Sjálvstýri: Forskelle mellem versioner

'''Nýtt Sjálvstýri''' (dansk: {{lang-da|Nyt Selvstyre}}) -– tidligere '''Sjálvstýrisflokkurin''' (dansk: ''Selvstyrepartiet'') -– er et [[socialliberalisme|sociallliberaltsocialliberalt]] midterparti på [[Færøerne]]. Partiet er Færøernes ældste og har siden sin etablering i 1906 arbejdet for større færøsk selvstyre og kontrol over egen samfundsudvikling. Efter at have været med til at få [[Færøsk (sprog)|færøsk]] anerkendt som officeltofficielt sprog i 1938 og indføre [[Færøernes Hjemmestyre|hjemmestyre ]] i 1948 har partiet ført en moderat [[national]] politik og fulgt en udpræget midterlinje i den økonomiske politik. Det går i dag ind for Færøernes selvstændighed, men ønsker en gradvis løsrivelsesproces, hvor Færøerne overtager stadig flere områder for til sidst at kappe de sidste bånd til Danmark.

[[Fil:Tingmanning Sjálvstýrisfloksins 1906.png|thumb|Sjálvstýrisflokkurins gruppe i 1906. Bagerst fra venstre: [[Johan Hendrik Poulsen|Poulsen]], [[Símun Pauli úr Konoy|Konoy]], [[Jóhan Michael Hentze|Hentze]], [[Mads Andrias Winther|Winther]]. Forrest fra venstevenstre: [[Dánjal Pauli Michelsen|Michelsen]], [[Jóannes Patursson|Patursson]], [[Símun av Skarði|Skarði]], [[Zacharias Nielsen|Nielsen]]]]

I 2004 kom partiet i opposition, og selvom det igen deltog i [[regeringen Kaj Leo Johannesen II]] fra 2011–2013, har Sjálvstýrisflokkurin ikke helt haft den samme indflydelse som tidligere, og været præget af interne splittelser mellem partiets socialliberale og sekulære venstrefløj, der har været domineret af akademikere fra Tórshavn og en mere værdikonservativ højrefløj, der repræsenterede fiskere, håndværkere og handelsfolk i bygderne i den nordlige del af landet og Klaksvík. Dertil kom at dele af partiet og dets ungdomsorganisation var tilhængere af en mere markedsliberal økonomisk politik. Disse modsætninger resulterede i en række personopgør mellem de ledende politikere i perioden 2000-2015. [[Helena Dam á Neystabø]] fra venstrefløjen gik over til Javnaðarflokkurin i februar 2002, efter at have ligget i konflikt med [[Sámal Petur í Grund]] fra højrefløjen om formandsposten i partiet. Sámal Petur í Grund trak sig imidlertid efter to uger, og blev efterfulgt af næstformanden [[Eyðun Elttør]]. Højgaard fra højrefløjen var derefter partiformand 2003–2010, og overlod da hvervet til [[Kári á Rógvi]] fra venstrefløjen. Kári á Rógvi blev imidlertid presset til at trække sig året efter, og Højgaard kom tilbage som formand. En gruppe markedsliberale fra partiets ungdomsorganisation gik over i det nystiftede [[Framsókn]] i 2011, heriblandt [[Jákup Sverri Kass]]. I 2014 tilsluttede [[Sámal Petur í Grund]] sig også [[Framsókn]], mens [[Kristianna Winther Poulsen]] fra venstrefløjen gik over til [[Javnaðarflokkurin]] i foråret 2015. Efter at mange fra såvel den økonomiske højrefløj som den værdipolitiske venstrefløj har forladt partiet, er det i dag domineret af tilhængere af en konservativ linje i værdipolitikken og en moderat borgerlig kurs i den økonomiske politik. Partiformand er siden 9. april 2015 Klaksvíks borgmester [[Jógvan Skorheim]].<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/jogvan-skorheim-formadur-i-sjalvstyrisflokkin/ in.fo - Jógvan Skorheim formaður í Sjálvstýrisflokkinum], skrevet af Eirikur Lindenskov den 9. april 2015.</ref> Partiet skiftede i juni 2015 navn til Nýtt Sjalvstýri (NS) som led i en relancering og genetablerede i den forbindelse også sin ungdomsorganisation [[Unga Sjálvstýri]].