Anatomi: Forskelle mellem versioner

Den ''humane anatomi'' beskriver, hvordan menneskets krop normalt er opbygget, mens forandringer ved sygdom eller skade betegnes ''patoanatomi''.

Det første anatomiske institut bliver startetgrundlagt i Alexandria i Ægypten omkring 300 år f.Kr., sammen med flere andre vigtige fakulteter og et bibliotek, hvorhvori man forsøgersøger at samle al videnskabelig viden i verden. På dette anatomiske institut tilladtetillod kongen, at man lavede dissektioner. af døde, hvilketDet gav mulighed for at undersøge kroppenkroppens indeniindre og beskrive organerne.

I Ægypten fik man lavet noglekom meget omfattende værker med beskrivelser af kroppen. De originale værker er gået tabt, men mange af dem blev oversat af arabiske læger og, som tog dem med til bl.a. Persien og Grækenland, hvor traditionerne blev ført videre.

Studierne af anatomi og patoanatomi blomstrede igen op i renæssancen, hvor universiteterne i Europa igen fik mulighed for at laveudføre dissektioner af døde, hvilket ellersder havde været forbudt underaf katolicismenkirken.

En milepæl var udgivelsen af ''[[De humani corporis fabrica]]'' fra 1543 ([[Andreas Vesalius]]), hvor der varmed yderst detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Også videnskabsmænd som Harley (1578-1657) og [[Descartes]] (1596-1650) bidrog med vigtige værker i denne periode.<br />

Inden for anatomien bruges en særlig nomenklatur, det vil sige et særligt fagsprog. FagsprogetDet er i høj grad blevet standardiseret, så det er det samme i hele verden, f.eks. via PNA-systemet (Paris Nomina Anatomica), der sidst blev revideret i 1998. Langt størstedelen af fagbetegnelserne stammer fra latin eller latiniseringer af oldgræsk.

Ud over at hver enkel anatomisk struktur har et navn (ofte flere), så har man også valgtfindes atbetegnelser betegnefor en række forskellige snit og retninger, som gør det nemmere at beskrive de enkelte strukturer.

Normalt bruger man de tre planer ''horisontalplanet'', ''frontalplanet'' og ''sagittalplanet''. ''Medianplanet'' er et specialtilfælde af sagittalplanene, der deler kroppen i to symmetriske halvdele (således det "sagittalplan", der vises på tegningen). Medianplanet er det eneste af de nævnte, der på den måde er defineret. Man kan således lave utalligetalrige horisontal-, frontal- og sagittalplaner, så længe de respekterer de vektorer, der udstikker dem. Eksempelvis kan et horisontalplan også ligge på niveau med skuldrene, knæene, eller i hvilken som helst anden højde. ''Se tegning''