Camille Saint-Saëns: Forskelle mellem versioner

'''Charles-Camille Saint-Saëns''' (sidste -s udtales i DR, men ikke på fransk)([[9. oktober]] [[1835]] – [[16. december]] [[1921]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[komponist]]. Han var meget anerkendt for sin sprudlende musikstil, der forenede det mest pompøse fra [[romantikken]] med en for ham særegen [[impressionisme|impressionistisk]] klang og [[dynamik]]. Han var organist uddannet i [[Paris (hovedstad)|Paris]] som organist og dirigent, men dirigerede sjældent sine egne værker.

Han skrev tolv operaer fx ''[[Samson og Dalila]]'', fem symfonier, fire symfoniske digtninge som ''[[Danse Macabre (Saint-Saëns)|Danse Macabre]]'', kortere værker for orkester og solister som "[[Dyrenes karneval]]" samtog talrige mindre korværker og [[kammermusik]].

Når Saint-Saëns' Klaverkoncert nr. 2 i g-mol fra 1868 fremføres i danske koncertsale, vækker 2. sats altid genkendelse, fordi [[sidetema]]et er identisk med begyndelsen af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müllers]] melodi til [[Serenade]]n i [[''Der var engang'']] ("Natten er svanger med Vellugt fin"). <ref>[http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/dmt/1997-1998/05/?show=data/periodical/dmt/1997-1998/5/periodical-dmt1997-1998_5_08.tkl&type=periodical DVM<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Saint-Saëns blev født i [[Paris]]. Han var [[vidunderbarn]]: Det blev slået fast, at han havde [[absolut gehør]], da han var to år, og han kunne læse og skrive, da han var tre. På denne tid begyndte han også at tage klavertimer og komponere. Fem år gammel gjordeholdt han sin første [[Recitativ|pianorecital]], og hans første komposition er et lille klaverstykke dateret 22. mars 1839 (da han var fire år). Det er i [[Bibliothèque nationale de France]]. I en alder af 10 spillede han værker af [[Johann Sebastian Bach|Bach]], [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] og [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] i offentlige recitaleroffentligt. Da han var 16, skrev han sin første [[symfoni]]. Han kunne latin i en alder af 7syv år.

Han fik uddannelse i komposition ved [[musikkonservatoriet]] i Paris, og levede af at være organist, først i forskellige kirker i Paris-området, menog fra 1857 som fast organist i [[Madeleinekirken|Madeleine-kirken]] (''Église de la Madeleine'').

Saint-Saëns giftede sig med Marie Truffot i [[1875]] og blev fader til to børn, som døde med seks ugers mellemrum i [[1881]]. Han forlod sin kone samme år. De to blev aldrig skilt, men levede adskilt.

Saint-Saëns skrev om [[Musikteori|musikteoretiske]], [[videnskab]]elige og [[historie|historiske]] emner og rejste ofte rundt i [[Europa]], [[Sydafrika]] og i [[Afrika]], før han tilbragte sine sidste år i [[Algier]] i [[Algeriet]]. Han blev blandt andet tildelt den franske [[Æreslegionen]] og den civile udgave af den tyske [[Pour le Mérite]] for sit musikalske virke.

Camille Saint-Saëns døde i Algier og fik en statsbegravelse i Paris på den berømte gravplads [[Cimetière du Montparnasse]].

I [[1871]] var han med på at stifte ''[[Société Nationale de Musique]]'', en forening til fremme af en fransk national musikstil: Selskabet bestod af de ledende franske komponister. Samtidig skrev han dramatiske værker blandt andet fire [[Tonedigt|symfoniske digte]] 13 [[opera]]er, hvor ''Sanson et Dalila'' og tonedigtet ''Danse Macabre'' er blandt hans mest berømte. Han komponerede han over 300 værker, og han var den første store komponist, der skrev musik specielt for [[biograf]]er.

I [[1886]] skrev han sin tredje symfoni, "avec orgue" ("med orgel"), antagelig hans mest berømte værk. Med monumentale symfoniske [[orgel|orgler]] byggede i Frankrig af [[Aristide Cavaillé-Coll]], den tids største orgelbygger, passer symfonien perfekt ind i det 19. århundredes "gigantisme", og stårharmonerer fint ved [[Eiffeltårnet]], verdensudstillingen i Paris i 1889 og begyndelsen på "[[belle-epoken]]". Maestoso-delen i anden sats er et tydelig udtryk for europæerens tro på sig selv, sin teknologi og sin videnskab. Saint-Saëns blev ofte blevet kaldt "den tyskeste af alle franske komponister", måske grundet sine fantastiske evner til at komponere melodiske passager.

Samme år fuldførte han ''Dyrenes karneval'', som fikblev sin uropførelseuropført den 9. marts 1886. Dette værkDet er populært i dag, men Saint-Saëns forbød hele opførsleropførelser af det lige efter premieren og udgav kun én af satserne, ''Svanen'' for [[cello]] og [[piano]], i sin levetid. Han skrev også seks [[Preludium|preludier]] og [[fuge]]r for orgel, tre i op. 99 og tre i op. 109, hvorhvoraf det mest framførtefremførte er præludium og fuge i [[Dur|Es-dur]], op. 99, nr. 3.