Komma: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Høst (diskussion | bidrag) grammatisk komma også på islandsk og færøsk; logisk-semantisk på alle romanske sprog og norsk |
Høst (diskussion | bidrag) logisk-semantisk komma i nederlandsk/hollandsk |
||
Linje 89:
== Almene kommateringsprincipper<ref>'Kommatering' i [[Den Store Danske Encyklopædi]], ajourført udgave fra [[Gyldendals Leksikon|Gyldendals DVD leksikon]], [[2006]].</ref> ==
[[Fil:Aldo Manuzio Aristotele.jpg|thumb|right|260px|''[[Aristoteles]]'' trykt af Aldus Manutius, [[1495]]–98 ([http://www.preliber.com Libreria antiquaria Pregliasco]), [[Torino]].]]
Kommatering bruges i mange [[sprog]]. Man kan skelne mellem de to grundprincipper: ''logisk-semantisk'' kommatering, som bruges i fx [[engelsk (sprog)|engelsk]], [[nederlandsk (sprog)|hollandsk]], [[svensk (sprog)|svensk]] og [[norsk (sprog)|norsk]] samt [[fransk (sprog)|fransk]], [[spansk (sprog)|spansk]] og de øvrige [[romanske sprog]]; og ''grammatisk'' kommatering, som bruges i fx [[tysk (sprog)|tysk]], [[færøsk (sprog)|færøsk]], [[islandsk (sprog)|islandsk]], [[finsk (sprog)|finsk]], [[græsk (sprog)|græsk]] og alle de [[slaviske sprog]]. Det logisk-semantiske [[princip]] drejer sig om at markere tekstens indholdsmæssige opbygning og modsvarer de lydlige markeringer i talesproget. Det grammatiske princip markerer først og fremmest grammatiske inddelinger i teksten. Der sættes normalt flere kommaer som følge af grammatiske kommaprincipper end logisk-semantiske principper.
Den ældste kommatering følger logisk-semantiske principper, mens det grammatiske princip opstod i de tysktalende lande i [[1500-tallet]] og bredte sig med [[bogtryk]]kerkunsten til [[Danmark]], hvor det lige siden har været dominerende. Det nu afskaffede pausekomma hører derimod til de logisk-semantiske systemer og har forholdsvis frie regler, mens det nye komma er et logisk-semantisk system men med faste regler. De nuværende regler kan siges at være en kombination.
| |||