Versionen fra 11. sep. 2017, 15:58 redigér SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m →‎Noter: Opdeler liste ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. sep. 2017, 10:01 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~File~~Fil:Porta del Ghetto di Gorizia.jpg\|thumb\|Porten til den gamle jødiske ghetto i den italienske by [[Gorizia]]. I dag er porten indgang til en mindepark tilegnet Bruno Farber, der blev deporteret til [[Auschwitz]], da han var tre måneder gammel.]] En '''ghetto''' er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet [[befolkning]], typisk med en bestemt [[etnisk]] baggrund eller fra en bestemt [[samfundsklasse]].<ref name=ddo>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ghetto&tab=for Opslagsordet ''ghetto'' i Den Danske Ordbog. Besøgt 9. september 2017.]</ref> Oprindelig betegnede det særlige [[jødisk]]e bydele i en række europæiske byer fra [[senmiddelalder]]en og frem. Selve ordet "ghetto" kommer således fra navnet på det jødiske område i [[Venedig]]. I nyere tid er det brugt mere generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark har det siden 2010 været brugt om en række officielt udpegede [[særligt udsatte almene boligområder]] ("ghettolisten"), der er præget af lav [[beskæftigelse]], [[indkomst]] og [[uddannelse]], høj [[kriminalitet]] og/eller mange ikke-vestlige [[indvandrer]]e og [[efterkommer]]e. Undertiden bruges ordet i overført betydning om andre former for isolerede fællesskaber, hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes<ref name=ddo/>, f.eks. rigmandsghetto, eliteghetto<ref>[https://www.b.dk/nationalt/der-bliver-flere-eliteghettoer Der bliver flere eliteghettoer. Artikel i Berlingske 27. oktober 2012.]</ref>, ældreghetto eller middelklasseghetto. == Middelalderens jødiske ghettoer i Europa == Linje 20: Blandt de ældst kendte ghettoer er den i [[Prag]], hvor jøder havde bosat sig allerede i det 10. århundrede. I 1422 blev alle jøder i Prag under tvang flyttet til den jødiske ghetto, omgivet af mure, i bydelen med det senere navn [[Josefov]].<ref>[http://pavel-helge.dk/josefov-i-prag/ Josefov i Prag. Dateret 24. marts 2008.]</ref> En anden berømt ghetto er den [[~~Rom\|romerske~~rom]]erske, der blev oprettet [[1556]], da [[pave Paul 4.]] udstedte en [[bulle]], der beordrede jøderne i Rom til at bosætte sig i et særligt område af byen ved Tiberen. Ghettoen, der var præget af stor fattigdom og overbefolkning, var den sidste oprindelige ghetto, der blev nedlagt. Det skete i 1882, da [[Kongeriget Italien]] overtog Rom fra [[Kirkestaten]]. Ghettoens mure blev revet ned i 1888. I [[Frankfurt am Main]] blev der etableret en ghetto i 1462 (''Frankfurter Judengasse''), der eksisterede indtil 1811 og blev hjemsted for Tysklands største jødiske samfund i nyere tid. Også i en række andre byer i blandt andet [[Østrig]], [[Tyskland]], [[Italien]] og [[Spanien]] opstod der ghettoer. I 1692 foreslog [[København]]s politimester ligeledes, at der skulle indrettes en ghetto for jøderne i byen,<ref name=freiesleben/> hvilket dog ikke blev efterkommet af myndighederne. Linje 28: == Nazisternes ghettooprettelser under 2. verdenskrig == [[~~File~~Fil:Bundesarchiv Bild 101I-322-2470-28, Russland, Transparent "Judenviertel, Seuchengefahr".jpg\|thumb\|Billede fra ghetto i den besatte del af [[Sovjetunionen]] i 1942. Banneret over gaden lyder på tysk og polsk: ""Judenviertel, Seuchengefahr" ("Jødekvarter, Smittefare").]] Under [[2. verdenskrig]] blev ghettoer anlagt af [[nazist]]erne for at holde jøder inden for begrænsede områder i de østeuropæiske byer. Fra og med 1939 begyndte nazisterne systematisk at flytte [[Polen\|polske]] jøder til specifikke områder i de større polske byer. Den første større ghetto i [[Tulizkov]] blev anlagt i december 1939, derefter blev ghettoen ved [[Łódź]] oprettet i april 1940 og ghettoen i [[Warszawa]] i [[oktober]] 1940 osv. Ghettoerne var omgivet af mure, og enhver jøde, der forsøgte at forlade ghettoområdet, blev skudt. Jøderne måtte selv skaffe bygningsmateriale til ghetto-murene. I [[Warszawa]] dannede de en komité kaldet ''Instandhaltung der Seuchensperrmauern'' (= vedligehold af spærremurene mod [[epidemi]]er), som rekrutterede arbejdere til at hente mursten fra bombede huse.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 77), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2008, ISBN 978-82-419-0393-9</ref> Fabrikker med jødiske arbejdere blev oprettet i et forsøg på at redde deres liv. Enkelte firmaer brændemærkede deres ansatte for at gøre det nemmere for dem at undgå deportationer. For det mærke måtte en jødisk arbejder betale en daglig afgift på tre [[zloty]].<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 205)</ref> Alligevel overlevede kun én procent af Warszawa-ghettoens indbyggere.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 276)</ref> Linje 40: ==== Ghettoernes presse ==== To [[avis]]er for jøder var tilladt i Polen: * ''Gazeta Zydowska'' (= Jødisk avis) udgivet i [[Kraków]] fra juli 1940 til sommeren 1942, redigeret af medlemmer fra flere ghettoers Jødiske råd og tyskernes redskab for at føre de indespærrede jøder bag lyset Linje 53: == Ikke-jødiske ghettoer == Fra starten af 1900-tallet er begrebet "ghetto" i stigende grad blevet brugt i bredere betydning om områder med en stor andel af fattige, ofte hørende til etniske (ikke-jødiske) mindretal. Det har således været tilfældet i USA, hvor en række "sorte ghettoer" som f.eks. [[Harlem]] blev skabt i perioden 1890-1940, hvor sorte i stort tal migrerede til de større byområder ("The Great Migration"), og byerne udlagde nye bydele, der blev fyldt stort set udelukkende med disse tilflyttere. Segregeringen skyldtes både forskellige tiltag fra myndighedernes og det omgivende hvide samfunds side, og et udslag af selvsegregering. Ghettoerne udvidede deres areal som følge af ny tilstrømning i 1940-70 ("The Second Great Migration"), mens der siden 1970 har været et fald i segregeringen, efterhånden som sorte i stigende grad er flyttet til byer og -områder, der tidligere udelukkende har været "hvide".<ref>[http://www.journals.uchicago.edu/doi/10.1086/250069 David M. Cutler , Edward L. Glaeser og Jacob L. Vigdor (1999): ''The Rise and Decline of the American Ghetto''. Journal of Political Economy 107, nr. 3, juni 1999: s. 455-506.]</ref> Der skelnedes i USA mellem sorte kerneområder med over 75 % sorte, randområder med over 50 % sorte og områder under udvikling, hvis de sorte udgjorde over 30%. Her udviklede de deres egne institutioner og sociale strukturer.<ref>Yeates & Garner, s. 278f.</ref> === Sydafrika === Under [[apartheid]]-styret i [[Sydafrika]] var grupper af bestemt etnisk oprindelse pålagt ikke at befinde sig i bestemte byområder. [[Soweto]] uden for [[Johannesburg]] blev konstrueret særligt for at huse afrikanere, der tidligere boede i multikulturelle områder, blandt andet det førhen multikulturelle [[Sophiatown]]. Sådanne områder, officielt kaldet [[township]]s, omtales også ofte som ghettoer.<ref>[http://politiken.dk/rejser/storbyogkultur/art5624466/Livsfarlig-ghetto-er-popul%C3%A6r-turistattraktion Livsfarlig ghetto er populær turistattraktion. Artikel i Politiken 14. september 2012.]</ref> == Nutidens officielle danske ghettoer == I 1964 er ordet ghetto første gang dokumenteret anvendt på dansk om et boligkvarter med indvandrere i form af 1960'ernes [[gæstearbejdere]] - i [[Berlingske Tidende]], i en reportage fra [[Schweiz]]. I 1976 omtalte forskningsrapporten "Fremmedarbejdernes boligforhold i Danmark 1975", at der er ”udprægede ghettoiseringstendenser inden for Københavns kommune, idet størstedelen samles på Vesterbro og indre Nørrebro og dels på et lille område på Østerbro, der kaldes Vognmandsmarken. I disse kvarterer er boligstandarden generelt ringe, og huslejerne generelt ret lave.” I 1990'erne og 2000'erne forstærkedes opmærksomheden og brugen af ordet ghetto om områder, hvor der bor relativt mange flygtninge og andre indvandrere, ikke mindst på den københavnske [[Vestegnen\|vestegn]].<ref name=freiesleben/> Der er ikke enighed blandt alle om, at begrebet "ghetto" er velvalgt for byområder med mange indvandrere. Et tværministerielt byudvalg, der i 1994 offentliggjorde en rapport og en handlingsplan for belastede by- og boligområder med en høj koncentration af indvandrere, anførte således, at betegnelsen ghetto for områderne i den offentlige debat var noget misvisende.<ref name=freiesleben/> Tilsvarende har [[forsker]]e anført, at der typisk bor 20-40 forskellige [[anden etnisk baggrund end dansk\|etniske minoriteter]] i de pågældende områder, og at de dermed er diametralt modsat den etniske homogenitet i de oprindelige ghettoer, så multietniske boligområder ville være en mere rammende betegnelse.<ref>[https://www.b.dk/kronikker/ghetto-et-ord-med-betydning Ghetto - et ord med betydning. Kronik i Berlingske af seniorforsker Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut. B.dk 25. oktober 2010.]</ref><ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-udsatte-boligomraader-kan-vaere-en-fordel-integrationen Forsker: Udsatte boligområder kan være en fordel for integrationen. Artikel i Kristeligt Dagblad 1. december 2016.]</ref> På trods heraf er ordet blevet stadig hyppigere anvendt, og er i 2000-tallet blevet helt officiel sprogbrug. Linje 73: I 2010 offentliggjorde den danske regering en ny strategi "Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark", der officielt udnævnte tre kriterier til at afgøre, om et alment boligområde er "særligt udsat", også betegnet ghetto, nemlig lav beskæftigelse, høj kriminalitet og høj andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (to ud af de tre kriterier skal være opfyldt). <ref name=plan2010>[http://www.stm.dk/multimedia/Ghettoen_tilbage_til_samfundet.pdf Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark. Regeringen, oktober 2010. Fra Statsministeriets hjemmeside.]</ref> Ud fra kriterierne blev 29 områder med [[almene boliger]] udpeget som ghettoer. Siden er denne liste, hvis navn først uofficielt og senere også officielt er blevet "ghettolisten", blevet opdateret årligt. I 2013 blev kriterierne udvidet til fem, idet også lav indkomst og lavt uddannelsesniveau blandt indbyggerne tæller med (fra dette år optræder et alment boligområde som særlig udsat, hvis tre ud af de fem kriterier er opfyldt). I ghettolisten fra december 2016 er der 25 danske ghettoer.<ref>[https://www.trm.dk/-/media/files/publication/2016/ghettoliste/liste-over-ghettoomraader-1-december-2016nyere.pdf Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016. Fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside.]</ref> Ifølge en undersøgelse af von Freiesleben i 2016 er Danmark dermed tilsyneladende det eneste land i verden, der i dag opererer med en officiel ghettodefinition.<ref name=freiesleben/> == Baggrunden for ghettoernes problemer == Det er ikke tilfældigt, at lav beskæftigelse, uddannelse og indkomst og høj kriminalitet ofte er udbredt i de samme områder. [[Ufaglært]]e, dvs. personer uden nogen kompetencegivende uddannelse, har i såvel Danmark som de fleste andre vestlige lande typisk højere ledighed end andre grupper på arbejdsmarkedet.<ref>[https://www.ae.dk/analyser/150000-ufaglaerte-unge-er-haegtet-af-uddannelsesvognen 150.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen. Analyse fra AE 2. august 2012.]</ref> Samtidig medfører lav beskæftigelse og et lavt uddannelsesniveau typisk også en relativt lav indkomst. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem ledighed og kriminalitet. Ifølge en undersøgelse foretaget af [[Rockwool Fonden]] i 2008 stiger kriminaliteten med 3 %, når ledighed stiger med et procentpoint.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/08/tider-arbejdsloeshed-medfoerer-mere-kriminalitet Tider med arbejdsløshed medfører mere kriminalitet. Artikel i dagbladet Information 2. august 2008.]</ref> Undersøgelser fra andre lande, således [[Liverpool]], der har nogle af [[England]]s mest udprægede [[slum]]områder, bekræfter det samme.<ref>Magnussen, s. 174-180</ref> Arbejdsløshed indebærer lave eller manglende indkomster, manglende meningsfuld beskæftigelse i dagtimerne og kan føre til [[Stigma (samfund)\|social stigmatisering]], lavt selvværd og/eller psykiske problemer. Under sådanne forhold griber mennesker i højere grad til kriminalitet for at skaffe sig (større) indkomster<ref name=mbj>Magnussen, s. 178; Bech Jørgensen, s. 88</ref> eller omsætter i nogle tilfælde deres desperation i aggressiv eller destruktiv virksomhed ([[chikane]], [[hærværk]], [[vold]]).<ref>Bech Jørgensen, s. 88, 91.</ref> Disse tendenser kan yderligere forstærkes gennem gruppedannelser (kriminelle [[bande]]r), hvor deltagerne forstærker hinanden og vænner sig til at betragte selv den meningsløse vold og ødelæggelse som selvhævdelseskriterium.<ref name=mbj/> Samtidig eksisterer der ofte et selektivt flyttemønster for disse boligområder, så tilflyttere ofte har færre personlige resurser end fraflytterne og dem, der bor der i forvejen. På denne måde er der en selvforstærkende tendens for de udsatte områder.<ref>[http://www.denoffentlige.dk/ny-forskning-en-gang-udsat-boligomraade-altid-udsat-omraade Ny forskning: En gang udsat boligområde, altid udsat område. Pressemeddelelse fra Krak Fond Byforskning 2. november 2016.]</ref> Det indebærer også, at tiltag for at forbedre situationen for beboerne i et område ikke nødvendigvis forbedrer situationen varigt i området, fordi de personer, der nyder godt af tiltagene, i en del tilfælde flytter fra området og erstattes af nye tilflyttere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har generelt lavere uddannelse, beskæftigelse og indkomster end personer af dansk oprindelse, og den gennemsnitlige kriminalitet er også højere for mange af disse indvandrergrupper.<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20704 Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2016. Rapport udgivet 25. november 2016.]</ref> Selv indvandrere med samme uddannelsesniveau halter efter etniske danskere, hvad beskæftigelse angår. Sandsynlige forklaringer er, at indvandrere og efterkommere sammenlignet med etniske danskere generelt har et mindre socialt netværk og mindre viden om det danske arbejdsmarked. Sprogproblemer og [[Diskrimination\|forskelsbehandling]] på arbejdsmarkedet kan også spille en rolle.<ref>[https://www.sfi.dk/nyt/nyheder/artikler/indvandrere-har-laengere-til-beskaeftigelse-trods-samme-uddannelse/ Indvandrere har længere til beskæftigelse trods samme uddannelse. Artikel på SFI's hjemmeside 30. april 2015.]</ref> Samtidig bor de ikke-vestlige indvandrere ret koncentreret, og relativt mange af dem i almene boliger i de større byer. Det har i de senere år ført til frygt i offentligheden for, at der i de udpegede ghettoområder kan opstå egentlige [[parallelsamfund]], hvor beboerne og ikke mindst de unge, der vokser op, får andre sociale og kulturelle normer end det omgivende flertalssamfund.<ref name=freiesleben/><ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=parallelsamfund Opslaget "parallelsamfund" i Den Danske Ordbog. Besøgt 11. september 2017.]</ref> Linje 111: == Litteratur == * Birte Bech Jørgensen: "De bliver allesammen bare smidt sammen..." (s. 83-91 i: ''SBI-byplanlægning 40: Den gode by. 1981''; ISBN 87-563-0415-3) * Jan Magnussen: "Byen i forfald" (s. 174-180 i: ''SBI-byplanlægning 40: Den gode by. 1981''; ISBN 87-563-0415-3) * Steen Martini: "Byliv og velbefindende" (s. 67-72 i: ''SBI-byplanlægning 40: Den gode by. 1981''; ISBN 87-563-0415-3) * Maurice Yeates/Barry Garner: ''The North American City''; 3. udgave; San Francisko 1980; ISBN 0-06-047334-7 == Noter == Linje 124: * [http://www.deathcamps.org/occupation/ghettos.html Ghettoer under 2. verdenskrig] {{Commonscat\|Ghetto}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sociologi]]

Ghetto: Forskelle mellem versioner