Den '''sorte skole''' var [[middelalder]]ens højere [[skole]], som svarer til 5. til 8. klassetrin i den nuværende [[folkeskolen]]. I denne skole var der stort fokus på at lære [[latin]], som var det daværende lærde og internationale sprog. På denne tid blev det at kunne skrive og tale latin anset som værende ren magi af mange almindelige mennesker.
Den sorte skole nævnes for første gang på dansk i en historie på vers ''Persenober og Konstantianobis'', som blev trykt i [[1560]], men tidligt i middelalderen blev der oprettet skoler i forbindelse med bispesæderne, de såkaldte katedralskoler.
I dag bliver udtrykket 'den sorte skole' brugt til at betegne en undervisningsform, der hovedsagelig bestod af udenadslæren af remser med en streng og autoritær [[lærer]], med ris og [[ferle]]. En ferle var ligesom en flad grydeske som var hul så at den klang højt, når man slog med den.
Grunden til at skoletypen fik dette navn var at eleverne gik i sorte uniformer, ligesom præstekjoler.
