Friedrich von Schelling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat billede
Linje 35:
 
=== Tredje og fjerde stadium ===
[[File:Nb pinacoteca stieler friedrich wilhelm joseph von schelling.jpg|thumb|Friedrich Wilhelm Schelling, maleri af [[Joseph Karl Stieler]] fra 1835.]]
Schelling’s tredie stadium (1801-03) adskiller sig blot fra det andet derved, at den tanke: at natur og ånd er det samme, skydes mere i forgrunden; selve det absolutte som identiteten bliver filosofiens egentlige objekt. Heraf følger, da de samme former skal gå igen i de forskellige potenser, en endnu vilkårligere symbolik eller [[analogi]]seren af de forskellige naturfænomener og en stærkere fremhæven af den mystiske skuen af enheden. Denne træder særlig frem i den sværmeriske dialog "''Bruno''" (1802); andre skrifter fra denne periode er: "''Darstellung meines Systems''" (1801) og "''Fernere Darstellung''" (1802). Særlig må fremhæves: "''Die Methode des academischen Studium''" (1803), der måske er Schelling’s betydeligste værk. Interessant er her den historiske mere underordnede stilling, Schelling i modsætning til sin senere filosofi giver [[kristendommen]] (''Vorles.'', IX), og udformningen af den tanke, han ifølge sin fremhæven af det absolutte som det oprindelige og højeste måtte nå til, og som i alle sine former er et af de typiske mærker for romantikken: dekadenceteorien, klarest udtrykt i de ord: "''Der gives ingen Tilstand af Barbari, som ikke stammer fra en Kultur, der er gaaet til Grunde''" (''Vorles.'', VIII).<ref name="Salm 1076"/> Denne overføring af princippet om at forklare det lavere ud fra det højere, fra naturfilosofien til det historiske område har særlig i religionsvidenskaben spillet en stor rolle (den Schelling-Creuzer’ske "urmonoteisme"). Ved denne tanke om frafaldet fra ideerne ytrer sig allerede stærkt en platoniserende tendens, der bliver det afgørende i Schelling’s 4. stadium (1804—09). Hans hovedværk fra denne periode er "''Philosophie und Religion''" (1804), hvortil slutter sig "''Das Verhältniss des Realen und Idealen in der Natur''" (1806), "''Darlegung d. wahren Verhältn. d. Naturphilos. z. verbess. Fichte’schen Lehre''" (samme år), "''Über d. Verhältn. d. bildende Künste z. Natur''" (1807) og nogle afhandlinger (i "''Jahrbücher d. Medicin''").<ref name="Salm 1076"/>