H.C. Andersen: Forskelle mellem versioner

Efter sigende skyldes tilføjelsen, at H. C. Andersen i året [[1867]] skulle udnævnes til [[æresborger]] i Odense.

Ifølge H. C. Andersens egne levnedsbeskrivelser havde friskomageren selv sammentømret et skomagerværksted og en brudeseng af et [[H.C. Andersens træstillads|træstillads]]: ''der kort forinden havde baaret Liigkisten med en afdød Grev Trampe.''<ref>H.C. Andersen, Levnedsbog, I. Min Fødsel.</ref>

Hvor han befandt sig de første leveår vides ikke, men som toårig flyttede H. C. Andersen i 1807 med skomagerfamilien ind i barndomshjemmet, en lejlighed med køkken i alt ca. 42 m² i ejendommen Klingenberg 646 nu Munkemøllestræde 3.

Som 6-årig kom H. C. Andersen i [[pogeskole]], senere i en skole for især jødebørn og frekventerede efter sigende også en ”fattigskole”. I hjemmet var det faderen, der gav ham kendskab til [[Holberg]]s komedier og vakte hans interesse for teater og kultur.

H. C. Andersen havde af og til besøgt [[Odense Teater]] og set skuespil og spillet rollerne hjemme.

Hjemmet var fattigt efter faderens død, og H. C. Andersen kom en kort tid i lære først på en klædefabrik og senere på en tobaksvirksomhed. Legemligt arbejde syntes at have været for hård for den følsomme H. C. Andersen, og igen anbragtes han på en fattigskole, hvor han fik undervisning i religion og regning.

Imidlertid blev moderen gift i 1818, igen med en skomagersvend. Familien havde måttet forlade barndomshjemmet i Klingenberg i april 1819 og flytte til et hus længere nede ad gaden. Begge forhold synes at have været medvirkende til, at H. C. Andersen i en tidlig alder besluttede sig for at forlade Odense.

Den 8. juli 1819 blev H. C. Andersen [[konfirmation|konfirmeret]] i [[Odense Domkirke]] af domprovsten, der ellers kun konfirmerede fine borgeres børn og ikke fattigfolks. Domprovsten skrev endda i konfirmationsprotokollen, at H. C. Andersen havde gode evner og gode religionskundskaber, omend hans flid ikke var rosværdig.

Forfatteren [[Jens Jørgensen (borgmester)|Jens Jørgensen]] har i sin bog ''H.C.Andersen − En sand Myte'' bemærket, at H. C. Andersen i modsætning til andre drengebørn i Odense fra lignende fattige hjem syntes at nyde en mere beskyttet og privilegeret barndom, og at familien, den ganske unge friskomager Hans Andersen og den betydelig ældre Anne Marie Andersdatter, aldrig syntes at lide egentlig nød.

H. C. Andersen havde også knyttet forskellige kontakter, og da han forlod Odense, var han i besiddelse af en introduktionsskrivelse fra avisudgiveren i Odense, bogtrykker Iversen.<ref name=Mylius>[[Johan de Mylius]]: ”H.C. Andersens Liv – Dag for Dag”</ref>

[[Fil:H.C. Andersens afsked med sin moder ved Skt. Jørgens Port i Odense.jpg|thumb|[[Niels Larsen Stevns]] kunstneriske behandling af H. C. Andersens afsked med sin mor.]]

[[Fil:Jødefejden 1819.jpg|thumb|right|Jødefejden i september 1819 da H. C. Andersen ankom til København (skildret i en senere tegning).]]

Den 4. september 1819 rejste den 14-årige H. C. Andersen med 13 rigsdaler på lommen med Postvognen til København, hvor han if. ”Levnedsbogen” ankom den 5. september (i ''[[Mit Livs Eventyr]]'' den 6. september).

H. C. Andersen var ikke overrasket over opstanden; han troede at det hørte med til en stor by som København.<ref>Mit Livs Eventyr, side 54</ref>

Det menes, at H. C. Andersen ankom til hovedstaden i følge med (eller samtidigt med) prins Ferdinands (tidligere) amme, en ”Madame Sophie Charlotte Hermansen”, som H. C. Andersen havde stiftet bekendtskab med på [[Odense Slot]], (formodentlig var moderen vaskekone på slottet). Madam Hermansen hjalp H. C. Andersen med kost og logi og anviste ham samtidig arbejde hos en snedkermester.

Samtidigt gav Siboni løfte om kost og sangundervisning. H. C. Andersen fik derefter et nyt logi i Ulkegade, nu [[Holmensgade]], og af hensyn til Siboni tillige tyskundervisning.

Siboni opgav dog hurtigt H. C. Andersens sangundervisning, og H. C. Andersen henvendte sig derefter til solodanser [[C. Dahlén]] og fik undervisning på Hofteatrets Danseskole i sæsonen 1821-22.

Til trods for en lidt uheldig optræden i en statistrolle på [[Det Kgl. Teater]] opnåede H. C. Andersen alligevel en stilling i koret dog uden fast gage (*løn) og skrev samtidig bønskrifter til forskellige forfattere og kunstnere og udvidede på den måde sin bekendtskabskreds.

I 1821 skrev H. C. Andersen sit første [[skuespil]], ”Røverne i Vissenberg", til teatret. Stykket blev afvist, og kort efter skrev H. C. Andersen sin første bog, der blev udgivet, men ikke solgt i stort tal.

En tidligere forbindelse fra Odense, oberst Christian Høegh-Guldberg, opfordrede H. C. Andersen til at henvende sig til den nyudnævnte teaterdirektør for Det kgl. Teater, [[Jonas Collin]].

I 1822 skrev H. C. Andersen skuespillet ”Alfsol”, der blev erklæret som uegnet til opførelse på scenen. Direktøren for teatret [[Knud Lyne Rahbek]] anså dog H. C. Andersen for at have skjulte talenter, som muligvis kunne fremelskes ved den rette uddannelse.<ref>Anne E. Jensen, ''Rahbek og de danske digtere'', i:''Frederiksberg gennem tiderne VIII, 1960, s. 92.</ref> Som følge af dette blev den 13. september 1822 holdt et direktionsmøde med H. C. Andersen. Ved mødet blev det overdraget Collin at ansøge [[Frederik 6]] om hjælp til yderligere uddannelse af H. C. Andersen. Kongen bevilgede, at [[fonden ad usus publicos]] skulle udbetale penge til H. C. Andersen med det formål, at han skulle ”vorde en nyttig borger”. På trods af at det var Rahbek, som var hovedkraften bag støtten, var det Collin, der som formynder fik æren for det i eftertiden, ikke mindst fordi H. C. Andersen selv beskriver det sådan i sin erindringsbog ''Mit livs eventyr''

Efter godt tre års ophold i hovedstaden modtog den 17-årige H. C. Andersen en donation af kong [[Frederik 6.]]. Den muliggjorde hans videre uddannelse på den velrenommerede latinskole i [[Slagelse]]. Collin skulle som hans formynder føre tilsyn.<ref name=Mylius />

H. C. Andersen ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse og blev indlogeret hos herredsfogedens enke, madam Henneberg. I latinskolen blev han under henvisning til manglende kundskaber placeret i 2. klasse blandt 11-12-årige drenge af skolelederen [[Meisling]]. Forholdet mellem Meisling og H. C. Andersen udviklede sig iflg. forfatteren [[Johan de Mylius]] katastrofalt. Også fordi Mejsling og Collin pure nægtede H. C. Andersen at beskæftige sig med nogen form for digtning.

Hans digtning i denne periode er da også begrænset til et fastelavnsdigt og et mindedigt over en velgører. Samtidigt foretog H. C. Andersen adskillige ture til [[Sorø]], hvor han stiftede bekendtskab med digteren [[B.S. Ingemann]]. Han rejste til København hos Collin i julen 1823 og til Odense i 1824, hvor han overdrog en del af arven efter farfaderen til sin mor.

I 1825 besøgte H. C. Andersen igen sin mor, der netop havde opnået plads på en [[fattigstiftelse]].

Samme år flyttede H. C. Andersen ind hos Meisling, og i 1826 med ham til [[Helsingør]], hvor han blev rektor for [[latinskole]]n. I 1827 var forholdet til Meisling imidlertid på bristepunktet, og da boligforholdene tillige var yderst ringe, skrev H. C. Andersen et brev til Collin, der i april sendte H. C. Andersen til København til et logi i [[Vingårdstræde]] (i [[Kong Hans' Vingård]], nu en del af [[Magasin du Nord]]).

Efter at H. C. Andersen fik udgivet digtet ”[[Det døende Barn]]” i [[Kjøbenhavnsposten]] den 25. september 1827, startede hans egentlige æra som forfatter, og som eventyrdigter indtog han førstepladsen blandt den danske guldalders mange kunstnere.

[[Fil:H. C. Andersen grave 2.jpg|thumb|H.C. Andersens gravsted på [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]] i [[København]].]]

Det er blevet fremført, at [[Nicolas Gomard]], der stod fadder til H. C. Andersen, kunne være biologisk fader til H. C. Andersen.<ref name="MyliusJ2007HCAndersens">{{Cite web

[[Historiker]]en [[Erik Kjersgaard]] skriver i sin bogserie om [[Danmarks historie]], at H. C. Andersen var en "illegitim søn af en officer i Odense", dog uden nærmere forklaring og kilde.<ref>{{Cite book

Jens Jørgensen, tidligere [[rektor]] for [[Slagelse Gymnasium]], har uden held forsøgt at bevise, at [[Christian 8.|kronprins Christian]] og lensgrevedatteren [[Elise Ahlefeldt-Laurvig]] var forældre til H. C. Andersen.

| title = H. C. Andersen og Christian 8. – endnu en gang

I en anmeldelse i tidsskriftet ''[[Anderseniana]]'' udgivet af H. C. Andersen Centret i Odense i 1989 har redaktøren [[Niels Oxenvad]] ligeledes undret sig over Jørgensens manglende evne til at fravriste kirkebøgerne deres sanddruhed.<ref>{{Cite journal

| title = H. C. Andersen - en sand myte

Dog trivedes rygterne i det københavnske borgerskab, om at prins Christian var det faderlige ophav til H. C. Andersen, allerede i [[1800-tallet]] netop på grund af H. C. Andersens lette adgang til kongehuset og de bedre kredse i hovedstaden.

[[Eigil Nyborg]] har i bogen ''Den indre linje i H.C. Andersens eventyr'' analyseret H. C. Andersen og dennes digtning ud fra [[C.G. Jung]]s teorier.<ref>{{Cite book

}}</ref> Han konkluderer, at "uanset om man kan sige, at H. C. Andersen ”var til begge sider”, var hans seksualitet, hvis man da vil benævne det ved dette navn, næppe engang nået i nærheden af overgangsalderen.

H. C. Andersen var vel ”En fremmed fugl i reden” og udstyret med lødige gener og tillige ganske givet udrustet med, hvad C.G. Jung benævner ”et [[Anima og animus|animus]]” kompleks. Men netop i tilfælde af en moderbinding kan selve anima suppleres og komplimenteres med et animus kompleks. Et tilført kompleks, der sandsynligvis indebærer seksuelle afvigelser, som kan implicere et liv med angst og hypokondri.

H. C. Andersen sværmede for flere kvinder i sit liv. [[Riborg Voigt]] var H.C. Andersens første store kærlighed. Hun var dog allerede forlovet. En anden var [[Jonas Collin]]s datter ''Louise'', der blev gift med juristen W. Lind, hvilket var et stort slag for H.C. Andersen. Den mest berømte er den [[Sverige|svenske]] [[operasanger]] [[Jenny Lind]].<ref>{{cite news |url=http://altomhistorie.dk/artikler/h-c-andersen-og-jenny-lind/ |title=H.C. Andersen og Jenny Lind |work=altomhistorie.dk |date=2. juli 2014 |accessdate=3. august 2016}}</ref>

En af Danmarks meste kendte skulpturer [[Den lille Havfrue (statue)|Den lille Havfrue]] ved [[Langelinie]] i København er inspireret af H. C. Andersens eventyr.

I sit [[testamente]] af 18. febuar 1860 indstiftede H. C. Andersen et [[legat (pengegave)|legat]], der uddeles til "den flittigste Dreng" fra en [[fattigskole]] i Odense.

Prisen er indstiftet af den privat H. C. Andersen Litteraturpriskomité og er på 500.000 kroner indsamlet af private donorer.

200-året for H. C. Andersens fødsel blev fejret med en række kunst-, kultur-, uddannelses- og turismeprojekter støttet af HCA2005 Fonden, der havde et budget på 231 millioner kroner.

* [http://www.omsd.dk/themes/hc_andersen_dk/dk_hc_andersen_main_frame.htm Ordenshistorisk Selskab] viser billeder og beskrivelser af H. C. Andersens ordener og dekorationer

* [http://www.assistens.dk/andersen.htm H. C. Andersen på Assistens] Om H.C. Andersen og hans samtidige på [[Assistens Kirkegård]] (Kulturcentret Assistens)

* [http://www.kb.dk/elib/lit/dan/andersen/eventyr.dsl/listalfa.htm Det Kongelige Bibliotek: H. C. Andersens eventyr. Tekst efter DSL-udgaven 1963-67, ved Erik Dal og Erling Nielsen. Eventyr (samt historier) alfabetisk]