Gudenå: Forskelle mellem versioner

'''Gudenå''' også kaldet ''Gudenåen'' er en [[å (geografi)|å]]Flod beliggende i [[Østjylland]] og er med sine ca. 158 km<ref> {{cite encyclopedia | encyclopedia = Den Store Danske | title = Gudenåen | url = http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Guden%C3%A5en | accessdate = 2012-09-08 | publisher = Gyldendal | quote = Gudenåen, Danmarks længste vandløb; 158 km.}}</ref> eller 149 km<ref name="DMU"/> [[Danmark]]s længste [[vandløb]], men ikke den vandrigeste, som er [[Skjern Å]]. ÅenFloden og dens tilløb [[Afvandingsareal|afvander]] tilsammen et areal på ca. 2.643 km² og en [[Gennemstrømning (hydrologi)|middelvandføring]] på 32,4 m³/s.<ref name="DMU">[http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr340.pdf Miljø og Energiministeriet: ''Afstrømningsforhold i danske vandløb'' (2000), S. 16]</ref>

Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, bækagtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra [[Mossø]] hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for [[Silkeborg]], at åløbetflodløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I Snorres [[Heimskringla]] bruges betegnelsen ''Godnarfjördr'' om Randers Fjord, og i [[Øm Klosters Krønike]] fra begyndelsen af 1200 tallet hedder den ''Guthnesse''.<ref>[http://www.ystrom.dk/naturviden/Emner/tinnet.htm Carsten Kristensen: ''Tinnet Krat'']</ref>.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åenfloden, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af [[Silkeborg Papirfabrik]] og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. I [[1842]] var der oprettet en åbestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne langs åen og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I [[1851]]-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang. Langs gangstien er det et rigt plante- og dyreliv ved åenfloden.