Shogun: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 3:
Udtrykket ''shōgun'' betyder [[general]], mens den komplette titel ''Seii Taishōgun'' (征夷大将軍) betyder "Generalissimo, der betvinger barbarerne", dvs. de indfødte, der engang boede i [[Honshû]] og [[Hokkaido]]. Med reference til den oprindelige komplette titel benyttes udtrykket ''shōgun'' stadig om den militære rang af general.
 
Titlen ''Shogunen'' eksistede i Japans feudale tidsperiode (før 1868), der blev anvendt af den øverste militære leder. Shogunen var den mand, som formåede at samle samuraierne under sig. Shogunen havde magten over hele Japan, kejseren var kun symbolsk og havde stort set ingen politisk magt. Den første shogun kom til efter den stor Gempei-krig mellem Minamoto- og Tairaklanerne. Det var Minamoto Yoritomo, som var leder af Minamoto klanen. Efter Gempei-krigen fordrev Minamoto Yoritomo sin bror, da han var en trussel til magten. Minamoto Yoritomo drev sit styre fra byen Kamakura. Kejseren mistede langsomt sin magt op gennem middelalderen, efterhånden som samuraiklanerne voksede sig større og større.
 
Senere blev shogun-titlen yderligere konsolideret af shogun Tokugawa Ieyasu i starten af 1600-tallet. Tokugawa Ieyasu indførte systemet "Sankin Kotai" ("Delvis Tilstedeværelse"), hvor de enkelte ''daimyoer'' ("borgherrer") skulle opholde sig halvdelen af tiden i shogunens borg i Edo, og den anden halvdel af tiden hjemme. Det modsatte gjorde sig så gældende for borgherrernes familier, der på denne måde blev taget som en slags gidsler. Udgifterne til dette system holdt daimyoerne i ave og stabiliserede Japan i politisk henseende.
Linje 15:
{{Commonscat|Shoguns}}
{{Asien-histstub}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Japans historie]]