|
[[Fil:SodiumHydroxide.jpg|thumb|Piller af [[natriumhydroxid]] (NaOH), et eksempel på en stærk base.]]
Timi jensen elsker store sorte pikke
En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion]], der ifølge den [[Danmark|danske]] [[kemiker]] [[Johannes Nicolaus Brønsted|Johannes Brønsteds]] definition kan ''optage'' en eller flere [[hydron]]er (en proton eller hydrogenion, H<sup>+</sup>), eller som ifølge den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Gilbert N. Lewis|Gilbert Lewis']] definition er i stand til at danne en [[kovalent binding]] ved at ''afgive'' et elektronpar.<ref name="IUPAC_acid">{{en sprog}} [http://goldbook.iupac.org/A00071.html IUPAC Gold Book - acid]</ref> Den første kategori kaldes [[Brønsted-Lowry syre-base teori|Brønsted-baser]], mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.
I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH<sup>−</sup>). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og ammoniaks organiske [[derivat (kemi)|derivat]]er, [[amin]]erne, også dannede OH<sup>-</sup> i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">{{en sprog}} Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. ''Chemistry'', 9th Edition (2009), side 363. ISBN 0-495-39163-8.</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{en sprog}} {{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7.|accessdate=11. februar 2015}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H<sub>2</sub>O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).
Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en [[kovalent binding]] med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, [[elektrofil]]er (basen er da en Lewis-base<ref>{{en sprog}} ''Chemistry'', side 349.</ref> – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).
En vandig opløsning af en base har en [[pH]]-værdi højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|salt]]e og [[syre]]r (''se [[elektroforese]]'').
|
