Tungmetal: Forskelle mellem versioner

Tungmetaller ses ofte defineret som de metaller der har større massefylde end [[jern]]. Ser man på [[det periodiske system]] er det de fleste af metallerne i gruppe 3 til 16 og efter periode 4, eller mere generelt alle overgangsmetaller. I den uorganiske [[kemi]] betragtes et tungmetal, som et metal der danner uopløselige sulfider og hydroxider, hvis salte er farvede i vandig opløsning og ofte danner farvede komplekser.

 

 

Det er en udbredt misforståelse at alle tungmetaller er [[gift]]ige. F.eks. er [[guld]] og [[platin]] begge kemisk inerte, og gør overhovedet ingen skade på levende organismer, selvom de begge betragtes som tungmetaller. Andre tungmetaller, som f.eks. [[kobolt]], [[kobber]], [[jern]], [[mangan]], [[molybdæn]], [[vanadium]], [[strontium]] og [[zink]], er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. Nogle tungmetaller som [[kviksølv]], [[bly]] og [[cadmium]] har – så vidt man ved – ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i [[pattedyr]]s kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom.