Forskel mellem versioner af "Knuth"

2 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
m (Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{salmonsens}})
m
[[Fil:Coatofarms-Knuth.jpg|thumb|Slægten Knuths våben tegnet af [[Anders Thiset]].]]
Slægten '''Knuth''' er en [[mecklenburg]]sk [[uradel]]sslægt, der kom til Danmark i [[1600-tallet]] med de to brødre [[Adam Levin von Knuth]] (1648-1699) og [[Eggert Christopher von Knuth (1643-1697)|Eggert Christopher von Knuth]] (1643-1697).
 
En ridder ''Heinricus Knut'' nævnes allerede omkring [[1236]]. Tidligt havde slægtens medlemmer [[Priborn]] i forlening. Her til landet kom den med de to brødre [[Eggert Christopher von Knuth (1643-1697)|Eggert Christopher Knuth]] (1643-1697) og [[Adam Levin Knuth]] (1648-1699). Den førstnævnte, som blev den danske slægts stamfader, var [[landråd]] og [[amtmand]] i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], senere tillige amtmand over Frederiksborg Amt, [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]]. Hans hustru, [[Søster Lerche]] (1658-1728), oprettede [[19. april]] [[1714]] [[Grevskabet Knuthenborg]] for sønnen, den senere [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]] [[Adam Christopher Knuth til Knuthenborg|Adam Christopher von Knuth]] (1687-1736), der [[2. marts]] samme år optoges i den danske [[lensgreve]]stand med følgende våben: Skjoldet firdelt med hjerteskjold, der viser slægtens ovennævnte mærker, 1. og 4. felt ved en sølvsparre tværdelt af blåt, hvori to seksoddede guldstjerner, og rødt, hvori tre sølvlærker (slægten [[Lerche]]), 2. felt tre gennem en krone stukne guldpile i [[purpur]], 3. felt delt af sølv, hvori en halv guldbevæbnet sort [[ørn]], fast på delingen, og sølv; tre grevekronede hjelme, den midterste prydet med slægtens eget hjelmtegn, den heraldisk højre med en sølv strudsefjer mellem to blå og yderst to guld, den venstre med to jernklædte arme, holdende kronen og pilene; [[skjoldholder]]e to vildmænd.
 
Med hans sønner delte slægten sig i tre endnu blomstrende linjer. Den ældste, generaladjutant hos kongen, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmekonferensråd]], hvid og [[blå ridder]], grev [[Eggert Christopher von Knuth (1722-1776)|Eggert Christopher Knuth]] (1722-1776), arvede grevskabet, kom ved sit første ægteskab med Marguerite Maurice FrancoiseFrançoise Isidore marquise Casado de Monteleone tillige i besiddelse af [[grevskabet Gyldensteen]] og arvede endelig substitutionen for [[stamhuset Lerchenfeldt]], [[13. august]] [[1772]] på ny substitueret med [[stamhuset Mørup]], der [[4. marts]] [[1803]] atter substitueredes med en [[fideikommis]]kapital, "det Lerchenleldt’ske Fideikommis", der følger
[[grevskabet Knuthenborg]]. Hans ældste søn, [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], grev [[Johan Henrik Knuth]] (1746-1802), som tiltrådte besiddelsen af begge grevskaber, efterlod kun døtre, af hvilke den ældste, Constance Henriette Frederikke (1772-1827), arvede [[Gyldensteen]], der gennem hendes ægteskab kom i slægten [[Bernstorff (adelsslægt)|Bernstorffs]] besiddelse. [[Knuthenborg]] tilfaldt derefter hendes farbroder, daværende baron, grev [[Frederik Knuth]] (1760-1818), som [[5. februar]] [[1811]] fik kgl. bevilling på, at hans afkom – også de yngre sønner – måtte føre grevelig titel, dog, at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Sidstnævnte, oprindeligt søofficer, blev 1. deputeret i Admiralitets-kollegiet, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]]. Hans ældste søn, konstitueret [[amtmand]] over [[Akershus Amt]], [[kammerherre]], grev [[Eggert Christopher Knuth (1786-1813)|Eggert Christopher Knuth]] (1786-1813), død før faderen, var fader til grevskabets 5. besidder, [[kammerherre]], grev [[Frederik Marcus Knuth]] (1813-1856).
 
1.890

redigeringer