Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Offentlige finanser: link til finansloven
Linje 176:
Ud over det udbyggede system af overførselsindkomster (se ovenfor) er den offentlige produktion af serviceydelser også relativt stor. Antallet af ansatte inden for offentlig forvaltning og service omregnet til fuldtidsbeskæftigede var således 725.000 personer i 1. kvartal 2015. Hertil kommer 55.000 personer, der arbejder i offentlige virksomheder.<ref>[http://dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19175 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 291, 12. juni 2015. Beskæftigelse for lønmodtagere, revideret 1. kvt. 2015: Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse]</ref> Det svarer til godt en fjerdedel af samtlige beskæftigede.
 
Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste [[skattetryk]]. Skattetrykket i 2015 forventes af Skatteministeriet at være på 47,5%. I 2014 var det på 50,8 %, hvilket var ekstraordinært højt. Det skyldes ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægningen af eksisterende kapitalpensioner til alderspensionsordningen. Uden denne omlægning skønnes det, at skattetrykket i 2014 ville være 3,2 pct.procentpoint mindre.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-2009-2015/ Skattetrykket i Danmark - 2009-2015. Fra skatteministeriets hjemmeside. Hentet 15. juli 2015].</ref> Målt på den direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt højt i forhold til andre [[OECD]]-lande.<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/menu/527.html Skatteministeriets hjemmeside: Skattetryk - en international sammenligning i 2013, tabel 1. Hentet 15. juli 2015].</ref> En enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst betalte således 38,2 % af sin indkomst i indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og lønafhængige afgifter) i Danmark i 2013, hvilket er det ottendelaveste niveau ud af 21 OECD-lande i Skatteministeriets undersøgelse. Listen toppes af Belgien, hvor en tilsvarende person betaler 55,8 % i skat. I Tyskland og Frankrig er tallet lige under 50 %. Italien har den laveste skat for denne type person med 26,6 %. Det høje danske skattetryk skyldes dermed i høj grad andre skatter end indkomstskatterne, især det høje niveau for moms og punktafgifter.
 
Det er karakteristisk for Danmark, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af ''øremærkede'' lønafhængige afgifter, som er meget udbredte i andre vesteuropæiske lande. De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede [[indkomstskat]]ter og af [[moms]] og andre forbrugs[[afgift]]er, bl.a. [[registreringsafgift]]er mm. på køretøjer. [[Moms]]en i Danmark er på 25 %. Andre væsentlige skatter er [[pensionsafkastskat]]ten, som er en skat på 15,3 % af den årlige forrentning af alle pensionsformuer, [[selskabsskat]]ten, [[ejendomsskat]] eller ''grundskyld'' som pålægges værdien af al jord (især boliggrunde, men også f.eks. landbrugsjord), og [[ejendomsværdiskat]]ten, der kun pålægges værdien af ejerboliger. Den sidstnævnte skat har dog fået mindre betydning i det 21. århundrede, da dens reale værdi siden 2001 hvert år er blevet udhulet som følge af det såkaldte ''nominalprincip'' i [[skattestoppet]].