Vilhelm Frederik af Nassau-Diez: Forskelle mellem versioner

Som den anden og yngre søn syntes Vilhelm Frederik ikke bestemt til den karriere, han efterhånden ville følge. Han studerede ved [[Leiden Universitet]] og Universitetet i [[Groningen]], og efterfølgende togfik han en position i den nederlandske republiks hær, som hans forfædre og hans broder havde gjorthaft. Som sådan var han juniorpartner afmed sin fremtidige svigerfar og svoger [[Vilhelm 2. af Oranien|Vilhelm II af Oranien]]. Men hans ældre broder døde i aktion nær Hulst i 1640. Da [[Henrik Casimir 1. af Nassau-Diez|Henrik Casimir]] var ugift og ikke havde børn, arvede Vilhelm Frederik hans titler.

Da borgmesterenstillingenborgmesterstillingen ikke var arvelig, lykkedes det kun Vilhelm Frederik at blive udnævnt i Friesland. [[Statholder]]skabet i Groningen og [[Drenthe]]<ref>Drenthe havde en autonom stilling, men fik normalt samme statholder som Groningen</ref> gik til Frederik Henrik, men ikke uden en kamp med Vilhelm Frederik.<ref>{{Aut|[[Jonathan Israel|Israel, J.I.]]}} (1995), ''The Dutch Republic: Its Rise, Greatness and Fall, 1477–1806'', Oxford University Press,{{ISBN|0-19-873072-1}} hardback, {{ISBN|0-19-820734-4}} paperback, s. 538–539</ref> Efter Frederik Henriks død i 1647 lykkedes det Vilhelm også at efterfølge sin far også i disse to provinser som statholder. Først da Vilhelm II døde i 1650, en uge før hans søn Vilhelm III født, lykkedes det Vilhelm Frederik også at opnå statholderstillingen i de to andre provinser.

På den tid kunne han også have opnået statholderskabet i de fem andre provinser ([[Holland (provins)|Holland]], [[Zeeland]], [[UtechtUtrecht (provins)|Utrecht]], [[Gelderland]] og [[Overijssel]]). StadtholderskabetStatholderskabet var trods alt en stilling, man blev udnævnt til. Nassau-familieens ældre gren kankunne have "første krav" tilpå stillingen, men da "sagsøgeren" var et nyfødt barn (Vilhelm III), skulle et sådant krav ikke tages alvorligt. For at undgå et skænderi med medlemmerne af den ældre gren (Vilhelm II's enke og mor) pressede Vilhelm Frederik ikke på hansmed sine personlige krav, men tilbød at tjene som løjtnantstatholderstatholderløjtnant i de fem provinser, indtil spædbarnet Vilhelm III ville blive gammel nok til selv at overtage.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 705</ref>

Dette tilbud kunne være modtaget, hvis det ikke havde været for de begivenheder, der gik forud for Vilhelm IIs død. Vilhelm havde udført et militært statskup mod staterne i Holland under en strid om militærpolitikken. Vilhelm Frederik havde spillet en nøglerolle i kuppet ved at gøre et forsøg på at erobre [[Amsterdam]] med magt i august 1650. Selvom forsøget ikke var lykkedes, var kuppet ikke mislykket.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 604–605, 607</ref> Men efter Vilhelms død greb HollandHollands regenter deres chance for at vende tilbage til ''status quo ante''. De besluttede at lade statholderskabet stå ledigt i deres provins, efterfulgt af de fire andre provinser, hvor Vilhelm havde været stadholderstatholder, og dermed startede den [[første statholderløse periode]]. På grund af hanssin rolle i kuppet var Vilhelm Frederik politisk uacceptabel, ikke kun som en stedfortræder for Vilhelm III, men også personligt.

Statholderskabet var et provinsembede. På føderalt niveau havde Vilhelm II udfyldt stillingen som Unionens leder som sin fader og onkel inden ham. Vilhelm Frederik ville normalt normalt have væretstået i kø fortil dette embede (trods alt var han enselv stadtholder selvstatholder), undtagenhvis det ikke havde været for den samme politiske ulempe, der blokerede for hans udnævnelse til stadtholderstatholder i Holland. Igen tilbød han sig som løjtnant-kaptajn-general, men igen besluttede regenterne at lade funktionen stå ledig. Vilhelm Frederik fik ikke engang funktionenposten som fungerende øverstbefalende, der gik til en adelig fra Holland.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 707, 709</ref>

Dette skulle blive Vilhelm Frederiks skæbne. Han forsøgte at optræde som Orange-partiets leder, i modsætningopposition til [[Raadspensionaris]] under [[Johan de Witt]] og hansdennes onkel [[Cornelis de Graeff]], men blev unormalt forhindret i dette af De Witt ved hvert skridt, han foretog. Den kendsgerning, at medlemmerne af den øverste gren af ​​familien var mistænkeligemistænksomme over for hans ambitioner, gjorde hans stilling endnu vanskeligere, selv efter at han var indgiftet i den ældre gren.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 717–720</ref>

Ikke desto mindre mødtesfik disse ambitioner mere succes uden for Nederlandene med mere succes. I 1654 blev hans titel greve "opgraderet" til kejserlig fyrste (Reichsfürst) af den hellige romerske kejser. Inden for imperiet gav dette ham mere prestige, som dog ikke omsattes til mere prestige internt i Republikken.

For et stykke tid i slutningen af ​​1650-erne syntes der at være en chance for at blive øverstbefalende som en del af et politisk kompromis, organiseret af De Witt, men der kom intet ud af det.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 728–736</ref> Kun under invasionen af [[Bernhard von Galen]] under [[Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67]], der truede hans hjemlands provinser [[Groningen (provins)|Groningen]] og [[Friesland]] (Drenthe blev overvundet), blev han betroet en kommando på slagmarken. Han varhavde vellykketheld imed rekonstruktionen af ​​en strategisk fæstning (Deilerschans), men kort efter døde han den 31. oktober 1664 ved en ulykke med en pistol, der fyrede uventet gik af.

* Amalia af Nassau-DietzDietfz, giftgit med John William III, hertug af Saxe-Eisenach