Den lille Rødhætte: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 29:
== Folkeeventyret ==
[[Fil:Arthur Rackham Little Red Riding Hood+.jpg|thumb|upright|[[Arthur Rackham]]s billede af Rødhætte og ulven.]]
I folkeeventyret - som på fransk kaldtes ''Historien om bedstemor'' og blev indsamlet i [[Nièvre]] i [[1885]], men udgivet af Paul Delarue først i [[1951]] - har pigen ingen rød hætte, og frelses ikke af en forbipasserende jæger som hos brødrene Grimm. I denne mundtlige overlevering, som Perrault byggede på, møder pigen en ''bzou'', moderne fransk ''loup-garou'' (på dansk en [[varulv]]). Hun møder ham i et [[vejkryds]], hvor varulven spørger hende, om hun tage Synålevejen eller Knappenålvejen. Hun har bestemt sig for Synålevejen. "''Godt,''" siger varulven, "''så tager jeg Knappenålvejen.''" Den lille pige morer sig med at plukke synåle op, så varulven når først fremhen til bedstemoren, dræber hende, sætter noget af hendes kød i spisekammeret, og en flaske [[blod]] på en hylde. Da den lille pige ankommer, sætter varulven kødet og "vinen" (bedstemors blod) frem til hende. En lille [[kat]] advarer hende, men til ingen nytte. Varulven beder så pigen om at klæde sig af og lægge sig i sengen hos ham. Da hun spørger, hvor hun skal gøre af sit tøj, siger han, at hun kan smide demdet ind i ilden, da hun ikke mere vil behøve dembrug for det. I sengen forundres pigen over, hvor håret og bredskuldret bedstemor er blevet. Da varulven forklarer sin store mund med, at han så bedre kan æde hende, får hun hastværk med at sige, at hun må "udenfor" en tur. Det tillader han under tvivl, men binder en uldtråd til hendes ene fod. Udenfor fæster hun tråden til et blommetræ og flygter. Varulven forstår, at han er blevet narret, og løber efter hende. Snart kan pigen høre ham på stien lige bag hende. Heldigvis når hun frem til en dyb flod. Nogle sypiger sidder ved bredden og arbejder. Hun beder dem om hjælp til at komme over, og sypigerne breder en dug over floden og strammer tøjet til en bro, så den forfulgte pige kommer trygt over vandet. Nu når også varulven frem til floden, og beder sypigerne om hjælp til at komme over. Igen breder de en dug over vandet, men da varulven er nået halvvejs over, slipper de stoffet, og han styrter ned i floden og drukner. <ref>http://re-enchantment.abc.net.au/screens/RRH/RRH011.swf</ref>
 
Fortællingens indslag af [[kannibalisme]] tyder på, at den er meget gammel, og har fungeret som et [[pubertet]]srituale. For selv at blive voksen, må den lille pige tage noget af den voksne kvinde op i sig. Varulven repræsenterer hendes møde med [[seksualitet]]en, hvor hun ved at vogte sig. <ref>https://www.yumpu.com/no/document/view/18842238/88-1996-universitetet-i-oslo/7 (s. 11)</ref>