Versionen fra 2. okt. 2017, 14:53 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. okt. 2017, 14:55 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m omflyttet afsnit Gå til næste forskel →
Linje 54: En fastboende fiskerbefolkning ved kysterne synes i Danmark først at være opstået i begyndelsen af 1500-tallet. Fra begyndelsen eller midten af 1500-tallet omtales fiskeri og fiskerlejer i lensregnskaber og kancelliets skrivelser: foruden [[Island]] og [[Norge]] omtales i [[Vadehavet]] [[List]] på [[Sild]], Søndre [[Rømø]], [[Mandø]], [[Fanø]], [[Langli]], [[Sønderside]], langs den jyske kyst [[Vesterside]], [[Nyminde]]<ref>Et kongeligt brev 1563 oplyser, at disse fiskerlejer årligt giver Ribe hospital en lod af den fisk, de fanger en dag om året mellem den 1. maj og pinse; flere af disse steder nævnes tillige i et kongeligt brev fra 1548 (N.H.Jacobsen, s. 228)</ref>, [[Højer]], i [[Limfjorden]] [[Lundø]], [[Nibe]], i de indre farvande [[Skagen]], [[Muldbjærg]], [[Anholt]], på [[Fyn]] [[Kogstved]] i [[Vindinge Sogn (Nyborg Kommune)\|Vindinge Sogn]]<ref>Porsmose, s. 127</ref>, [[Nordenhuse]] i [[Aunslev Sogn]]<ref name=porsmose150>Porsmose, s. 150</ref>, [[Fiskerholt]], [[Bøsøre]] og [[Refsøre]] i [[Hesselager Sogn]]<ref>Porsmose, s. 149</ref>, [[Skårupøre]] i [[Skårup Sogn]]<ref name=porsmose150 /> – alle ved [[Storebælt]], [[Bagenkop]] og [[Sandhagen]] på [[Langeland]], [[Albuen]], [[Møn]], i [[Nordøstsjælland]] [[Kikhavn]] (25 fiskere), Saltboleje (13 fiskere), [[Rågeleje]] (24 fiskere), [[Krogskilde]] (12 fiskere), [[Gilleleje]] (70 fiskere), [[Villingebæk]] (27 fiskere), [[Hornbæk (Helsingør Kommune)\|Hornbæk]] (21 fiskere), [[Ræveleje]] (4 fiskere), [[Ellekilde]] (4 fiskere), [[Boderne (Hellebæk Sogn)\|Boderne]] (5 fiskere) og [[Ålsgårde]] (3 fiskere), ved [[Øresund]]skysten [[Espergærde]], [[Humlebæk]] (7 fiskere), [[Sletten (by)\|Sletten]] (11 fiskere), [[Nivå]] (9 fiskere), [[Rungsted]] (14 fiskere), [[Smidstrup (Rungsted Sogn)\|Smidstrup]] (8 fiskere)<ref>Stoklund (2000), s. 119f</ref> og [[Dragør]], i [[Østersøen]] [[Bornholm]], [[Øland]], [[Hanø]], i [[Skåne]] [[Simrishamn]], [[Landskrone]], [[Skåre]], [[Falsterbo]], [[Malmø]], [[Kullen]], [[Trelleborg (Sverige)\|Trelleborg]], [[Ystad]], [[Kåseberga]], [[Abbekås]] og flere andre<ref>Stoklund (1959), s. 108</ref>, i [[Halland]] [[Marstrand]]. Det ser ud til, at fiskerlejerne har to oprindelsesårsager: i nogle tilfælde var der tale om en kystnær landsby, opstået som rydning i kystskoven, som fik et voksende element af fiskere. Eksempler herpå kan være blandt andre Munkerup, Smidstrup og Hornbæk i Nordøstsjælland.<ref>Stoklund (2000), s. 119~~</ref> Fiskerlejet Sandhagen på Langeland synes derimod opstået på een gang.<ref>Berg et al., s. 159-160~~</ref> I andre tilfælde var der tale om sæsonfiskelejer, som efterhånden fik en fastboende fiskerbefolkning. Eksempler herpå er blandt andre Saltboleje, Rågeleje, Ræveleje og Gilleleje.<ref name="stok 2000 120">Stoklund (2000), s. 120</ref> I begge tilfælde har det været de gunstige fiskeriforhold, der har gjort det muligt for en fastboende befolkning hele året at ernære sig ved fiskeri. Fiskerlejet Sandhagen på Langeland synes derimod opstået på een gang.<ref>Berg et al., s. 159-160</ref> Ved siden af fiskeri har indbyggerne i mange tilfælde utvivlsomt tillige ernæret sig ved handel og skudefart.<ref name="stok 2000 120"/><ref>Berg et al., s. 164-165, 173-181</ref> På fiskerlejet Sandhagen har man ved siden af fiskeriet holdt svin og får (især lam), endvidere kvæg (formentlig i mindre omfang), gæs og høns.<ref>Berg et al., s. 126-129, 182</ref> Desuden har der boet håndværkere: smed, glarmester, skrædder og skomager, hvilket var tilladt efter recessen af 1558.<ref>Berg et al., s. 183</ref> ==== ''Vadehavet'' ====

Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner