[7. april]] begyndte den afgørende artillerikamp, hvor preusserne beskød Dybbølstillingen for at forberede en storm mod den. Den 11. april intensiverede de beskydningen ved at afsende 4.000 granater mod den danske befæstning.<ref name="buk-swienty p299" /> Samtidig udbyggede de parallelgravene, således at de forreste blot var ca. 300 meter fra fronten af de danske skanser.<ref name=tip> Anders Walther Hansen:''Tipoldefar overlevede stormen på Dybbøl'', Frederiksborg Amtsavis, sektion 2, s.24-25, 16. april 2014</ref> Samtidig udkæmpede forposter dagligt kampe i [[ingenmandsland]] foran skanserne, og begge parter led et tab af flere hundrede soldater.<ref name=tip/> <ref>Buk-Swienty (2009), s. 229,238</ref> Moralen blandt danskerne var ikke særlig høj, idet mange var høreskadede af larmen fra granaterne, halvt blindede af krudtrøgen og udmattede, fordi afløsningen ikke nåede rettidigt frem. <ref>Buk-Swienty (2009), har adskillige øjenvidneberetninger af dette inferno.</ref> Beskydningen og kampene i ingenmandsland varede til [[18. april]], hvor preusserne på fire timer skød 7.900 granater mod stillingen.
=== Skanserne ===
Skanserne var placeret således med [[Vemmingbund]] ud for den danske venstre flanke og [[Als Sund]] ud for højre flanke:
Skanse I var placeret nærmest vandet ved Vemmingbund, mens skanserne II og III lå op ad bakken mod [[Dybbøl Mølle]]. Skanse IV var en smule tilbagetrukket fra buelinjen og lå tættest på møllen, mens skanse V lå på den nordlige side af vejen mod Sønderborg, tæt på den nuværende [[Historiecenter Dybbøl Banke|museumsbygning]]. Herefter fulgte skanse VI - X mod nord til Alssund. <ref name="kort"> Jf. kort fra [[Statens Forsvarshistoriske Museum]], gengivet i Glenthøj (2014), s. 388.</ref>
<gallery>
Fil:Skanse 1 (8977746105).jpg|Skanse I ved Vemmingbund
Fil:Skanse 2 (8978471704).jpg|Skanse II
|publisher = Gyldendal |location= København |isbn= 978-87-02-05000-4}}
* {{Citation|last1= Clemmesen |first1= Michael H. |last2= Frantzen |first2= Ole L. |last3= Friis |first3= Thomas Wegener |year= 2010 |title= Danmarks krigshistorie |publisher= Gad |location= København |isbn=978-87-12-04579-3 }}
* Glenthøj, Rasmus: "1864 - Sønner af de Slagne'', 1. udgave 2014, Gads Forlag, ISBN 978-87-12-04919-7''
* Liljefalk, Axel og Otto Lütken, ''Vor Sidste Kamp for Sønderjylland''. København, 1901
* Lyngby, Thomas (red): ”1864 – krigen der ændrede Danmark, Det Nationalhistoriske museeum, Frederiksborg Slot, 2014
|