Leverandørkredit: Forskelle mellem versioner

Leverandørkredit kan beskrives, som en transaktion mellem to virksomheder, hvori

[[pengetransaktionen]] er tidsmæssigt adskilt fra [[varetransaktionen]]. En leverandørkredit er med andre

ord en aftale om senere betaling af varer, der er leveret. Leverandører vil som udgangspunkt tage sig betalt for den usikkerhed, der er forbundet med den

fremtidige betaling. Leverandøren påtager sig tillige en finansiel byrde, idet han anvender egne

Leverandørkredit kan forstås som et kortfristet lån, som er fastlagt, både hvad angår tid og værdi, til

overdragelse af varer. Kreditten beror ofte på en individuel aftale med køber, men kan også følge af

Det er en logisk følge af leverandørens virksomhedsdrift at denne tilbyder kredit, hvis han kan opnå

en gevinst herved. Det kan derimod undre, hvorfor købervirksomheder benytter sig af

leverandørkreditter, når pengeinstitutter er specialister i långivning, og typisk kan tilbyde en mere

På trods heraf spiller leverandørkredit en stor rolle i finansieringen af danske virksomheder. I

perioden fra år 2005 – 2008, havde de danske [[SMV]]’er således kortfristet gæld til leverandører for igennemsnit, ca. kr. 120 mia., hvilket i samme periode svarede til ca. 8 % af virksomhedernes samlede

Et af de vigtigste motiver for anvendelsen af leverandørkredit, er at både køber og sælger kan spare

omkostninger ved ikke at skulle betale kontant ved hver levering. Det er både administrativt

besværligt, og økonomisk uhensigtsmæssigt. Det er yderligere ofte forbundet med vanskeligheder at

Derudover er det upraktisk og forbundet med omkostninger, at skulle opgøre værdien af de løbende

leverede ydelser, hvorfor kreditgivning alene af den grund kan være en fornuftig og praktisk løsning i

forbindelse med virksomhedernes kontrahering. Leverandørkredit kan altså eliminere nogle af de

transaktionsomkostninger, der er forbundet med kontantkøb, således at begge parter får fordel af,

Hvis samhandlen forventes at fortsætte for fremtiden, [[repeated business]], får leverandøren vha.

leverandørkredit, en tidsprofil over fremtidig [[pengestrømme]]. Denne viden kan yderligere blotlægge

noget af den usikkerhed, der kan være forbundet med udsving i [[efterspørgslen]].Leverandørens behov for opbygning af et varelager, aftager selvsagt også i takt med at han kan

forudsige fremtidige leverancer. Udgifterne forbundet med lagerføring kan således begrænses, idet

Virksomheder kan altså vha. leverandørkreditter styrke hinanden økonomisk, uden at der tilføres

Foruden transaktionsmotivet og det finansielle motiv, der er de mest indlysende fordele ved

leverandørkredit, findes der en række mindre motiver, som i kombination med de allerede nævnte

motiver, kan gøre det fordelagtigt at vælge netop leverandørkredit i stedet for f.eks. [[virksomhedspant]] som

Motiverne tager udgangspunkt i de fordele der knytter sig specifikt til leverandører som kreditgivere

der har specialiseret sig i udlån og kreditgivning. Forklaringen er som udgangspunkt

transaktionsmotivet, og det finansielle motiv. Leverandøren er som medkontrahent, ofte i løbende,

og tæt kontakt med køber, hvilket kan give ham en fordel i vurderingen af kundens

[[kreditværdighed]]. Derudover kan leverandører påvirke købere, ved eksempelvis at true med at stoppe leverancerne,

hvis betalingsproblemer kan aflæses i købers adfærd. Leverandøren kan som direkte handelspartner,

reagere hurtigt, og effektiv på selv små betalingsvanskeligheder. Hvis køber er afhængig af netop én leverandør, kan leverandøren true med at stoppe leverancerne hvis køber f.eks. optager gæld, der

kan medføre leverandørens forringede position i tilfælde af købers [[konkurs]]. Endvidere har

leverandører, i tilfælde af [[misligholdelse]] fra købers side, mulighed for at tage salgsgenstanden retur