Stirling Castle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Småret |
→Uafhængighedskrig: Lidt optimering af formuleringen |
||
Linje 16:
Stirling forblev centrum for den kongelige administration frem til Alexander 3.'s død i 1286. Hans død udløste en arvefølgekrise, hvor [[Edvard 1. af England]] blev inviteret til at mægle mellem de mulige efterfølgere. Edvard rejste nordpå i 1291, og krævede at Stirling samt andre kongelige slotte kom under hans kontrol under hans voldgift.
Edvard støttede [[John af Skotland|John Balliol]], og håbede på, at han ville blive en marionetdukke styret af Edvard, men John nægtede at underkaste sig Edvards krav. I 1296 invaderede Edvard Skotland og startede dermed de [[skotske uahfængighedskrige]], der kom til at vare de næste 60 år. Englænderne fandt Stirling Castle øde og forladt, og bemandede slottet.<ref name=Fawcett20>Fawcett, p.19</ref> Kun et år senere blev de smidt ud igen, efter [[Andrew Moray]] og [[William Wallace]]' sejr under [[slaget ved Stirling Bridge]]. Mange fra garnisonen blev slået ihjel under slaget, hvorefter de engelske kommandører [[William FitzWarin|Sir William FitzWarin]] og [[Marmaduke Thweng, 1. Baron Thweng|Sir Marmaduke Tweng]] flygtede ind på borgen.
I 1303 fik England igen overtaget, og Stirling var den sidste tilbageværende borg på skotske hænder. Edvards hær ankom i april 1304 med mindst 17 [[belejringsmaskine]]r.<ref name=Tab49/> Skotterne, der var ledet af Sir William Oliphant, overgav sig den 20. juli, men en del af garnisonen blev beordret tilbage ind i slottet af Edvard, da han endnu ikke havde fået afprøvet sin seneste krigsmaskine, "[[Warwolf]]". Warwolf antages at have været en stor [[lide]], der ødelagde slottets porthus.<ref name=Tab49>Tabraham, p.49</ref> På trods af at Edvards sejr syntes at være komplet, døde han i 1307, og Robert Bruce blev snart efter [[King of Scots]]. I 1313 var det kun Stirling, [[Roxburgh Castle|Roxburgh]], [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] og [[Berwick Castle|Berwick]] der endnu var på engelske hænder. [[Edvard Bruce]], kongens bror, belejrede Stirling, der blev holdt af Sir [[Philip Mowbray]]. Mowbray foreslog en byttehandel, hvor han overgav slottet, hvis ikke de ikke var stedt til undsætning inden 24. juni 1314. Bruce tog imod handlen, og trak sig tilbage.<ref name=Fawcett23>Fawcett, p.23</ref> Den efterfølgende sommer begav den engelske hær sig mod nord ledet af [[Edvard 2. af England|Edvard 2.]] for at redde slottet. Den 23.–24. juni mødte kong Roberts tropper med de engelske til [[slaget ved Bannockburn]], der foregik tæt ved slottet. Det resulterede i et stort engelsk nederlag. Kong Edvard forsøgte at søge tilflugt på borgen, men Mowbray var fast besluttet på at holde sit ord, og de engelske tropper måtte flygte. Mowbray overdrog slottet og skiftede i samme omgang side.<ref>Stair-Kerr, pp.31–33</ref> Kong Robert beordrede at slottet skulle ødelægges; dets forsvarsværker skulle ødelægges, så det ikke igen kunne bruges af englænderne.<ref name=Fawcett23/>
| |||