Katolske breve: Forskelle mellem versioner

Traditionelt er brevene blevet tilskrevet disciplene Peter og Johannes, såvel som Jesu brødre Jakob og Judas. I modsætning til de fire evangelier og samlingen af ​​Pauls breve, som modtog canon-status relativt tidligt, blev de katolske breve ikke accepteret så let og så tidligt.<ref [name="Elliott 11 ]207"/> Udformningen af ​​de katolske breve til en samling fandt også sted forholdsvis sent, sandsynligvis ikke tidligere end i slutningen af ​​200-årene, og selv når denne samling var til stede, blev både individuelle breve og hele samlingen betvivlet.<ref [name="Gamble 39 ]288"/> Brevene var ikke en del af den ældste syriske tradition<ref [name="Gamble 39 ]288"/>, og i den syriske standardversion af Bibelen, [[Peshitta]], mangler fortsat det Peters Andet Brev, Johannes Andet og Tredje Brev Brev og Judas Brev.<ref [name="Elliott 11 ]207"/> De katolske breve kunne muligvis samles med det formål at dokumentere undervisning i forbindelse med oprindelige apostoliske personer, såsom "Jacob, Kefas og Johannes, dem der blev betragtet som søjler"<ref [name="Gal 432:9"> ]Paulus, ''Galaterbrevet'' 2:9.</ref>, hvilket gav et bredere og mere afbalanceret valg af apostlernes vidnesbyrd, end det har været tilfældet med de breve, der næsten tilskrives Paulus alene.<ref [name="Gamble 39 ]288"/>

Gamble hævder, at fordi de katolske breve blev talt som en gruppe og ikke som individuelle breve i Kanon, og fordi denne gruppe af breve ikke blev dannet indtil slutningen af ​​200-årene, og siden disse katolske breve sammen med evangelierne og Paulus breve kom at være den tredje undergruppe i kanon, er det meget vanskeligt at tale om en nytestamentelig kanon, der har taget en klar form, indtil de katolske breve er samlet, og dermed før 300-årene.<ref [ 39 ] [ og 1 ]name="Gamble 288"/>