Cost-benefit-analyse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Engelske vendinger; Tilføjede Kategori:Engelske ord ved hjælp af Hotcat |
Økonom (diskussion | bidrag) væsentlig udvidelse |
||
Linje 1:
En '''cost-benefit-analyse'''
== Anvendelse ==
Cost-benefit-analyser kan anvendes såvel af privatpersoner som af [[virksomhed]]er og [[organisation]]er. De bruges ligeledes af [[den offentlige sektor]], bl.a. indenfor [[miljøøkonomi]], [[transportøkonomi]] og [[sundhedsøkonomi]], eksempelvis til større [[infrastruktur]]projekter og andre anlæg som [[hospital]]sbyggerier. Også projekter af immateriel karakter kan underkastes en cost-benefit-analyse, eksempelvis opgørelser af omkostningerne og gevinsterne ved kriminalpræventive indsatser.<ref>[http://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/socialt-udsatte/samfundsoekonomisk-cost-benefit-analyse-af-kriminalpraeventive-indsatser/ Rasmus Højbjerg Jacobsen: Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser. Centre for Economic and Business Research, CBS, juni 2013.]</ref>
Privatpersoner og private virksomheder vil typisk ønske at sammenligne deres privatøkonomiske gevinster og omkostninger ved det givne tiltag. For offentlige institutioner er det normalt mere relevant at forsøge at beregne de samfundsøkonomiske fordele og ulemper. [[Velfærdsøkonomi]]en udgør det teoretiske og principielle grundlag for, hvordan disse skal opgøres. I princippet bør et projekt gennemføres, hvis det, efter at omkostningerne ved det er taget i betragtning, forøger værdien af [[samfundsvelfærdsfunktion]]en. Da dennes udseende normalt ikke kendes i praksis, er cost-benefit-analysen et standardiseret sæt procedurer, der skal gøre de velfærdsøkonomiske principper operationelle.<ref>Rosen, H.F. og T. Gayer (2014): Public Finance, Tenth Edition (Global Edition). S. 147. McGraw-Hill Education.</ref>
Såvel i Danmark som en række andre lande har staten offentliggjort en officiel vejledning i, hvordan sådanne samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger skal foretages. Det sker for at gøre beregninger foretaget af forskellige institutioner (f.eks. [[ministerium|ministerier]]) sammenlignelige. Den seneste officielle danske vejledning er fra august 2017. Den aflyste en tidligere vejledning fra 1999.<ref name=fm1>[https://www.fm.dk/publikationer/2017/vejledning-i-samfundsoekonomiske-konsekvensvurderinger Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Finansministeriets hjemmeside. Dateret 28. august 2017.]</ref>
== Fremgangsmåde ==
I en cost-benefit-analyse skal så vidt muligt alle konsekvenser af den undersøgte handling/projekt opgøres i monetære enheder og lægges sammen. Bliver resultatet en nettogevinst, bør handlingen gennemføres.
=== Værdisætning ===
Fremgangsmåden kræver, at hver enkelt konsekvens, hvad enten der er tale om en gevinst eller en omkostning, værdisættes på en sammenlignelig måde. I nogle tilfælde kan man blot anvende den [[markedspris]], der observeres i virkeligheden. Er der [[markedsfejl]] i økonomien, kan den samfundsmæssige værdi af den pågældende gevinst eller omkostning (den såkaldte [[skyggepris]]) dog afvige herfra, og der bør så foretages en korrektion herfor. I andre tilfælde er der tale om forhold, som slet ikke handles direkte på et [[marked]] og dermed heller ikke har nogen veldefineret markedspris. Det gælder f.eks. omkostningen ved forskellige former for [[forurening]], ved [[tidsforbrug]] og værdien af ekstra leveår og menneskeliv. Det er derfor nødvendigt at foretage en selvstændig økonomisk værdisætning af sådanne forhold. I tidens løb er der udviklet en række metoder hertil, eksempelvis [[betinget værdisætning]] (som bygger på særligt udviklede [[spørgeskema]]undersøgelser) og [[afslørede præferencer]] (som bygger på forskellige indirekte metoder til at fastsætte en [[pris]]).<ref>Rosen, H.F. og T. Gayer (2014): Public Finance, Tenth Edition (Global Edition). Kapitel 8: Cost-Benefit Analysis. McGraw-Hill Education.</ref> I bl.a. Danmark opererer man således med det officielle begreb [[værdi af et statistisk liv]] (VSL), der bl.a. bruges indenfor transport- og miljøøkonomiske cost-benefit-analyser til at værdisætte tiltag, der kan spare menneskeliv. I forbindelse med offentliggørelsen af den seneste officielle samfundsøkonomiske projektvejledning i august 2017 blev den danske værdi af et statistisk liv opjusteret fra 18 til 32 mio. kr.<ref name=fm2>[https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/08/ny-vejledning-i-samfundsoekonomiske-konsekvensvurderinger Ny vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Pressemeddelelse fra Finansministeriet 28. august 2017.]</ref><ref>[https://www.information.dk/indland/2017/09/dit-liv-lige-blevet-14-millioner-mere-vaerd Sebastian Gjerding: Dit liv er lige blevet 14 millioner mere værd. Artikel på information.dk 22. september 2017.]</ref> Tilsvarende opererer man med andre officielle nøgletal for værdien af at spare transporttid, reducere et givet forureningsproblem mv.
=== Skatteforvridningsfaktor ===
I offentlige cost-benefit-analyser anvendes typisk en [[skatteforvridningsfaktor]] i forbindelse med skattefinansierede udgifter. Tankegangen er, at [[beskatning]] ikke blot udgør en direkte udgift for skatteyderne, men også medfører et ekstra samfundsøkonomisk tab i form af den [[forvridning]], som beskatningen typisk medfører, f.eks. via et ændret [[arbejdsudbud]] eller anden [[opsparing]]sadfærd. Denne ekstra forvridning forsøges der taget højde for ved at forøge det direkte skattefinansierede beløb med skatteforvridningsfaktoren. I august 2017 nedsatte den danske regering skatteforvridningsfaktoren, der anvendes i danske samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser, fra 20 til 10 %.<ref name=fm2/>
=== Diskontering ===
Et særdeles vigtigt element i mange analyser er [[diskontering]]en. Hvis omkostninger og gevinster falder på forskellige tidspunkter, hvilket ofte er tilfældet, f.eks. ved investeringsprojekter og [[miljø]]forbedrende tiltag, skal beløbene omregnes til samme tidspunkt for at være sammenlignelige. Det gøres ved at diskontere dem, så fremtidige beløb omregnes til deres [[nutidsværdi]]. Valget af den rette diskonteringsrate kan dermed blive afgørende for, om en given investering, der først giver et afkast langt ude i fremtiden, vurderes at være hensigtsmæssig eller ej. Et oplagt eksempel herpå er tiltag, der skal formindske [[klimaændring]]er, hvor omkostninger i dag modsvares af formodede gevinster mange årtier ude i fremtiden.
I Danmark bruges en real diskonteringsrate på 4 % årligt for projekter med op til 35 års varighed. For projekter med længere varighed anvendes en faldende profil for de følgende år: 3 % for år 36-70 og 2 % for alle år derudover.<ref name=fm1/>
== Referencer ==▼
▲==Referencer==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
* [https://www.fm.dk/publikationer/2017/vejledning-i-samfundsoekonomiske-konsekvensvurderinger Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger]
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:
[[Kategori:Offentlig økonomi]]
[[Kategori:Projektledelse]]
[[Kategori:Engelske ord]]
| |||