Sweet: Forskelle mellem versioner

 

'''Sweet''' var en engelsk musikgruppe, der havde en række singlehits i første halvdel af 1970'erne.

De originale medlemmer af Sweet i denne gruppe var [[Mick Tucker]], ''trommer'' ([[1947]]-[[2002]]) og [[Brian Connolly]], ''sang'' ([[1945]]-[[1997]]), der erstattede Ian Gillan.

 

 

I 1968 fik The Sweet deres første pladekontrakt med [[Fontana Records]] og udgav singlen ''Slow Motion''. Da denne single floppede, måtte gruppen vente et års tid, inden ''Parlophone'' udgav singler som ''Lollipop Man'' og ''All you'll Ever get from me''.

Successen udeblev, men producer ''Phil Wainman'' havde fået øje på bandet og skaffede dem en kontrakt med pladeselskabet [[RCA]], der satte dem sammen med sangskriver teamet ''Nicky Chinn'' og [[Mike Chapman]].

 

 

Efterhånden blev gruppens singleplader dog mere rockorienterede, og ''Block Buster'' blev nr. 1 i januar 1973 i Storbritannien. Flere store [[glamrock]]-hits skrevet af Chinn og Chapman fulgte i 1973 og 1974, fx ''Hellraiser'', ''Ballroom Blitz'' og ''Teenage Ranmpage'', hvoraf flere også hittede i USA.

I 1974 forkortede de navnet ''The Sweet'' til ''Sweet''.

 

 

Imidlertid floppede de efterfølgende singler, og bandet gennemlevede en hastig deroute, dog med en enkelt genopdukning til overfladen i januar 1978 med singlen ''Love is like Oxygen''. Denne nåede top 10 i både Storbritannien, USA og Tyskland. Sangen (som blev nomineret til en [[Ivor Novello pris]]) var taget fra deres succesfulde og roste album ''Level Headed''.

 

 

Sweet fortsatte derefter som trio, men efter to kommercielt mislykkede albums opløstes gruppen i 1981. Et ufærdigt album (''Identity Crisis'') blev imod deres vilje udgivet af Polydor i 1982.