Forskel mellem versioner af "Etik"

963 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
starter en nødvendig oprydning - hjælp gerne!
m (Fjerner version 9226598 af 188.180.96.30 (diskussion))
(starter en nødvendig oprydning - hjælp gerne!)
'''MoralEtik''' og '''Etik[[Moral]]''' er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter ompå, hvordan man ''bør'' opføre sig. ''Moralsk opførsel'' er indbegrebet af, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og [[Det rette|rigtigt]] for menneskelig handlen. Personens eller gruppens ''etiske overbevisning'' ligger til grund herfor, som udtryk for hvad person eller gruppe anser for gode og hensigtsmæssige mål, i livet generelt eller i særlige situationer.
 
== Etymologi og betydning ==
'MoralEtik' kommer af det [[latingræsk (sprog)|græske]]ske ἐθικός ''mōrālĭtasethikós'', somder igen er afledt af ἦθος ''mōresē̂thos'', dersom betyder "skik", "brugmanér" eller "sæd[[sædvane]]" (som i ''sæd og skik og sædernes forfald)''. 'EtikMoral' kommer af det [[græsk (sprog)|græskelatin]] ἐθικόςske ''ethikósmōrālĭtas'', der igensom er afledt af ἦθος ''ē̂thosmōres'', somder betyder "manérskik", "brug" eller "[[sædvane]]sæd" (som i ''sæd og skik og sædernes forfald)''. Selv om ordene altså strengt taget betyder det samme, har mander igennem århundreder brugtværet demargumenteret somfor, at det er betegnelser for to forskellige begreber. Således handler etik i dag om de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd, mens moral drejer sig om de konkrete, kulturbestemte forskrifter. Nogle filosoffer skelner endnu skarpere mellem [[moral]] og etik. Moral er i givet fald "god skik" eller "korrekt adfærd", mens etik er de ideer eller principper, der ligger til grund for moralske valg.<ref>[http://www.etik.dk/moral Kristelig Dagblad: Etik.dk], hentet den 3. maj 2013 </ref> <ref>[http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/D1D25C63B568DA73C12572B90033A451 Vibeke Bye Jensen: Etik; Snak om værdierne, Børn & Unge 2007, nr. 14]</ref>
 
F.eks. kan en tænkt eller iagttaget handling uden videre erklæres for "moralsk forkastelig", hvormed den er dømt uacceptabel. Den kan omvendt siges at "virke etisk rigtig/forkert", som typisk med henvisning og oplæg til refleksion og diskussion over det der kan gøres/er blevet gjort.{{kilde mangler|dato=marts 2015}} Undervisning i etik er således undervisning i etisk ''refleksion''. Etiske regler og retningslinjer fortæller tilsvarende ikke, hvad der præcist skal gøres i diverse mulige situationer; men angiver forskellige hensyn, der bør tages højde for, i udformningen af en moralsk praksis.
Groft sagt antyder 'etisk interesse og opmærksomhed' dermed i højere grad et levende filosofisk engagement i spørgsmålet om, hvad der er rigtigt at gøre, hvor 'moralsk interesse og opmærksomhed' nærmere antyder antropologens notetagende nysgerrighed og høflige observation af lokal skik og brug. '' At moralisere'' indebærer at sætte sig til doms over noget. Både ''moralske overvejelser'' og ''etiske overvejelser'' forekommer i moderne sprogbrug; men hvor førstnævnte går på hvad der regnes for god skik og brug, går sidstnævnte på også at betænke mindre oplagte hensyn, og ikke blot de af traditionen og samfundet foreskrevne. {{kilde mangler|dato=marts 2015}}
 
Etikken er således blevet den [[filosofi]]ske gren, som dyrker [[teori]]en bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske forskrifter kaldes for '''moralfilosofi'''.
 
Moral er altså anvendt etik, når der ikke længere stilles etisk undersøgende spørgsmål til vilkårene for det rigtige at gøre;, men blot handles på en etableret forforståelse heraf.
 
== Etik ==
Inden for nyere etisk teori arbejdes der ofte med blandinger af fx pligt- og konsekvensetik eller dyds- og pligtetik.
 
=== KristenKristendom og etik ===
KristenDet er omstridt, hvorvidt der findes en særlig [[kristendom|kristen]] etik. Fortalere herfor vil normalt hævde, at denne etik er en sindelagsetik nærmere end et regelsæt, den angiver en retning, en vej. Det er i givet fald vejen væk fra spliden, løgnen og døden og i retning af kærligheden, sandheden og livet. Kærligheden bør være den følelse menneskets sjæl og hjerte er fuld af. Sande frem for løgnagtige bør de tanker være som fylder menneskets ånd og hoved. Liv frem for død bør være det mennesket vil.{{kilde mangler|datoI denne tolkning er der således tale om en etik, der bygger på [[kardinaldyder]]ne. Den har rødder i [[Augustin]]s dydsetik, men afvises af [[Martin Luther]].<ref name=Uge"TR">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristendom-og-moral.-der-findes-ikke-nogen-s%C3%A6rlig-kristen-etik 30Thomas Reinholdt Rasmussen:''Kristendom og moral. Der findes ikke nogen særlig kristen etik''], 2009}}Kristeligt Dagblad 26. februar 2011</ref> Luther skelnede mellem to lovmæssigheder, ''det første brug'', som er den almindelige verdslige lov og ''det andet brug'', der er opdragelsen til [[Kristus]]<ref name="TR"/> <ref>Gal. 3, 24</ref> ''Det tredje brug'', som er en etik, der især gælder for det kristne menneske og dets livsførelse, afvises af Luther, såvel som [[Søren Kierkegaard]] og [[K.E. Løgstrup]].<ref name="TR"/>
 
== A- og umoralitet ==
11.770

redigeringer