Uddannelse i København: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Grundskoler: efterskoler
Statistik og ref til DTU historie
Linje 3:
'''[[Uddannelse]] i [[København]]''' udbydes af offentlige og private [[grundskole]]r, institutioner, der udbyder [[ungdomsuddannelse]]r, samt institutioner der udbyder [[korte videregående uddannelser i Danmark|korte]], [[mellemlange videregående uddannelser i Danmark|mellemlange]] og [[lange videregående uddannelser i Danmark|lange]] [[videregående uddannelse]]r.
 
I København er der [[pr. 2015]] lige under 60.000 ansatte beskæftiget med uddannelser.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=RAS310&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree www.statistikbanken.dk] Danmarks Statistik: Tabel: RAS310: Beskæftigede (ultimo november) efter område (bopæl), uddannelse, branche (DB07), alder og køn. Data for Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017.</ref> I alt er der [[pr. 2016]] ca. 290.000 studerende i København, hvoraf ca. halvdelen er folkeskoleelever, 10 % går på gymnasiale uddannelser og ca. 23 % på bachelor eller kandidatuddannelser. Med en samlet befolkning omkring 1,2 mio., er der samlet ca. 22% studerende på alle niveauer og ca. 12% studerende udover folkeskolen. Disse tal svarer til landsgennemsnittet.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680 www.statistikbanken.dk] Danmarks Statistik: Tabel: UDDAKT10: Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse, alder, køn og status. Data for kommunerne i Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017.</ref>
 
Som landets største by og hovedstad har København et bredt udvalg af uddannelse på alle niveauer både offentlige og private. Der er et bredt udsnit af grundskoler, langt de fleste offentlige [[folkeskole]]r, men også en del [[privatskole]]r. Ungdomsuddannelserne er ligeledes spredt over hele byen, med både erhvervsrettede og gymnasiale. Nogle af de største og mest kendte institutioner for lange videregående uddannelser findes ligeledes i København med bl.a. [[Københavns Universitet]], som også er landets ældste fra 1479, [[Copenhagen Business School|CBS]] (tidligere Handelshøjskolen) og [[DTU]] for [[ingeniørvidenskab]].
 
== Statistik ==
Uddannelsessektoren er vigtig for København med lige under 60.000 ansatte beskæftiget med uddannelser. Dette udgør ca. 9 % af samtlige beskæftigede i København, hvilket er en stigning fra ca. 8% i 2008. Dette er et enkelt procentpoint over landsgennemsnittet.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=RAS310&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree www.statistikbanken.dk] Danmarks Statistik: Tabel: RAS310: Beskæftigede (ultimo november) efter område (bopæl), uddannelse, branche (DB07), alder og køn. Data for Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017.</ref>
 
I alt er der ca. 290.000 studerende i København. Med en samlet befolkning omkring 1,2 mio., er der samlet ca. 22% studerende på alle niveauer inkl. Folkeskolen og ca. 12% studerende udover folkeskolen. Af disse 290.000 studerende er ca. halvdelen folkeskoleelever, 10 % går på gymnasiale uddannelser og ca. 23 % på bachelor eller kandidatuddannelser. Disse tal svarer til landsgennemsnittet.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680 www.statistikbanken.dk] Danmarks Statistik: Tabel: UDDAKT10: Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse, alder, køn og status. Data for kommunerne i Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017.</ref>
 
== Grundskoler ==
Line 32 ⟶ 37:
[[Folkeskolen]] blev i København, som i resten af landet, oprettet i [[1814]], som konsekvens af arbejde igangsat i 1780'erne,<ref name="Historie 1814-2014">[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/skole-og-undervisning-1814-2014/ danmarkshistorien.dk] Skole og Undervisning 1814-2014. Hentet 10. august 2017.</ref> indtil [[1899]] under navnet [[Rytterskole|almueskolen eller rytterskolen]] og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. Fra 1814 var undervisningspligten 7 år, hvilket blev fastholdt til ca. 1973.<ref>[https://www.folkeskolen.dk/68234/boerneliv-i-100-aar www.folkeskolen.dk] Anmeldelse af bog om bl.a. undervisningpligt. Hentet 10. august 2017.</ref> Klassekvotienter var ligeledes noget højere end i dag, i 1899 blev klassekvotienten fx sat ned til 35 i købstæderne, herunder København. På landet var klassekvotienten 37.<ref name="Historie 1814-2014"/>
 
[[Folketinget]] har gennem lovgivningen<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25528 www.retsinformation.dk] Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Hentet 10. august 2017.</ref> stor indflydelse på bl.a. folkeskolens rammer, formålsparagraf og fagudbud. Siden [[1937]] har undervisningsmidlerne været gratis, ofte formidlet gennem [[skolebibliotek]]erne. Siden [[1953]] har [[Grundloven]] yderligere fastslået, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 www.retsinformation.dk] Grundloven af 1953; § 76: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen." Hentet 27. august 2017.</ref> Udover den overordnede bestemmelse i Grundloven om en gratis folkeskole, bestemmes de mere detaljerede forhold i [[Folkeskoleloven]]. Bestemmelserne i Folkeskoleloven revideres løbende; større ændringer blev indført i [[1937]], [[1958]], [[1975]], [[1993]], [[2004]] og [[2014]].<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/alle-tiders-skolelove-skolelovgivning-1521-2009/ Alle tiders skolelove. Skolelovgivning 1521-2009.] danmarkshistorien.dk. Hentet 27. august 2017. </ref> Et af hovedtemaerne har været delingen i niveauer; i [[1958]] blev delingen flyttet fra 5. klassetrin til afslutningen af 7. klassetrin, hvor eleverne blev delt i almen skolegang og [[realskole]]n.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bekendtgoerelse-af-lov-om-folkeskolen-18-juni-1958/?no_cache=1&cHash=4e546cf84dc2ac572c7d72fca6d92019 danmarkshistorien.dk] Folkeskoleloven af 1958. Hentet 27. august 2017.</ref> I 1975 blev realskolen nedlagt, og der gennemførtes en holddeling i alment og udvidet niveau i prøvefagene.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-folkeskolen-26-juni-1975/?no_cache=1&cHash=50d91205b12ea84ab32988623ed350bf danmarkshistorien.dk] Folkeskoleloven af 1975. Hentet 27. august 2017.</ref> De fleste kommuner gennemførte dog samlæsning for alle elever. I 1993 afløste princippet om [[undervisningsdifferentiering]] holddelingen.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-folkeskolen-30-juni-1993/?no_cache=1&cHash=ed52b42433c7663f287c248e998f8b8f danmarkshistorien.dk] Folkeskoleloven af 1993. Hentet 27. august 2017.</ref>
 
Korporlig afstraffelse var almindeligt i skolen indtil midten af det 20. århundrede. Allerede med Folkeskoleloven af 1814 blev det dog forbudt at stikke en [[lussing]], noget, der dog langt fra blev overholdt. I 1951/1952 blev korporlig afstraffelse afskaffet i Københavns Kommune, men først i 1967 på landsplan. Afskaffelsen skete under protest fra [[Københavns Lærerforening|Københavns Kommunelærerforening]].<ref>[https://www.folkeskolen.dk/15196/laererens-ulovlige-lussinger www.folkeskolen.dk] Om korporlig afstraffelse i Folkeskolen. Hentet 10. august 2017.</ref>
Line 123 ⟶ 128:
[[Magister]] [[Peder Albertsen]] var universitetets første [[rektor]], og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til [[2004]] blev universitetet ledet af [[rektor]] og [[Konsistorium (universitet)|konsistorium]]. Ved årsskiftet [[2004]]/[[2005]] blev konsistorium nedlagt og erstattet af en [[bestyrelse]] og en ansat ledelse ([[rektor]], [[prorektor]], [[dekan]]er og institutledere).
 
DTU blev grundlagt i 1829 af den danske [[fysiker]] [[H.C. Ørsted]] under navnet Den Polytekniske Læreanstalt. I begyndelsen hørte det til Københavns Universitet, men det blev senere udskilt. Frem til 1889 lå uddannelsesstedet i Studiestræde, hvorefter man flyttede til [[Sølvgade]] ved [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]]. Man udvidede i 1930 med endnu en bygning. I 1933 brugte man første gang navnet Danmarks Tekniske Højskole. I perioden 1962-1974 flyttede man hele uddannelsen til [[Lundtoftesletten]] nord for København. I 1994 blev navnetændretnavnet ændret til Danmarks Tekniske Universitet.<ref>[http://www.historie.dtu.dk/historie www.historie.dtu.dk/historie] Om DTUs historie. Hentet 5. september 2017.</ref>
 
[[Fil:Universität Kopenhagen Amager.jpg|thumb|KUA (Søndre [[Søndre Campus (Københavns Universitet)|Campus]]).]]