Vejkryds: Forskelle mellem versioner

{{harflertydig2|Kryds (flertydig)}}

I trafikken er et '''vejkryds''' et sted, hvor to eller flere veje mødes. Et kryds kan udformes på flere måder afhængig af, hvordan trafikken ønskes afviklet. Udformningen har betydning for [[trafiksikkerhed]]en, og hvor hurtigt trafikken fra de enkelte retninger kan fortsætte.

 

 

== Vigepligt ==

 

Mange kryds er dog enten [[trafiksignal|signalregulerede]] eller er prioriterede vejkryds, hvor trafikken fra en eller flere af vejene har [[ubetinget vigepligt]]. Især i [[Nordamerika]] ses ofte kryds, hvor der er fuldt stop for trafikken fra alle retninger. Disse kaldes all-way stop eller 4-way stop.

 

== Rundkørsler ==

En speciel form for kryds er rundkørsler, hvor trafikken mødes i et cirkelformet anlæg. En rundkørsel er velegnet til kryds, hvor der er mere end fire veje, men benyttes ofte i stedet firevejskryds og T-kryds, da de er velegnede i forbindelse med skift af vejtyper eller hvis krydsets form er skæv eller uregelmæssig. Herudover er trafikken mere glidende i en rundkørsel end i kryds, hvor nogle retninger har ubetinget vigepligt eller er reguleret af trafiklys. Endelig betrages rundkørsler som en af de sikreste krydstyper.<ref>Vejdirektoratet – Vejregelrådet, august 2000 – [http://webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VR01_F_4.0_Vejkryds_Planlaeg_050301_LDA.pdf Veje og stier i åbent land, Hæfte 4.0], s. 23</ref>

 

Hankeanlæg er kryds, hvor forbindelsesvejen (hanken) har ubetinget vigepligt i begge ender. Hankeanlæg benyttes typisk ved kryds af to veje, der er meget trafikerede, men hvor der ikke er meget trafik fra den ene vej til den anden. Pga. af vigepligten kan et hankeanlæg ikke benyttes ved motorveje.

 

 

Forbindelsesanlæg er anlæg, hvor forbindelsesvejene både starter og slutter i indfletning. Der er således ikke vigepligt i en forbindelsesanlæg, og de kan derfor benyttes som [[motorvejskryds]].

== Noter ==

{{Reflist}}

 

[[Kategori:Vejkrydstyper| ]]