Åbn hovedmenuen

Ændringer

1 byte fjernet ,  for 2 år siden
m
Fjerner version 9224069 af 92.246.0.122 (diskussion)
Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før [[reformationen]]. I [[kirkeordinansen]] af [[14. juni]] [[1539]] hedder det nemlig om degnene, at de skal ''nyde samme [[privilegier]], som de havde i [[bisp]]ernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os ''([[konge]]n)'', end de tilforn var besværet af bisperne''.
 
Udover at hjælpe præsten med [[gudstjeneste]]n, holdt degnen også i mange tilfælde [[bibel]]undervisning for [[sogn]]ets børn og unge. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem [[1790]] og [[1830]]. Det skete i forbindelse med oprettelsen af [[folkeskolen]]. I folkeskolelovens §3 blev det bestemt, at degne[[kald]], der blev ledige, ikke måtte besættes igen, men at indtægterne skulle gå til den nye folkeskole. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to sogne ligesom præsten, blev der nu ansat en [[lærer|folkeskolelærer]] i hvert sogn. Han overtog ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft.
 
forbindelse med oprettelsen af [[folkeskolen]]. I folkeskolelovens §3 blev det bestemt, at degne[[kald]], der blev ledige, ikke måtte besættes igen, men at indtægterne skulle gå til den nye folkeskole. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to sogne ligesom præsten, blev der nu ansat en [[lærer|folkeskolelærer]] i hvert sogn. Han overtog ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft.
 
Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig en [[kirkesanger]], som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og en [[kirkebylærer]], som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye [[kirkebog|kontraministerialbog]]. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i [[folkemunde]] blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det [[20. århundrede]].
12.251

redigeringer