Aleksandr 1. af Rusland: Forskelle mellem versioner

En stigende rivalisering med Napoleon samt russiske økonomiske kvaler med [[Kontinentalspærringen]] førte til, at Alexander 1812 brød med [[Frankrig]] og provokerede det til krig. Under den følgende krig (Napoleons felttog til [[Rusland]], tilbagetoget fra [[Moskva]]) viste zaren stor fasthed og kamplyst og bidrog muligvis derved til det franske nederlag. 1814 var han blandt sejrherrerne ved de allieredes indtog i Paris og optrådte som den første russiske zar også som en klar vesteuropæisk magtfaktor. Han besøgte [[George III]] i England, og viste stor interesse for [[kvæker]]nes bevægelse. Han gav audiens til [[slaveri]]modstandere, der ud fra sin kvæker-overbevisning ikke tog hatten af for nogen jordisk monark, og modtog bogen ''Uddrag af bevismaterialet'', der dokumenterede negerslavernes forfærdende levevilkår. Under krydsning af Den [[engelske kanal]] bagefter blev Alexander syg, og sagde til sin sekretær, mens han pegede på planchen over [[Brooks (skib, 1781)|slaveskibet ''Brookes'']], hvor man ser slaverne ligge tæt sammenstuvet under dæk: "Den bog har gjort mig mere syg end [[hav]]et." <ref>Adam Hochschild: ''Begrav lenkene'' (s. 359), Pax forlag, Oslo 2006, ISBN 82-525-6292-2</ref>