Frankering: Forskelle mellem versioner

De norske Krag-frankeringsmaskiner var de første på det danske marked og enerådende til [[1912]]. En af de sidste dage i december [[1904]] blev de for første gang udprøvet (en håndbetjent og en elektrisk maskine) på ''Kjøbenhavns Brevpostkontors'' afdeling for afgående post. En frankeringsmaskine klarede omkring 1.000 forsendelser pr [[minut]]; mens en meget øvet mand med et ordinært dag[[stempel]] med sværtepude kunne stemple op til 150 breve i minuttet - naturligvis kun i korte perioder ad gangen. I løbet af de næste fem år blev der indkøbt 17 norske stemplingsmaskiner til de ti største [[postkontor]]er i Danmark. Den ældste bevarede stemplingsmaskine i Danmark står i dag i [[P&T]]-muséet. Det er den ene af to norske Krag-maskiner, der blev leveret til ''Kjøbenhavns Banegaardspostkontor'', da dette i [[1911]] flyttede ind i [[Centralpostbygningen]], og overtog sorteringen af breve fra tømningen af [[København]]s [[postkasse]]r. Oprindeligt var stemplingsmaskinen håndbetjent, men [[Postvæsenet i Danmark|postvæsenet]] sparede penge ved selv at foretage ombygningen til elektrisk drift, som [[firma]]et Hassel & Teudt klarede for 165-185 kr pr maskine inkl. [[motor]]. Indkøbspris for en færdig elektrisk stemplingsmaskine var 800 kr ''højere'' end prisen for en håndbetjent. Det tilhørende bord byggede man også selv. Krag-maskinen var forsynet med et dagstempel med to stempelhoveder, indsat i en roterende valse med lodret akse. På sin færd gennem maskinen blev hvert enkelt brev af valsen forsynet med et endeløst aftryk af stemplet i heelhele forsendelsens længderetning ("båndstempling", "helstempling"). Det brød [[erhvervsliv]]et sig ikke om, da disse lange stempelaftryk dækkede firmaernes påtryk øverst på [[konvolut]]terne; dertil blev skrevne ord til venstre på [[postkort]] overskrevet. Postvæsenet gik derfor over til andre typer frankeringsmaskiner med "enkeltstempling"/"halvstempling". På [[Østerbro]] var man også uheldig med ombygningen af en håndbetjent maskine til elektrisk drift i [[1908]]. Den larmede, så personalet ikke holdt det ud, og maskinen blev returneret til [[Oslo]], hvor man på fabrikken fandt ud af fejlen. Motoren var blevet [[gear]]et til at give stemplingsmaskinen 1.000 [[omdrejning]]er mere pr minut end tilrådeligt. Efter nedgearing sank lydniveauet til det normale. <ref>Erik Jensen: "Stemplingsmaskiner og maskinstempler", ''Nordisk filatelistisk tidsskrift'' nr 5-6 1982 og 1/1983 </ref>