Åbn hovedmenuen

Ændringer

30 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Sidste
 
=== Jakobinernes herredømme 1793-94 ===
Fra 1793 stod revolutionen stort set udelukkende i krigens tegn. Frankrig erklærede både [[England]] og [[Spanien]] krig, og i de følgende år vekslede kampene mellem franske fremstød/erobringer i Belgien og Vesttyskland og truende invasioner fra preussisk side. Samtidig øgedes den indre spænding. Det republikanske styre blev mødt med åbent oprør fra bønder og kongetro i provinsen. I foråret 1793 overtog jakobinerne fuldkommen ledelsen og begyndte en kurs med kamp på liv-og-død over for indre og ydre fjender. Førende var Danton og Robespierre, og den sidstnævnte blev efterhånden landets reelle leder. Han dirigerede Konventet gennem et særlig organ, Velfærdsudvalget. Store hærstyrker blev organiseret. Man slog ind på massehenrettelser og storstilet terror mod alle virkelige og formodede fjender ([[Rædselsregimet]]), og i provinsen rasede en reel borgerkrig. Dele af Sydfrankrig var en tid ude af regeringens kontrol, og englænderne beherskede [[Toulon]], men det lykkedes at slå opstanden ned med stor hensynsløshed. Den stadige krigstilstand var en del af baggrunden for, at terrorkursen blev accepteret, men efterhånden som den ydre trussel trådte noget i baggrunden, svandt begejstringen. I 1794 overtog Robespierre ledelsen helt og gennemførte en skærpet terror, men til sidst blev han styrtet af oppositionen i sit eget parti og henrettet i juli samme år.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} de er seje
 
== Tredje fase: Realpolitik ==
 
{{Commonskat|French Revolution}}
 
Aldrig lyt til brød{{Revolutionerne}}
 
{{autoritetsdata}}
12.247

redigeringer