Romerriget: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
→‎Militær: grammatiske ændringer
Linje 256:
== Militær ==
[[Fil:Roman Empire 125.png|thumb|300px|Romerriget under Hadrian (regerede 117-138), som viser placeringen af de romerske legioners placering i år 125 e.Kr.]]
Soldaterne af den kejserlige romerske hær var fagfolk, som frivilligt i 20 år havde aktiv tjeneste og fem år som reserver. Overgangen til enet professionelprofessionelt militær var begyndt i slutningen af republikken, og var en af de mange dybe skift væk fra republikanismen, hvor man i stedet havde en hær af værnepligtige, som udøvede deres ansvar som borgere ved, at forsvare hjemlandet i et felttog mod en specifik trussel. For det kejserlige romerrige var militæret en fuldtidskarriere i sig selv.<ref>J.C. Edmondson, "Dynamic Arenas: Gladiatorial Presentations in the City of Rome and the Construction of Roman Society during the Early Empire," in ''Roman Theater and Society'' (University of Michigan Press, 1996), sidetal 111–112.</ref>
 
Den primære opgave for det romerske militær i det tidlige imperium var at bevare "[[Pax Romana]]".<ref>Olivier J. Hekster, "Fighting for Rome: The Emperor as a Military Leader," in ''Impact of the Roman Army (200 BC–AD 476)'' (Brill, 2007), side 96.</ref> De tre store afdelinger af militæret var:
Linje 263:
* Den romerske flåde;
 
De militære garnisoner i hele imperiet var en stor indflydelse i processen med kulturel udveksling og assimilation kendt som "romanisering", især imed hensyn til politik, økonomi og religion.<ref>Le Bohec, ''The Imperial Roman Army,'' side 9.</ref> Kendskab til det romerske militær kommer fra en lang række kilder, såsom græske og romerske litterære tekster, mønter med militære temaer, papyrus som bevarede militære dokumenter, monumenter såsom [[Trajan]]s søjle og triumfbuer, som indeholder kunstneriske skildringer af både kæmpende mænd og militære maskiner, arkæologi af militære begravelser, kampsteder og lejre og inskriptioner, herunder militære diplomer og [[Epitafium|epitafier]].<ref>Le Bohec, ''The Imperial Roman Army,'' sidetal 10–14.</ref>
 
Igennem sine militære reformer, somder omfattede konsoliderekonsolideringen eller opløsningen af enheder af tvivlsom loyalitet, ændrede Augustus og regulerede hver eneste detalje efter hans personlige ønske.<ref>Jonathan Roth, "The Size and Organization of the Roman Imperial Legion," ''Historia'' 43.3 (1994), side 348.</ref> En legion blev organiseret i ti kohorter, der hver omfattede seks [[centurie]]r, som hver yderligereigen bestod af mindre delinger (romersk latin: ''contubernia''); den nøjagtige størrelse af den kejserlige legion, som sandsygligvis var mest begrænset i størrelse af [[logistik]], er blevet anslået til at variere fra 4.800 til 5.280.<ref>Roth, "The Size and Organization of the Roman Imperial Legion," side 361 til 362 ''et passim.''</ref>
 
[[Fil:042 Conrad Cichorius, Die Reliefs der Traianssäule, Tafel XLII.jpg|thumb|upright=1.6|Et panel fra Trajans kolonne viser opbygningen af et fort og modtagelse af en [[dacia]]nsk ambassade]]
 
I år 9 e.Kr. udslettede germanske stammer tre hele legioner i [[varusslaget]]. Denne katastrofale begivenhed reducerede antallet af legioner til 25. Det samlede antal legioner ville senere øges igen, og de næste 300 år var den altid lidt over eller under 30.<ref>''The complete Roman army'' by Adrian Goldsworthy, 2005 Kapitel ''The Army of the Principate'', side 183; ISBN 0-500-05124-0</ref> Hæren havde omkring 300.000 soldater i det 1. århundrede, og lige under 400.000 i 2. århundrede, hvilket var væsentligt mindre end det samlede antal væbnede styrker endi de områder, de erobrede. Ikke mere end 2 procent af voksne mænd, der boede i imperiet, tjente i den kejserlige hær.<ref>Keith Hopkins, "The Political Economy of the Roman Empire," in ''The Dynamics of Ancient Empires : State Power from Assyria to Byzantium'' (Oxford University Press, 2009), side 196.</ref>
 
Augustus skabte også [[prætorianergarden]], som bestod af 9 korps, angiveligt for at opretholde den offentlige ro, som blev garnisonengarnisonioneret i Italien. Bedre betalt end legionærer tjente prætorianerne også kun seksten år i militær tjeneste.<ref>''Rome and Her Enemies'' published by Osprey, 2005, part 3: ''Early Empire 27BC–AD235''<!--original punctuation-->, kapitel 9: ''The Romans'', section: ''Remuneration'', side 183; ISBN 978-1-84603-336-0</ref>
 
Hjælpenheder (romersk latin: ''Auxilia'') blev rekrutteret blandt folk som ikke var statsborgere. Organiseret i mindre enheder af nogenlunde kohorte styrke, blev de betalt mindre end legionærer, og efter 25 års tjeneste blev belønnet med romersk borgerskab, som også inkluderede deres sønner. Ifølge [[Tacitus]] var der nogenlunde lige så mange hjælpeenheder, som der var legionærer.<ref>[[Tacitus]] ''[[Annals (Tacitus)|Annales]]'' IV.5</ref> Hjælpeenhederne udgjorde således omkring 125.000 mænd, hvilket indebærte ca. 250 ekstra regimenter.<ref>Goldsworthy (2003) 51</ref> Det romerske kavaleri var i begyndelsen primært fra keltiske og germanske områder eller [[Hispania Tarraconensis|romersk Spanien]]. Flere aspekter af uddannelse og udstyr, såsom de fire-hornede sadler, stammer fra kelterne.<ref>Peter Connolly, "A Reconstruction of a Roman Saddle," ''Britannia'' 17 (1986) 343–355; Peter Connolly and Carol van Driel Murray, "The Roman Cavalry Saddle," ''Britannia'' 22 (1991) 33–50.</ref>
 
Den romerske flåde (latin: ''Classis'') hjalp ikke kun i forsyningen og transporten af legioner, men også hjalp imed beskyttelsen af grænserne langs floderne [[Rhinen]] og [[Donau]]. En anden af dens opgaver var at beskytte de afgørende handelsruter mod truslen fra pirater. De patruljerede hele [[Middelhavet]], dele af kysterkysterne afved [[nordatlanten]], og [[sortehavetSortehavet]]. Ikke desto mindre blev hæren betragtet som den øverste og mest prestigefyldte gren.<ref>''The complete Roman army'' by Adrian Goldsworthy 2003, kapitel ''After Service'', side 114; ISBN 0-500-05124-0</ref>
 
En af de vigtigste logistiske bekymringer for det romerske militær var forsyninger. Hvede og byg var de primære fødekilder. Kød, olivenolie, vin og eddike blev også leveret i mindre omfang. En hær af 40.000, herunder soldater og andet, såsom slaver, ville have omkring 4.000 heste og 3.500 pakdyr.<ref name=":1">Paul Erdkamp, "War and State Formation," in ''A Companion to the Roman Army'' (Blackwell, 2011), side 102.</ref> En hær af denne størrelse ville forbruge omkring 60 tons korn og 240 amforaer vin og olivenolie hver dag. Hver mand fik en ration på omkring 830 gram af hvede per dag i form af uformalet korn,<ref name=":1"/> hvor håndmøller blev anvendt til at male det om til en mindre end letfordærveligeletfordærveligt mel. Forsyningen af alle disse fødevarer afhang af tilgængelighed, og var svært at garantere i tider med krig eller andre ugunstige forhold. Militæret tiltrak [[marketender]] som solgte forskellige varer, herunder levnedsmidler, hvorved soldaten kunne supplere sin kost.<ref name=":1"/> Under krige for republikken, havde hæren normalt kombinereten kombination af at leve af jorden og organiserede forsyningslinier (''frumentatio'') for at sikre forsyningen af hæren.<ref name="ReferenceA">Erdkamp, "War and State Formation," sidetal 103–104.</ref> Under imperiet betalte de enkelte provinserneprovinser ofte for permanente garnisoners forsyninger.<ref name="ReferenceA"/>
== Arkitektur og ingeniørarbejde ==
[[Fil:Colosseum_in_Rome,_Italy_-_April_2007.jpg|thumb|Byggeriet af det Flaviske Amfiteater, mere almindeligt kendt som [[Colosseum]], begyndte under regeringstiden af [[Vespasian]].]]De vigtigste romerske bidrag til arkitekturen var [[Bue (bygningsdel)|buen]], [[hvælving]]en og [[Kuppel|kuplen]]. Selv efter mere end 2.000 år står nogle romerske strukturer stadig, på grund af romernes metoder til fremstilling af cement og beton.<ref>W. L. MacDonald, The Architecture of the Roman Empire, rev. ed. Yale University Press, New Haven, 1982, fig. 131B; Lechtman and Hobbs "Roman Concrete and the Roman Architectural Revolution"</ref><ref>Vitruvius, De Arch. Book 1, preface. section 2</ref> Romerske veje er betragtet som de mest avancerede veje bygget indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Systemet med vejnet lettede militærets mobilitet, kommunikation og handel. Vejene var bygget til kunne holde til oversvømmelser og andre miljøfarer. Selv efter sammenbruddet af den centrale regering, forblev nogle veje brugbare i mere end tusind år.
 
Romerske broer var blandt de første store og varige broer, bygget af sten med bue som den grundlæggende struktur. Den største romerske bro var Trajans bro over [[Donau]], bygget af Apollodorus af Damaskus, som i over et årtusindeårtusind forblev den længste bro bygget både i forhold til den samlede spændvidde og længde.<ref>''[[Encyclopaedia Britannica]]'', [http://www.britannica.com/eb/article-9008022/Apollodorus-Of-Damascus Apollodorus of Damascus], "''Greek engineer and architect who worked primarily for the Roman emperor Trajan.''"<br />
[[George Sarton]] (1936), "The Unity and Diversity of the Mediterranean World", ''Osiris'' '''2''': 406–463 [430]<br />
{{Cite book|title = Apollodorus of Damascus and Trajan's Column: From Tradition to Project|author = Giuliana Calcani, Maamoun Abdulkarim|publisher = L'Erma di Bretschneider|year = 2003|isbn = 88-8265-233-5|page = 11|quote = ''...&nbsp;focusing on the brilliant architect Apollodorus of Damascus. This famous Syrian personage represents&nbsp;...''|ref = harv|postscript = <!-- Bot inserted parameter. Either remove it; or change its value to "." for the cite to end in a ".", as necessary. -->{{inconsistent citations}}}}<br />