|
| landiso = BA
}}
'''Sarajevo''' ([[kyrillisk]]: Сарајево) er [[hovedstad]]en og største byområde i [[Bosnien og Hercegovina]] med en anslået total befolkning på omkring 450.000 (pr. december 2006).<ref name=FZS>{{cite web|publisher=Federal Office of Statistics, Federation of Bosnia and Herzegovina|url=http://www.fzs.ba/Eng/gode.htm#POPULATION|title=Estimation total number of present population by age, sex and cantons and municipality, June 30, 2007|accessdate=2008-04-03}}.</ref> Den er også hovedstad i [[Føderationen Bosnien-Hercegovina|Føderationen af Bosnien og Hercegovina]]-entiteten, og "de jure"-hovedstaden i [[Republika Srpska]],. såvelOg somden er centrum i Sarajevo-kantonet. Sarajevo ligger i Sarajevo-dalen i [[Bosnien]] omgivet af de [[Dinariske Alper]] og bygget omkring [[Miljacka]]floden. Byen er berømt for sin traditionelle religiøse diversitet, idet repræsentanter for [[islam]], [[katolicisme]] og [[østlig ortodoks kristendom]] har levet fredfyldt sammen i århundreder.<ref>Malcolm, Noel. Bosnia: A Short History. ISBN 0-8147-5561-5.</ref>
Selvom bosættelserneBosættelserne i området strækker sig tilbage til [[Menneskets urhistorie og forhistorie|præhistorisk tid]],. rejste denDen moderne by rejste sig som en [[osmanniske rige|osmannisk]] fæstning i det 15. århundrede.<ref>Valerijan, Žujo; Imamović, Mustafa; Ćurovac, Muhamed. Sarajevo.</ref> Sarajevo har tiltrukket sig international opmærksomhed flere gange gennem sin historie: I 1914 var den stedet for [[mordet på ærkehertug Franz Ferdinand]], det mord, der startede [[1. verdenskrig]], mens den 70 år senere blev værtsby for [[vinter-OL 1984]]. I mere moderne tid har Sarajevo gået igennem [[belejringen af Sarajevo|den længste belejring i moderne militærhistorie]] under [[krigen i Bosnien og Hercegovina|den bosniske krig]]. I dag slikker byen sine sår og tilretter sig efterkrigens virkelighed som et større center for kultur og økonomisk fremgang i Bosnien og Hercegovina.<ref>Kelley, Steve. [http://seattletimes.nwsource.com/html/sports/2003174149_kell04.html Rising Sarajevo finds hope again]. The Seattle Times. Hentet 19. august 2006.</ref>
== Geografi og klima ==
=== Geografi ===
Sarajevo ligger ved {{coord|43|52|N|18|25|E|display=inline}} i det eksakte geometriske center af det trekantformede Bosnien-Hercegovina, og inden for grænserne af den historiske region [[Bosnien (region)|Bosnien]]. Den ligger i Sarajevodalen i midten af de [[Dinariske Alper]]. Dalen selvvar skabte engang et stort områdedækket af grøn bevoksning, mentil pladsenbyen blev taget til den bymæssige udvidelseudvidet og opbygning i periodenbebygget efter [[2. verdenskrig]]. Byen er omgives af kraftigttæt bevoksede bakker og fem større bjerge. Den højeste af de omgivende tinderdem er [[Treskavica]] (2088 meter [[OHO]]), derefter [[Bjelasnica]] (2067 meter OHO), [[Jahorina]] (1913 meter OHO), [[Trebević]] (1627 meter OHO), og til sidstmindst [[Igman]]. De sidste fire er også kendt som de Olympiske Bjerge i Sarajevo (se også [[vinter-OL 1984]]). GennemsnitligtSarajevo erligger Sarajevo placeretca. 500 meterm over havets overflade. Byen selver har sinen del af det bakkede terræn, vist vedpå de mange stejle gader og bygninger, der tilsyneladende balancerer på bakkesidernebjergsiderne.
[[Miljacka]]floden er en af byens største geografiske træk. Den løber gennem byen fra øst gennem Sarajevos centrum til den vestlige del af byen, hvor den til sidst mødes med [[Bosna]]floden. Miljacka er "Sarajevofloden" med sin kilde i byen [[Pale]] flere kilometer øst for Sarajevo. Bosnas kilde, [[Vrelo Bosne]] nær Ilidža (vest for Sarajevo), er et andet større naturligt vartegn og en populær destination for Sarajevos indbyggere og andre turister. Andre mindre floder og åer løber også gennem byen og dens nærhed.
=== Klima ===
== Historie ==
Sarajevodalen har en lang og rig historie fra den [[yngre stenalder]], da [[butmirkulturen]] blomstrede. Fleremed flere [[Illyrien|illyriske]] bosættelser var i området, før det blev erobret af [[Romerriget]] i [[9|9 e.Kr.]]<ref>Tourism Association of Sarajevo Canton. [http://www.sarajevo-tourism.com/eng/sarajevothroughhistory.wbsp The Culture & History.]
World Weather – Average Conditions. Hentet 3. august 2006.</ref> Under romerne lå en by ved navn "Aquae Sulphurae", omtrent hvor nutidens Sarajevo-forstad [[Ilidža]] ligger.<ref>Bosnia and Herzegovina Commission to Preserve National Monuments. [http://www.aneks8komisija.com.ba/main.php?id_struct=50&lang=4&action=view&id=2498 II – PROCEDURE PRIOR TO DECISION.] Roman remains at Ilidža, the archaeological site – Elucidation. Hentet 3. august 2006.</ref> Efter romerne bosatte [[goterne]] sig i området og [[slaverne]] kom i det 7. århundrede.<ref name="Brit">New Britannica, volume 10, edition 15 (1989). ''Sarajevo''. ISBN 0-85229-493-X.</ref> Under [[Isa-Beg Isaković]], den første osmanniske guvernør i Bosnien-provinsen, blev bosættelsen etableret som byen "Bosna-Saraj" omkring citadellet i 1461. Navnet Sarajevo stammer fra det tyrkiske "saray ovası", der betyder "marken omkring [[Saray]]".
Guvernøren stod for opførelslen af byens gamle bydel med vandforsyningssystem, [[moské]], lukket markedsplads, offentligt bad, hostel og guvernørens palads. [[Gazi Husrev-beg]] blev byens anden guvernør i 1521 og byggede byens første bibliotek, madrassa, sufi-skole og Sahat Kula-klokketårnet.
I 1697, underUnder [[den store tyrkiske krig]], angreb [[Prins Eugen af Savoy]] af det [[Habsburgske monarki]] det [[Osmanniske Rige]] i 1697, og Sarajevo besattes og blev efterladtlå pestramt og nedbrændt. Byen blev genopført, men kom sig aldrig helt fra ødelæggelsen. Det Osmanniske Rige gjorde Sarajevo til et vigtigt administrativt centrum i 1850, men magtbalancen skiftede, da [[Østrig-Ungarn]] erobrede Bosnien-Hercegovina i 1878 som en del af [[Berlin-traktaten]] og annekterede området fuldstændigt i 1908. Sarajevo blev industrialiseret af Østrig-Ungarn, der brugte byen som test-område for nye opfindelser som [[sporvogn]]ene, før de kom til [[Wien]].<ref name=Brit/><ref>FICE (International Federation of Educative Communities) Congress 2006. [http://www.fice-congress2006.org/french/index.php?option=com_content&task=view&id=33&Itemid=6 Sarajevo – History.] Congress in Sarajevo. Hentet 3. august 2006.</ref>
[[28. juni]] [[1914]] blev [[Franz Ferdinand|ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig]] og hans kone [[Sophie Chotek, Hertuginde af Hohenberg|Sophie, hertuginde af Hohenberg]] [[Mordet i Sarajevo|snigmyrdet i Sarajevo]] af en [[serbisk]] nationalistisk provokatør-snigmorder. [[Gavrilo Princip]]. I den efterfølgende krig skete de fleste Balkan-offensiver omkring [[Beograd]], og Sarajevo slap nogenlunde uskadt gennem krigen. Efter krigen blev Balkanområdet forenet i [[Kongeriget Jugoslavien]], og Sarajevo blev hovedstad i [[Drinaprovinsen]].
I april 1941 besatte [[Tyskland]] Jugoslavien og bombarderede Sarajevo. På den tidDa boede der omkring 10.500 jøder i Sarajevo, De, [[sigøjnere]] og ortodokse serbere blev forfulgt af den kroatiske [[Ustaše]]-regering eller transporteret til [[koncentrationslejr]]e.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. De jugoslaviske modstandsfolk, anført af [[Josip Broz Tito]], befriede Sarajevo [[6. april]] [[1945]].
Efter krigen voksede byen hurtigt da den blev et vigtigt regionalt industricenter i [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. Som en del af [[byudviklingsplan]]en blev der fra 1945 opført boligblokke vest for den gamle by som en tilføjelse til Sarajevos arkitektoniske forskellighed. Højdepunktet i byens vækst nåedes i de tidlige 80'ere, da Sarajevo var vært for vinter-OL 1984.<ref>Sachs, Stephen E. (1994). [http://www.stevesachs.com/papers/paper_sarajevo.html Sarajevo: A Crossroads in History.] Hentet 3. august 2006.</ref>
[[6. april]] [[1992]], da den kommunistiske stat [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] faldt fra hinanden, blev Sarajevo omringet af den [[Jugoslaviske Nationalarmé]] (JN), der blev der indtil alle soldaterne og deres familier blev reddet og evakueret fra de dele af byen, der var i hænderne på de bosniske muslimske paramilitære, der senere omdøbte sig selv til ''Den Bosniske Hær''). Da JN's mission var fuldført, og det militære personel og deres familier blev evakueret, var dele af byen og de omkringliggende territorier, hvor størstedelen af befolkningen er serbere, under paramilitær ([[Bosnisk-Serbiske Hær]]s) kontrol i formationer skabt en lokalbefolkningen (senere blev alle formationer samlet under ''Republikken Srpskas Hær''. Undtaget var Stup og Kiseljak, der var under kroatisk paramilitær kontrol kendt som ''HVO''. [[Sarajevos belejring]], der varede indtil oktober 1995, resulterede i en storstilet ødelæggelse og dramatiske befolkningsskift. Genopbygningen begyndte, da krigen endte med [[Daytonaftalen]] i november 1995.
I 2003 var det meste af byen genopbygget eller repareret, medså der er kun få synlige ruiner i byens centrum. Mange af granatkasserne fra [[2. verdenskrig]], der blev brugt under angrebene, er skåret og poleret i lokal tradition og bliver solgt som kunst. Den amerikanske skuespiller [[Terrance Howard]] har samlet sådanne kasser og udpegetvist paralleller til indskriften i [[Esajas' bog]] 2:4 omkring ressourcer, der bliver brugt til fredelige formål i stedet for militære.<ref>[http://www.comingsoon.net/news/movienews.php?id=36596 A Candid Chat with Terrence Howard]</ref> Moderne kontorbygninger og [[skyskraber]]e er siden blevet opført i hele byen.<ref>{{cite web <!---Please leave as cite web. The address does not render properly without it.--->
| url = http://lnweb18.worldbank.org/oed/oeddoclib.nsf/DocUNIDViewForJavaSearch/88FEAEA11A67B15085256F0300637B0F/$file/bosnia_cae_reach.pdf
| title = Bosnia and Herzegovina Country Assistance Evaluation
Sarajevo er hovedstaden i landet [[Bosnien og Hercegovina]] og den subnationale enhed, [[Føderationen af Bosnien og Hercegovina]], såvel som [[Sarajevokantonen]]. Den er også "de jure"-hovedstad i en anden subnational enhed, [[Republika Srpska]]. Hvert af disse niveauer af administration har deres eget parlament eller råd såvel som domstole i byen. I tillæg er mange udenlandske [[ambassade]]r placeret i Sarajevo.
Byen består af fire [[kommune]]r, der hver operererhar deres egensin kommunale administration, men dog er forenetsammen for at skabei en helbysadministration med sin egen forfatning. Den udøvende magt (''Gradska Uprava'') består af en [[borgmester]] med to viceborgmestre og et ministerium. Den lovgivende magt består af byrådet, eller ''Gradsko Vijeće''. Rådet har 28 medlemmer, indeholdende: en rådsformand, to vicerådsformænd og en sekretær. Rådsmedlemmer vælges af kommunerne i tal der er nogenlunde proportionale med deres befolkning. Byens administration har også en dømmende magt baseret på det post-transitionelle retslige system der defineres af [[højrepræsentatet for Bosnien og Hercegovina]]s ''Højere retslige og dømmende råd''.<ref>Government of Sarajevo on [http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=136 Sarajevo Official Web Site]</ref>
Sarajevos kommuner er yderligere inddelt i ''lokalkommuner'' (bosnisk: ''Mjesne zajednice''). Lokalkommunerne har en mindre rolle i byens administration og er tiltænkt som en måde for normale borgere at få indflydelse på byens administration. Disse lokalkommuner er baseret omkring nøglekvartererne i byen.
LokalerneBygningerne i Sarajevo, der husede [[Bosnien og Hercegovina]]s parlament, blev kraftigt beskadiget i den [[bosniske krig]]. På grund af skaderne blev; medarbejderne og arkiverne blev flyttet til et nærliggende kontor i jord-niveau for at fortsætte arbejdet. I slutningen af 2006 begyndte genopbygningsarbejdetgenopbygningen påaf parlamentet og forventesforventet afsluttet i starten af 2007. Genopførslen finansieres 80% af den græske regering gennem ''Det Græske Program for Balkans Genopbygning'' (ESOAV) og 20% af Bosnien-Hercegovina.
== Økonomi ==
== Demografi ==
Den sidste officielle [[folketælling]] i Bosnien og Hercegovina fandt sted i 1991, og der blev alt 527.049 mennesker i byenSarajevos Sarajevo (ti kommuner). I selve bebyggelsen Sarajevo var der 416.497 beboere.<ref>Population density and urbanization. Hentet 5. august 2006.</ref> Krigen fik hundredetusinder af mennesker til at flygte, hvoraf mange ikke er vendt tilbage. Pr. 2006 anslog [[Sarajevokantonen]] befolkningen til at være 418.891 mennesker (304.136 i byen Sarajevo, resten i metropolområdet).<ref>Federal Office of Statistics, Federation of Bosnia and Herzegovina. [http://www.fzs.ba/Eng/gode.htm#POPULATION Estimation of the present population by age and sex.] Annually Statistical Information. (download pdf required). Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> Med et område på 1280 kvadratkilometer har Sarajevo en befolkningstæthed på omkring 2173 indbyggere pr. kvadratkilometer. [[Novo Sarajevo]]-kommunen er den tættest befolkede del af Sarajevo med omkring 7524 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens den tyndest befolkede del er [[Stari Grad]] med 742 indbyggere pr. kvadratkilometer.<ref>Sarajevo Canton. [http://www.ks.gov.ba/eng/index.htm Population Density by Municipalities of Sarajevo Canton.] About Canton. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref>
<!-- Unsourced image removed: [[Image:2615282-lg.jpg|thumb|[[Baščaršija]], Old town of Sarajevo]] -->
|
