|
== Vidner ==
Af de syv katolske bogstaver synes kun Peters første brev og Johannes første brev at have været mere kendt og brugt i 100-årene og 200-årene.<ref [name="Gamble 17 ]287"/> Ifølge [[Eusebio af Caesarea]] skulle Peter 's første bogstav være blevet nævnt i første halvdel af 100-tallet af [[Papias]],<ref [name="HE 233:39:17">Eusebios, ]''Kyrkohistoria'' 3:39:17.</ref> [[Polykarpos]] ,<ref>Eusebios, [''Kyrkohistoria'' 24 ]4:14:9.</ref> og "de gamle kirkelærere [presbytere] har brugt det som uimodsagt i deres skrifter."<ref>Eusebios, [''Kyrkohistoria'' 253:3:1.</ref><ref>{{Harvnb|Eusebios ]av [ 26 ]Caesarea|1937|p=134–135.}}</ref> Peter's første brev var også kendt lige før eller omkring år 200 af [[Irenaeus fra Lyon]] ,<ref>Irenaeus, [''Mot 27kättarna'' ]4:9:2.</ref> [[Klemens af Alexandria]]<ref>Klemens [28]av Alexandria, ''Stromata'' 3:18:10, 4:20:129.</ref> og [[Tertullianus]]<ref>Tertullianus, [''Scorpiace'' 29 ]12.</ref> og midt på 200-tallet af [[Origenes]].<ref>Eusebios, [''Kyrkohistoria'' 306:25:8.</ref><ref ]name="Gamble [ 17 ]287"/> Det første Johannes Brev var også kendt af Papias i begyndelsen af 100-årene og i slutningen af samme eller omkring år 200 af Irenaeus,<ref>Irenaeus, [''Mot 31kättarna'' ]3:16:5, 8.</ref> Klemens af Alexandria<ref>Klemens [av 32Alexandria, ]''Stromata'' 2:15:66.</ref> og Tertullianus.<ref>Tertullianus, [''De 33pudicitia'' ]19:10, [''Scorpiace'' 1712:4, ]''De Idololatria'' 2:3.</ref><ref name="Gamble 287"/>
Judas Brev bevidnes først af Peter's andet brev, skrevet omkring 125-150.<ref [name="Gamble 17287"/><ref ]name="Mack [ 14 ]208"/> Herefter bruger Klemens af Alexandria og Tertullianus (begge omkring år 200) og Origenes (ca. år 250) brevet meget sparsomt.<ref [name="Gamble 17 ]287"/> Origenes er også den første, der nævner Peters andet brev, og han skriver, at dets status er blevet betvivlet.<ref [name="Gamble 17 ]287"/> Også Jakobs Brev nævnes sjældent. Origenes nævner det og kalder det "”Jakobs Brev som er i omløb"<ref>Origenes, [''Om 34Matteus'' ]19:61.</ref> og (ifølge Harry Gamble) udtrykker han derved sin tvivl om status for brevet som kanonisk.<ref [name="Gamble 17 ]287"/>
De to korte breve, Johannes Andet og Tredje Brev, havde en anden accepthistorie. De var relativt ukendte i de første to hundrede år. Klemens af Alexandria kalder Johannes Johannes første brev "Længere Brev"<ref>Klemens [av 35Alexandria, ]''Stromata'' 2:15:66.</ref>, hvilket tyder på, at han kender det andet, men ikke den tredje. Irenaeus fra Lyon citerer fra Johannes første to breve (som han behandler som om de var et brev), men ikke fra den tredje. [<ref 17name="Gamble ]287"/> Hverken Tertullian eller Cyprian viser noget kendskab til anden og tredje brev.<ref [name="Gamble 17 ]287"/> Origenes kender imidlertid alle tre Johannes breve. Han skriver, at Johannes "efterlod et brev om nogle få linjer [= 1 Joh], måske endda et andet og et tredje brev",<ref>{{Harvnb|Eusebios [av 36 ]Caesarea|1937|p=325.}}</ref> men ikke alle erkender, at de er ægte.<ref>Eusebios, [''Kyrkohistoria'' 37 ] [ 38 ]6:25:10.</ref><ref>{{Harvnb|Gamble|2002|p=287–288.}}</ref> Måske delte Origenerne selv det synspunkt, eftersom han aldrig citerede brevene.<ref [name="Gamble 39 ]288"/> Ikke længe efter Origenerne viser Dionysios af Alexandria også noget kendskab til de to sidste breve, men tvivler på, om de virkelig er ægte.<ref>Eusebios, [''Kyrkohistoria'' 407:25:11.</ref><ref ]name="Gamble [ 39 ]288"/> Eusebius regner det Johannes Andet og Tredje Brev sammen med "det så kaldte Jakobs Brev og Judas’ og Peters Andet Brev"<ref>{{Harvnb|Eusebios [av 41 ]Caesarea|1937|p=165.}}</ref> til de modsagte eller betvivlede skrifter.<ref>Eusebios, [''Kyrkohistoria'' 423:25:3.</ref><ref ]name="Gamble [ 39 ]288"/> Og i [[Det Muratoriske Fragment]] (hvis vidnesbyrd er interessant, især hvis skriften viser sig at være fra slutningen af 100-årene), er kun de første to Johannes breve nævnt, og det eneste yderligere katolske skrift, der nævnes, er Judas Brev.<ref [name="Gamble 39 ]288"/>
== Optagelse i kanon ==
|
