Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Stella Nova: opstramning. alle stjernebilleder ligger i Mælkevejen
Linje 41:
[[Fil:Tycho-supernova-xray.jpg|thumb|''Stella Nova, som den ses i dag<ref>[http://videnskab.dk/node/30130?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=a2f0817109-201407247_24_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-a2f0817109-213177957 Smukke billeder: Rumteleskopet Chandra fylder 15 år. Videnskab.dk]</ref> omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen, som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.'']]
 
At Tycho Brahe valgte astronomien som livs opgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]] i [[Mælkevej]]en. Da det siden [[Menneskets oldtid|oldtiden]] var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er her betegnelsen ''en nova'' stammer om en pludseligt opflammende stjerne .
 
I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet ''[[SN 1572]]'' (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en [[supernova]], som befinder sig 7.500 [[lysår]] fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en [[Hvid dværg (astronomi)|hvid dværg]]-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000&nbsp;km/s – eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til at danne en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 [[lysår]] . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er ukendt.