Romerriget: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
Brufnus (diskussion | bidrag) →Militær: grammatiske ændringer |
||
Linje 256:
== Militær ==
[[Fil:Roman Empire 125.png|thumb|300px|Romerriget under Hadrian (regerede 117-138), som viser placeringen af de romerske legioners placering i år 125 e.Kr.]]
Soldaterne af den kejserlige romerske hær var fagfolk, som frivilligt i 20 år havde aktiv tjeneste og fem år som reserver. Overgangen til
Den primære opgave for det romerske militær i det tidlige imperium var at bevare "[[Pax Romana]]".<ref>Olivier J. Hekster, "Fighting for Rome: The Emperor as a Military Leader," in ''Impact of the Roman Army (200 BC–AD 476)'' (Brill, 2007), side 96.</ref> De tre store afdelinger af militæret var:
Linje 263:
* Den romerske flåde;
De militære garnisoner i hele imperiet var en stor indflydelse i processen med kulturel udveksling og assimilation kendt som "romanisering", især
Igennem sine militære reformer,
[[Fil:042 Conrad Cichorius, Die Reliefs der Traianssäule, Tafel XLII.jpg|thumb|upright=1.6|Et panel fra Trajans kolonne viser opbygningen af et fort og modtagelse af en [[dacia]]nsk ambassade]]
I år 9 e.Kr. udslettede germanske stammer tre hele legioner i [[varusslaget]]. Denne katastrofale begivenhed reducerede antallet af legioner til 25. Det samlede antal legioner ville senere øges igen, og de næste 300 år var den altid lidt over eller under 30.<ref>''The complete Roman army'' by Adrian Goldsworthy, 2005 Kapitel ''The Army of the Principate'', side 183; ISBN 0-500-05124-0</ref> Hæren havde omkring 300.000 soldater i det 1. århundrede, og lige under 400.000 i 2. århundrede, hvilket var væsentligt mindre end det samlede antal væbnede styrker
Augustus skabte også [[prætorianergarden]], som bestod af 9 korps, angiveligt for at opretholde den offentlige ro, som blev
Hjælpenheder (romersk latin: ''Auxilia'') blev rekrutteret blandt folk som ikke var statsborgere. Organiseret i mindre enheder af nogenlunde kohorte styrke, blev de betalt mindre end legionærer, og efter 25 års tjeneste blev belønnet med romersk borgerskab, som også inkluderede deres sønner. Ifølge [[Tacitus]] var der nogenlunde lige så mange hjælpeenheder, som der var legionærer.<ref>[[Tacitus]] ''[[Annals (Tacitus)|Annales]]'' IV.5</ref> Hjælpeenhederne udgjorde således omkring 125.000 mænd, hvilket indebærte ca. 250 ekstra regimenter.<ref>Goldsworthy (2003) 51</ref> Det romerske kavaleri var i begyndelsen primært fra keltiske og germanske områder eller [[Hispania Tarraconensis|romersk Spanien]]. Flere aspekter af uddannelse og udstyr, såsom de fire-hornede sadler, stammer fra kelterne.<ref>Peter Connolly, "A Reconstruction of a Roman Saddle," ''Britannia'' 17 (1986) 343–355; Peter Connolly and Carol van Driel Murray, "The Roman Cavalry Saddle," ''Britannia'' 22 (1991) 33–50.</ref>
Den romerske flåde (latin: ''Classis'') hjalp ikke kun i forsyningen og transporten af legioner, men også
En af de vigtigste logistiske bekymringer for det romerske militær var forsyninger. Hvede og byg var de primære fødekilder. Kød, olivenolie, vin og eddike blev også leveret i mindre omfang. En hær
== Arkitektur og ingeniørarbejde ==
[[Fil:Colosseum_in_Rome,_Italy_-_April_2007.jpg|thumb|Byggeriet af det Flaviske Amfiteater, mere almindeligt kendt som [[Colosseum]], begyndte under regeringstiden af [[Vespasian]].]]De vigtigste romerske bidrag til arkitekturen var [[Bue (bygningsdel)|buen]], [[hvælving]]en og [[Kuppel|kuplen]]. Selv efter mere end 2.000 år står nogle romerske strukturer stadig, på grund af romernes metoder til fremstilling af cement og beton.<ref>W. L. MacDonald, The Architecture of the Roman Empire, rev. ed. Yale University Press, New Haven, 1982, fig. 131B; Lechtman and Hobbs "Roman Concrete and the Roman Architectural Revolution"</ref><ref>Vitruvius, De Arch. Book 1, preface. section 2</ref> Romerske veje er betragtet som de mest avancerede veje bygget indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Systemet med vejnet lettede militærets mobilitet, kommunikation og handel. Vejene var bygget til kunne holde til oversvømmelser og andre miljøfarer. Selv efter sammenbruddet af den centrale regering, forblev nogle veje brugbare i mere end tusind år.
Romerske broer var blandt de første store og varige broer, bygget af sten med bue som den grundlæggende struktur. Den største romerske bro var Trajans bro over [[Donau]], bygget af Apollodorus af Damaskus, som i over et
[[George Sarton]] (1936), "The Unity and Diversity of the Mediterranean World", ''Osiris'' '''2''': 406–463 [430]<br />
{{Cite book|title = Apollodorus of Damascus and Trajan's Column: From Tradition to Project|author = Giuliana Calcani, Maamoun Abdulkarim|publisher = L'Erma di Bretschneider|year = 2003|isbn = 88-8265-233-5|page = 11|quote = ''... focusing on the brilliant architect Apollodorus of Damascus. This famous Syrian personage represents ...''|ref = harv|postscript = <!-- Bot inserted parameter. Either remove it; or change its value to "." for the cite to end in a ".", as necessary. -->{{inconsistent citations}}}}<br />
|