Åbn hovedmenuen

Ændringer

311 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Mange sproglige justeringer. Kommatering. Retskrivning. Fordanskning af norsk skrivemåde.
 
== Historie ==
[[Fil:City of Drontheim (JW Edy plate 72).jpg|thumb|Trondheim anno 1800<br. />Malet af [[John William Edy]].]]
{{uddybende|Trondheims historie}}
 
Man regner med, at byen blev grundlagt i år [[997]] af Olav Tryggvason. [[Arkæologi]]ske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.
 
I slutningen af [[1000-tallet]] voksede byen hurtigt. I [[1070]] begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til [[Nidarosdomen]] over [[Olav den Hellige]]s grav. Kirken stod færdig ca.omkring år [[1320]]. Trondheim blev sæde for den norske [[ærkebiskop]], da Norge blev en selvstændig [[kirkeprovins]] i [[1152]], hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra [[1200-tallet]] kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor [[Elgeseter bro]] ligger og en række [[Kloster|klostre]], blandt andet på Elgeseter, [[Bakke (Norge)|Bakke]] og [[Munkholmen]].
I [[1219]] oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i [[1295]] blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.
 
[[Fil:Trondheim map 1898.jpg|thumb|Kort over Trondheim fra 1898, med den nye bydel Lademoen indtegnet.]]
 
Fra [[1600-tallet]] kom øget handelsvirksomhedhandel byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelsenbebyggelse på [[Bakklandet]] opstod. I [[1681]] lagde den såkaldte [[Hornemansbranden|Hornemansbrand]] store dele af Trondheim i øde. Det førte til, at [[Christian V]] bestemte da, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim, forsom atbedre forhindresikrede den i tilfælde af brandebrand. Opgaven fik den [[luxembourg]]ske generalmajor [[Johan Caspar de Cicignon]],. somHan tegnede en byplan med brede og lige gader medog [[Torvet (Trondheim)|et centralt torv]]. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på [[barok]]kens byplanidealerbyplansidealer i Norge.
 
Til trods for detDer opstod der flere store brande i [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] (særlig i [[1708]], [[1841]] og [[1842]]). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.
 
Efter [[2. verdenskrig]] måtte store dele af den gamle bebyggelsenbebyggelse vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.
 
== Bynavn og byområde ==
{{se også|Nidaros}}
 
[[Fil:Flag of Trondheim.svg|thumb|Trondheims byflag. Flaget viserer en gul [[Rynket Rose|hybenrose]], sompå rød bund. Det er byens kommuneblomst., Rosensom har været etbrugt som symbol foraf byens instanser og kirke i byen helt fra 1500-tallet,. ogMuligvis detsymboliserer antages det er en gengivelse afden rosevinduet i Nidarosdomen.]]
 
Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid ([[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]]) gjorde stedet kendt som '''Nidaros''', somder betyder byen ved udløbet af Nid. Ved oprettelsen af [[Nidaros ærkebispedømme]] i 1152 førte en fejltolkning til, at byens navn i [[Vatikanet]] blev til ''Trundum (Trundensis)'' i [[Vatikanet]]. Det blev rettet affik [[Eirik Ivarsson]] rettet op på, og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i [[Rom]]. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.
 
''Trondheim(en)'' var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens [[Trøndelag]]. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet), der vokser frodigt».<ref>[http://www.trondheim.net/content.ap?thisId=92598548&language=0 Trondheim Byleksikon]. Trondheim.no</ref> I [[senmiddelalder]]en blev ''Kaupangen i Trondheimen'', altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen ''Trondheimen'' blev brugtanvendt parallelt med Nidaros. Under [[Danmark-Norge|unionen med Danmark]] blev det fordansket til '''T(h)rondhjem''' og [[Trondhjems len]] for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.
 
[[Fil:Folkemøte ved Rådhusplassen og musikkpaviljongen i forbindelse med navnestriden (1929).jpg|thumb|Folkemøde ved rådhuspladsen foran [[Rådhuset i Trondheim (gamle)|det gamle rådhus]] og musikpavillonen i forbindelse med navnestriden (1929).]]
 
I 1925–19301925-1930 blev flere bynavnbynavne fornorsket som led i den sproglige [[nationalisme]], somder var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: [[Oslo]], 1927: [[Halden]], 1930: Stavern). Ved lov af 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen ''Trondhjem'' fra 1. januar 1930 skulle have ''Nidaros'' som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en [[folkeafstemning]] om bynavnet:. Her stemte 17.163 stemte mod ændring og 15081.508 for. Befolkningen og [[bystyre]]t, somder ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.
 
Etter en foruroligendeophidset navnestrid blev sagen taget op på ny i [[Stortinget]]. Det endte med et kompromis: vedVed lov af 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen ''Trondheim'' indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]], en lokal købmand, [[statsminister]] 1926–281926-28 og stortingsrepræsentant 1915–351915-35.<ref>Litteratur om navnestriden: [[Steinar Haga Skjetne]]: Navnestrid og partipolitikk i Trondheim under Stortingsvalget 1930. I: ''Trondhjemske samlinger 1974''; [[Bjarne Slapgard]]: ''Omkring namnestriden Trondhjem – Nidaros – Trondheim'' (1977); [[Roger Lockertsen]]: ''Namnet på byen Trondheim: ein språkhistorisk og faghistorisk analyse'' (2007, Novus, [[doktoravhandling]])</ref>
 
''Trånnhjæm (-em)'' er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.<ref>Eksempler: [[Trondhjems seilforening]], [[Trondhjems kvinnelige studentersangforening]], [[Trondhjems provincialloge]], [[Trondhjems rørleggerlaug]], [[Trondhjems elektromotor as]], [[Trondhjems Hospital]], [[Studentersamfundet i Trondhjem]], [[Trondhjems Kameraklubb]].</ref> Så sent som i 2007 ønsketønskede en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article808864.ece Trondheim eller Trondhjem?]. Adressa.no. Hentet 23/1-2014</ref>
 
Trondheim hedder på [[sydsamisk]] ''Tråante''. Tidligere blev skrivemåden ''Drontheim'' brugt på [[Tysk (sprog)|tysk]], idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.
 
=== Træhusbyen ===
Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelsentræhusbebyggelse i [[Norden]] og kaldesomtales af den grund derforsin '''træhusbyen'''. FraMan kan trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser fra fisker- og arbejderstrøget i [[Ilsvikøra]] i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og [[Løkkan]], [[brygge]]rækkerne og træhusbebyggelsen i [[Nerbyen]], bryggen i [[Kjøpmannsgata (Trondheim)|Kjøpmannsgata]], træhusene i [[Bakklandet]], Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i [[Lademoen]] ogtil [[Reina]] i øst, kan man trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser.
 
De er bygget i forskellige perioder, fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.
 
== Geografi ==
Undergrunden i kommunen består af [[metamorfe bjergarter]] med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af [[Kaledonske fjeldkæde|kaledonske skiferbjergarter]].
 
Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord, og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og [[kulturlandskab]], som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om [[Jonsvatnet]] i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.
 
Omkring [[Bymarka]] findes de højeste tinderområder i kommunen, med blandt andre [[Gråkallen]]den (552 meter høje [[Meter over havets overflade|mohGråkallen]].) og [[Storheia (Trondheim)|Storheia]], som rager (566 moh.)meter i vejret.
 
=== Klima ===
Trondheim har et mildt og fugtigt klima, som prægespræget af byens beliggenhed i udkanten af [[Vestenvindsbæltet]]. Byen ligger i den [[Tempereret klima|tempererede klimazone]]. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.
 
{{Infoboks vejr|
[[Fil:Trondheim tettsted 2005.jpg|thumb|Byområdet Trondheim (grønt), med centrumsområder (gråt).]]
 
Trondheim har 181.513 indbyggere (1. oktober 2013,). denDen 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/innenriks/article1392100.ece Adressa.no - ''Trondheim med innbygger nummer 170.000'']. Adressa.no</ref> Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertallet væsentligt højere.<ref>[http://www.trondheim.com/content.ap?thisId=1117609637 Trondheim kommune - ''Trondheim i dag'']</ref> I 2011 var detder i alt 31.133 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU (21.913), [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]] (HiST) (8.035) og [[Dronning Mauds Minne]] (DMMH) (1.125)<ref>[http://www.ssb.no/utuvh/tab-2012-01-26-01.html Studenter etter kjønn, skoleslag og lærested. 1. oktober 2010 og 2011. Foreløpige tall]. ssb.no. Hentet 23/1-2014</ref> . I tillægDertil kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det, at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.<ref>[http://www.trondheim.kommune.no/attachment.ap?id=9780 Trondheim.kommune.no - ''Prosjektrapport : Studentbosetting - hyblifisering'']</ref> Altså bor der pr. 2011 ''mindst'' 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officielofficielle folketal. Det reelle indbyggertal (pr. 2012) eranslås derfor at være omkring 200.000.
 
Trondheim er, denmålt 3.på indbyggertal, den folkerigestestørste [[Kommuner i Norge|kommune]] i Norge, men bliver af [[SSB]] regnet som den [[Norges bymæssige bebyggelser|fjerdestørste bymæssige bebyggelse]], da [[Stavanger]] og [[Sandnes]] regnes som et fælles område. Byen Trondheim harhavde 167.598 indbyggere perpr. 1. januar 2012. Byen har en [[befolkningstæthed]] på 26222.622 indbyggere perpr. kvadratkilometer, hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. [[Trondheimsregionen]] harhavde 267.132 indbyggere (1. oktober 2013).
 
Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 121.200-13001.300 i 2008 og 2009,. mensI detperioden var1997-2007 mellemsteg 700befolkningen ogmed 700-1.000 pr.hvert år i 1997-2007. Nettoindflytningen er også positiv, og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med hhv.henholdsvis 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født ca.omkring 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.<ref>[http://www.adressa.no/nyheter/trondheim/article1560239.ece Adressa.no - ''Trondheim vokser og vokser'']</ref> Borgere med [[indvandrerbaggrund]] udgør 8,4 % af byens befolkning har [[indvandrerbaggrund]].<ref>[http://www.ssb.no/kommuner/hoyre_side.cgi?region=1601 SSB: Trondheim kommune]</ref>
 
EtTrondheim skøn er,forventes at Trondheim vil have overpassere 200.000 registrerede indbyggere inden 2020. Medregnet alle studerende varhavde byen allerede i 2012 et befolkningstallet omkring 200.000 allerede i 2012.
 
== Samfund ==
[[Fil:Trond Giske narings- och handelsminister Norge.jpg|thumb|[[Trond Giske]] (Ap) fra Trondheim blev tildelt stortingsmandat nr. 1 for Sør-Trøndelag.]]
 
Ved [[Stortingsvalget 2013]] var der 131.527 stemmeberettigede vælgere i Trondheim. Det blevVælgerne afgivetafgav 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:<ref>[http://www.valgresultat.no/bs2_16_1.html valgresultat.no: Stortingsvalget 2013: Resultater for Trondheim i Sør-Trøndelag]</ref>
 
{| class="wikitable"
! Parti !! StemmetallStemmetal !! %
|-
| Arbeiderpartiet || 38.889 || 36,8
 
=== Offentlige organer ===
Trondheim er sæde for [[Fylkesmann|Fylkesmannen i Sør-Trøndelag]], [[Sør-Trøndelag fylkeskommune]], [[Nidaros bispedømme]], [[Domstoladministrationen]], [[Norges geologiske undersøgelse]], [[Direktoratet for arbejdstilsynet]], [[Direktoratet for naturforvaltning]], Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige etaterstyrelser.
 
==== Hospitalsvæsen ====
SykehusetSygehuset [[St. Olavs Hospital]] ligger på [[Øya]]. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.
 
==== Militær ====
I Trondheim findes følgende militærafdelinger:
* [[Luftkrigsskolen]].
* [[Rustkammeret]].
* [[Luftforsvarets Musikkorps]].
Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: [[Distriktskommando Trøndelag]], [[Befalingsskolen for Infanteriet i Trøndelag]], [[Sør-Trøndelag Regiment]] og radarstationen [[Luftforsvarets station Gråkallen]] på [[Gråkallen]].
 
=== Administrative bydele og distrikter ===
[[Fil:Trondheim, Norway panorama.jpg|thumb|Trondheim set fra Singsaker.]]
 
Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 blev derindførtes indførten bydelsinddelingny inddeling af byen baseret på [[NAV]]s organisering.
 
De nye bydelenebydele er:
* [[Midtbyen (Trondheim)|Midtbyen]], bydelsom omfatter centrum, [[Tyholt]], [[Byåsen]], [[Trolla i Trondheim|Trolla]] og [[Ila (Trondheim)|Ila]].
* [[Østbyen]], bydelsom omfatter [[Møllenberg]], [[Nedre Elvehavn]], [[Lade (Trondheim)|Lade]], [[Strindheim]], [[Jakobsli]], [[Vikåsen]] og [[Ranheim]].
* [[Lerkendal (bydel)|Lerkendal]], bydelsom omfatter [[Lerkendal]], [[Nardo]], [[Flatåsen]] og [[Moholt]].
* [[Heimdal (bydel)|Heimdal]], bydelsom omfatter [[Heimdal (by)|Heimdal]], [[Byneset]], [[Tiller]], [[Kolstad]], [[Saupstad]] og [[Kattem]].
 
=== Venskabsbyer ===
 
== Erhverv ==
Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er [[Reitangruppen]] (omsætning 2005 28.178 mio.millioner norske kroner), [[TINE (virksomhed)|TINE]], Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 mio.millioner norske kroner), [[Gilde Norsk Kjøtt|Gilde]] (omsætning i 2005 3.006 mio.millioner norske kroner), [[Coop Norge|Coop]] (omsætning i 2005 2.798 mio.millioner norske kroner) og [[Felleskjøpet]] (omsætning i 2005 2.508 mio.millioner norske kroner). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder samt kontorfællesskaber. Virksomheder som [[Fokus Bank]], supermarkedskæden [[Bunnpris]] og slikproducentetn [[Nidar]] har ligeledes hovedsæde i Trondheim.
 
Byen har flere storcentre, hvoraf [[Byhaven]], [[Mercursenteret]] og [[Trondheim Torg]] ligger i centrum, mens [[Solsiden]] er placeret lige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger [[City Lade]], [[City Syd (Trondheim)|City Syd]], [[Moholt Storsenter]], [[Nardocenteret]] og [[Sirkus Shopping]].
[[Detailhandel]]en ligger især i centrum af byen på [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]] og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og [[genbrugsbutik]]ker som [[Fretex]].
 
I centrum findesligger en langhotelkæder række hoteller fra hotelkædernesom [[Comfort Hotels]], [[Thon Hotels]], [[Rica Hotels]] og [[Radisson Hotels & Resorts|Radisson Hotels]]. Et af de ældste og største hoteller er [[Britannia Hotel]] i [[Dronningens gate (Trondheim)|Dronningens gate]], der blev opført i 1870. I dagog har det næsten 250 værelser. ogHotellet er en del af Thon Hotels.
 
== Infrastruktur og transport ==
[[Fil:Trondheim havn Brattøra 04.jpg|thumb|Trondheim havnHavn set fra luften.]]
 
TrondheimByen erhar til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge og er det i dag mellem [[jernbanen i Norge|jernbane]], [[Hurtigruten]] og [[Europavej 6]]. Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge. I middelalderen kom folk ad vejene ind til [[Nidarosdomen]] og kongsgården, som lå i Trondheim. I 1500-tallet og 1600-tallet aftog trafikken til Trondheim. I stedet blev byen et stop på vejen for både mennesker og gods til [[Oslo|Christiania]] og resten af [[Europa]].
 
=== Trondheim havnHavn ===
I [[Trondheim havn|Trondheim Havn]] transporteresanløbes af skibe med både gods og passagerer fra ind- og udland. I [[2008]] varhavde derhavnen 4.717 anløb i Trondheim havn.<ref>[http://www.tih.no/statistikk-skipstrafikk.aspx Trondheim Havn – Statistikk over skipstrafikken]</ref>
 
[[Hurtigruten]] lægger til to gange dagligt i [[Brattøra]], og hurtigbådene fragter passagerer til og fra byområder så langt sydsydpå som [[Kristiansund]].
 
I [[2008]] gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim. Yderligere transportaktiviter i havneområdet tæller jernbane-og vejtransport og omladning mellem de tre transportformer tilknyttet logistiske knudepunkter i Brattøra.
 
Havnen drives og forvaltes af [[Trondheim Havn IKS]].
 
=== Bus ===
Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret af det fylkeskommunale selskab [[AtB]]. De forskellige busruter udliciteres, og den faktiske kørsel udføres af bl.a. afeksempevis [[Nettbuss Trondheim]] (det tidligere kommunale busselskab) og, [[Trønderbilene]] og [[Tide]]. Lokalbusserne i Trondheim bruger [[Nordsøen|Nordsøgas]] som [[brændstof]], og vil så snart som muligt overgårovergå til at køre på klimaneutral biogas.
 
=== Jernbane ===
[[Fil:Trondheim Strassenbahn.jpg|thumb|En af [[Gråkallbanen]]s sporvogne på holdepladsen i St. Olavs gate.]]
 
Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da [[Trondhjem–Størenbanen|Trondhjem-Størenbanen]] blev åbnet for trafik. Den gangDengang lå jernbanestationen på [[Kalvskinnet]] lige ved nutidens [[Elgeseter bro|Elgeseter Bro]]. I forbindelse med anlæggelsen afDa [[Meråkerbanen]] blev anlagt i 1883, blev der åbnetåbnede en ny [[Trondheim Centralstation|jernbanestation]] på [[Brattøra]]. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.
 
=== Sporvogne ===
 
=== Fly ===
Trondheims lufthavn, [[Værnes lufthavn]], ligger i [[Stjørdal]] kommuneKommune i [[Nord-Trøndelag]] øst for byen. En række flyselskaber betjenerflyver til og fra Trondheim, bl.a.herunder [[ Scandinavian Airlines|SAS]], [[Norwegian]], [[Widerøe]], [[KLM]], [[Icelandair]], [[Wizz Air]] og [[Estonian Air]].
<div name="utdanning">
 
=== Videregående skoler ===
 
I Trondheim erhar derfølgende 11 [[videregående skole]]r: [[Charlottenlund videregående skole]], [[Bybroen videregående skole]] (privatskole), [[Byåsen videregående skole]], [[Gerhard Schønings skole]], [[Heimdal videregående skole]], [[Ladejarlen videregående skole]], [[Skjetlein videregående skole]], [[Strinda videregående skole]], [[Thora Storm videregående skole]], [[Tiller videregående skole]], [[Trondheim katedralskole]], [[Kristen videregående skole Trøndelag]] (privatskole), [[Sonans Privatgymnas]] og [[Steinerskolen i Trondheim]] (privatskole).
 
=== Universitet og læreanstalter ===
* [[Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet]] (NTNU) blev oprettet i 1996 som en videreføring af Universitetet i Trondheim (UNIT). UNIT blev opprettetoprettet i 1968 ved en integreringsammenlægning af [[Norges tekniske højskole]], [[Norges lærerhøjskole]] og [[Videnskabsmuseet]].<br />NTNU har et [[campus]] i [[Gløshaugen]] for tekniske og [[naturvidenskab]]elige fag, eten campus i [[Tyholt]] [[marine teknik]], en campus i [[Øya]], [[St. Olavs Hospital]] for medicin, og eten campus i [[Dragvoll]] for [[humaniora]] og [[samfundsvidenskab]]elige fag. Også [[Kunstakademiet i Trondheim]] og [[Institut for musikk (NTNU)|Musikkonservatoriet i Trondheim]] blev indlemmet i NTNU i 1996.
* [[Høgskolen i Sør-Trøndelag]].
* [[Dronning Mauds Minne]], Høgskolen for førskolelærerutdanning.
* [[BI Trondheim]].
 
== Medier ==
[[Fil:Adresseavisens byredaksjonen.jpg|thumb|''[[Adresseavisen]]s'' gamle lokaler i Nordre gate i Trondheim centrum.]]
 
Trondheim er Midtnorges mediecentrum. Byen er domineret af to medievirksomheder: denDen [[Børsnotering|børsnoterede]] mediekoncern [[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]], som harmed hovedkontor i [[Heimdal (by)|Heimdal]], og [[NRK]], som har et af to hovedkontorer samt redaktionen for to landsdækkende radiokanaler i [[Tyholt]].
 
=== Aviser ===
Trondheim havde tidligt en række aviser. Af disse er, dethvoraf kun ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'', som har overlevet. ''Adressa,'' der udkom første gang i [[1767]] og, er landets ældste. ''Avisa Trondheim'' (oprindeligt ''[[Arbeider-Avisa]]'') lukkede i 1996. ''[[Trondheimsavisa]]'' ophørte i 1991 (som dagblad under navnet ''[[Nidaros (avis)|Nidaros]]'' i 1957), ''[[Dagsavisa]]'' i 1954, ''[[Ny Tid (1899–1947)|Ny Tid]]'' i 1947 og 1939, og byens største avis frem til [[2. verdenskrig]]s afslutningen, ''[[Dagsposten (Norge)|Dagsposten]]'' i 1945.
 
[[Gratisavis]]en ''[[Byavisa]]'' blev etableret af tidligere ansatte i ''Avisa Trondheim'' i 1996 og udkommer hver tirsdag. Mellem januar og august 2008 udkom den nye [[ugeavis]], ''[[Arbeideravisa (2008)|Arbeideravisa]]'', i 2011 blev [[Arbeideravisa (2011)|denne]] relanceret som [[netavis]] med LO i Trondheim som udgiver. Studentavisen ''[[Under Dusken]]'' udkommer hveranden tirsdag.
 
=== TV ===
Trondheim har én TVtv-station, [[NRK1|NRK1,]] som sender den lokale nyhedudsendelse [[Midtnytt]]. [[NRK Trøndelag]] producerer også programmer til landsdækkende tv-udsendelser. ''[[Adresseavisen (Norge)|Adresseavisen]]'' havde tidligere en TV-kanal ,kanalen [[TV-adressa]]., Dender sendte lokale nyheder og [[TVNorge]]s programmer. Den er nu overgået til udelukkende at være [[web-tv|internetbaseret]] uden faste sendetider. Borettslaget [[Risvollan]] har også en egen TV tv-kanal, TVRisvollan.
 
=== Radio ===
I Trondheim har [[NRK]] har lagt hovedsædethovedsæde for to af sine nationale radiokanaler ([[NRK P1]] og [[NRK P3]]) samt musikkanalen [[NRK mP3]] i Trondheim. Foruden [[NRK]]s lokale udsendelser har Trondheim også en række lokale radiostationer, blandt andeteksempelvis [[Radioadressa]], som er ejet af [[Adresseavisen]]. [[Studentradion]] i Trondheim er de studerende i Trondheims egen radiokanal med nære bånd til [[Studentersamfundet i Trondhjem|Studentersamfundet]] og [[Studentsamskipnaden i Trondheim]].
 
== Kultur ==
[[Fil:Kjøpmannsgata og Nedre Bakklandet in Trondheim 01.jpg|thumb|[[Gamle Bybro]] og Bryggen i Trondheim.]]
Trondheim har en rigt kulturliv med mange museer, en stærk musiktradition og flere sportshold og klubber, der konkurrerer på internationalt niveau. UdoverBlandt dettebyens seværdigheder kan andre seværdigheder somnævnes: [[Stiftsgården]] i [[Munkegata (Trondheim)|Munkegata]], [[Gamle Bybro]], [[Tyholttårnet]], [[Walk of Peace]] og Bryggen, der ermed de mange gamle træhuse ud til Nidelven.
 
=== Museer ===
[[Trondheim Kunstmuseum]] har Norges tredjestørste offentlige samling af kunst, som hovedsageligt består af norsk kunst fra de sidste 150 år.<ref>[http://trondheimkunstmuseum.no/events/categories/utstillinger/ Udstillinger]. Trondheimkunstmuseum.no. Hentet 22/1-2014</ref> [[Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum]] har en stor samling [[kunsthåndværk]] og design, hvilket inkludererherunder et stort antal vægtæpper af den norske kunstner [[Hannah Ryggen]] og Norges eneste permanente udstilling af japansk kunsthåndværk.<ref name="lonelyplanet">Ham, Anthony; Butler, Stuart; Roddis, Miles (2008) ''Norway'' [[Lonely Planet]]. [http://books.google.no/books?id=3cbICvWknO8C&printsec=frontcover&dq=Lonely+planet+norway&hl=en&sa=X&ei=bFPcUuz4DJCw7AbkyYAI&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Link]. Hentet 22/1-2014</ref>
 
[[Fil:Munkolmen fra sør.png|thumb|[[Munkholmen]] set fra syd.]]
 
[[Sion (borg)|Sverresborg]] eller Sion efter [[Kong David]]s borg i [[Jerusalem]] var en fæstning, der blev bygget af [[Sverre Sigurdsson]] i 1182-1183. Den blev brændt ned allerede i 1188, men ''[[Sverres saga]]'' indikerer, at den blev genopbygget i 1197. Omkring ruinerne er nu bygget [[Frilandsmuseum|frilandsmuseet]] [[Trøndelag Folkemuseum]], der består afmed over 60 bygninger, hvoraf den ældste er [[Haltdalen stavkirke]] fra 1170'erne.<ref name="lonelyplanet"/> I [[Trondheimsfjorden]] ud for byen ligger [[Munkholmen]], der oprindeligt husede et kloster. Det blev siden ombygget til fæstning og fængsel, og. [[Peder Griffenfeld]] tilbragte 18 år i fangeskab på øenher. I sommerhalvåret er der bådture til øen, hvor der erog omvisninger i [[kasemat]]terne,. og deØens grønne områder er et populært udflugtsmål for indbyggere i Trondheim. [[Kristiansten fæstning]] blev bygget til at forsvare Trondheim mod fjenden fra øst - [[Sverige]]. - og detDet lykkedes at slå svenskerne tilbage i 1718 under den [[Store Nordiske Krig]]. Frem til 2001 var detområdet militært, men området er nu åbent for publikum,. og iI sommerhalvåret er donjonen (hovedtårnet) åbent. DerHer er udstillet en mindre samling våben og fæstningens historie.
 
[[Ærkebispegården]], der ligger lige ved siden af [[Nidarosdomen]], har tre mere eller mindre separate museer. Man kan købe billet til alle tre og domkirken på én gang. Tøjhusmuseet [[Rustkammeret]] har våben fra middelalderen til moderne tid og har også en udstilling om [[Hjemmeværnet (Norge)|hjemmeværnet]]. I [[Rigsregalieudstillingen]] harer udstillet [[Norges rigsregalier]] fra kroningen af [[Karl 3. Johan]] i 1818 og frem til [[Harald 5. af Norge|Harald 5.]] i 1991. [[Museet Ærkebispegården]] viser kirkekunst og stenskulpturer fra Nidarosdomen og udgravninger i og omkring Ærkebispegården.<ref name="lonelyplanet"/>
 
[[Fil:ROCKHEIM POSTKORT 2.jpg|thumb|left|Rockheim - – Det nationale oplevelsescenter for pop og rock.]]
 
[[Rockheim]] (Det nationale oplevelsescenter for pop og rock) åbnede ved havnen i august 2010 og udstiller norsk pop- og rockmusik. Museet ligger i en gammel bygning, der har fåetmed en karakteristisk tilbygning på toppen, der er blevet et varemærke for Trondheim. Kassen er dekoreret med med tusindvis af små lys, som varierer i farver og mønstre.
 
[[Videncenteret i Trondheim]] er et videnskabeligt [[science center]] med mange aktiviteter, hvor publikum kan deltage. [[Videnskabsmuseet]] er en afdeling under [[NTNU]] og harmed udstillinger om [[arkæologi]], [[naturhistorie]] og [[naturvidenskab]].
 
I udkanten af byen mod øst ligger [[Ringve Museum]], der udstiller omkring 2.000 musikinstrumenter fra hele verden, og [[Ringve botaniske have]], der harmed norske nytte- og [[prydplanter]]. Desuden findeskan nævnes [[Sporveismuseet i Trondheim]], der harmed [[sporvogn]]e fra debyens to tidligere sporvejsselskaber i Trondheim, det maritime museum [[Trondhjems Sjøfartsmuseum]], [[Det jødiske museum i Trondheim]] der ligger samme sted somved byens [[synagoge]], som er en af de nordligste i verden, [[Norsk Døvemuseum]], der formidler døves sprog og kultur og [[Norsk Retsmuseum]], der er nationalt museum for [[retshistorie]] og politi.<ref name="lonelyplanet"/>
 
=== Kirker ===
[[Den norske kirke]] har 21 kirker i Trondheim kommuneKommune. De er alle en del af [[Nidaros Stift]], som harmed hovedsæde i [[Nidarosdomen]]. Mange af kirkerne er flere hundrede år gamle, og et par stykkerenkelte blev bygget for næsten 1.000 år siden.
 
{| class="wikitable" style="text-align:center"
[[Fil:Trondelag Teater.JPG|thumb|Trøndelag Teater.]]
 
OmrådetsDer teaterer spillet skuespil på [[Trøndelag Teater]] ligger i Trondheim. Teatretsiden er1816, hvilket gør det til det ældste teater i [[Skandinavien]], og det har været i brug siden 1816. Byen har også etByens andet teater: hedder [[Teaterhuset Avant Garden]].
 
[[Fil:Ringve Museum.jpg|thumb|[[Ringve Museum]] er et museum helliget musik og instrumenter.]]
Trondheim har en bred musikscene og er kendt for sine lokalsamfund, der går op i [[rock]], [[jazz]] og [[klassisk musik]]. De to sidste er anført af ​​musikkonservatoriet ved NTNU og den kommunale musikskole, [[Trondheim Kommunale Musikk-og Kulturskole]], med [[Trondheim Symfoniorkester]] og [[TrondheimSolisterne]] som de mest kendte navne. Klassiske musikere som [[violinist]] [[Arve Tellefsen]], [[Elise Båtnes]], [[Marianne Thorsen]] og [[Nidarosdomens Drengekor]] stammer fra byen.
 
PopBlandt pop- og rock-kunstnererockmusikere og bands, derknyttet ertil forbundetTrondheim med Trondheimkan ernævnes: [[Åge Aleksandersen]], [[Margaret Berger]], [[DumDum Boys]], [[Lasse Marhaug]], [[Gåte]], [[Keep Of Kalessin]], [[Lumsk (band)|Lumsk]], [[Motorpsycho]], [[Kari Rueslåtten]], [[The 3rd og Mortal]], [[TNT (band)|TNT]], [[Tre Små Kinesere (band)|Tre Små Kinesere]], [[The Kids]], [[Casino Steel]] (fra [[The Boys]]), [[Atrox]], [[Bloodthorn]], [[Manes]], [[vidunderbarn]]et [[Malin Reitan]] og [[Aleksander With]]. Den mest populære punkscene er [[UFFA]].
 
[[Georg Kajanus]], skaberen af [[Eclection]], [[Sailor]] og [[DATA]], blev født i Trondheim. Musikproduktionsteamet [[Stargate (produktionsteam)|Stargate]] startede i Trondheim.
 
=== Film ===
Trondheim har en livlig filmscene og har tre filmfestivaler: [[Minimalen Kortfilmfestival]], [[Kosmorama Internationale filmfestival]] i marts og Film Fest in March, and Trondheim [[Dokumentarfestival]] i november. Byen har også to biografer;, [[Nova kino]] og [[Prinsen kino]], der begge drives af det kommunale [[aktieselskab]] [[Trondheim Kino]].
 
=== Sport ===
[[Fil:Turistskipskaia in Trondheim.jpg|thumb|Pirbadet i Brattøra.]]
Skisportsstedet [[Granåsen]], der er et [[Nordiske discipliner|nordisk skisportssted]] i [[Byåsen]], er jævligjævnligt vært for verdensmesterskaber i [[skihop]], [[biatlon]] og [[langrend]]sløb,. ligesomHer detafholdtes blevi brugt til1997 [[Verdensmesterskaberne i ski - nordiske discipliner 1997|Verdensmesterskaberne i ski – nordiske discipliner]]. Trondheim forsøgte uden held at blive den norske kandidat til [[Vinter-OL 2018]]. [[Vandring]]Rundt ogom rekreationelt skibyen er ogsåder tilgængeligtgode rundtmuligheder omfor i[[vandring]] byenog skiløb, særligt i Bymarka, hvortil man kan komme med sporvogn. [[Trondheim Golfklub]] har en ni-huls golfbane på Byåsen. Verdensmesterskaberne i [[hurtigløb på skøjter]] har været afholdt på [[Øya Stadion]] i 1907, 1911, 1926, 1933 og 1937.
 
[[Rosenborg BK]] er byens bedste fodboldhold og spiller deres hjemmekampe på [[Lerkandal Stadion]]. Holdet har vundet [[Eliteserien (fodbold)|norske mesterskaber]] 22 gange mellem 1967 og 2010 og har indtil 2007 spillet i [[UEFA Champions League]] 11 gange. [[Byåsen IL]] spiller i kvindernes håndboldliga og er regelmæssigt med i [[EHF Women's Champions League]]. De spiller deres hjemmekampe på [[Trondheim Spektrum]]. [[Rosenborg IHK]] spiller i den bedste [[ishockey]]liga og har hjemmebane i [[Leangen Ishall]]. I Brattøra lige ud til Trondheimsfjorden ligger [[Pirbadet]], der er Norges mest besøgte [[svømmehal]] med omkring 500.00000 besøgende om året.<ref name="fakta">[http://pirbadet.no/fakta Fakta]. Pirbadet.no. Hentet 22/1-2014</ref>
 
[[NTNUI Bandy]], som har spillet [[rinkbandy]] i hjemmekampernehjemmekampene underi nogle år, er i færd med at få en stor bane.<ref>[http://org.ntnu.no/ntnuibandy/wordpress/?p=96 Stor bandybane på Leangen!]. [[NTNU]].</ref>
 
=== Studieliv ===
[[Fil:Studentersamfundet i Trondhjem, front.jpeg|thumb|[[Studentersamfundet i Trondheim]]s karakteristiske bygning.]]
 
Trondheim er stærkt påvirket af studielivet: Studerende udgør næsten en tredjedel af byens befolkning, og Trondheim er derfor stærkt påvirket af studielivet. Mest nævneværdigt er [[Studentersamfundet i Trondheim]], der er byens største studenterforening., Denhar til huse i den karakteristiske runde røde bygning fra 1929, som ligger for enden af broen, der krydser Nideleven i sydlig retning fra centrum. Studenterforeningerne bliver f.eks. holdt kørende afhar mere end 1.200 frivillige.<ref>{{cite web|url=http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |title = About Studentersamfundet|accessdate =18. februar 2008 |archiveurl = http://web.archive.org/web/20071109182411/http://www.samfundet.no/informasjon/omsamfundet.php |archivedate = 9. november 2007|language=Norsk}}</ref> [[NTNUI]], Norges største sportsforening, er blandt andre frivillige organisationer, der er domineret af studerende i Trondheim. Studerende erstår også bag de to af de største norskestore kulturfestivaler: [[UKA]] og den [[Internationale Studentfestival i Trondheim]] (ISFiT). Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) har over 200 studenterorganisation som er registreret med hjemmesider på deres serverestudenterorganisationer.<ref>{{cite web|url=http://org.ntnu.no/|title = NTNU Student Organisations (på norsk| accessdate=18. february 2008}}</ref>
 
=== Tusenårssteder ===
Kommunen valgtehar femudpeget forskelligefem [[tusenårssted]]er:
* [[Ærkebispegården]] med Hadrians pladsPlads og omrkingliggendeomkringliggende områder.
* Fyrretræerne ved Skjelbreia.
* [[Saupstad]] bydelspark.
* [[Blusuvold]] pladsPlads, Kvilhaugen.
* Slupplund.
 
=== Romaner med handling fra Trondheim ===
EnI en række [[roman]]er harforegår hele eller en del af handlingen i Trondheim. En samlet oversigt findes i bibliografien ''En liten provinsby helt oppe under Nordpolen nesten: diktertekster om 1000 år i Trondheim'', redigeret af [[Einar Rædergård]], udgivet 1997.
 
* [[Victor Hugo]]. ''Fangen på Munkholmen'' (''Han d'Islande'').
* [[Johan Falkberget]]. Blandt andet romanserien ''Nattens brød'' og romanen ''Bør Børson'' veksler mellem byen og landsbyer i og omkring [[Røros]].
* [[Kristian Kristiansen (1909–1980)|Kristian Kristiansen]]. Blandt andet trilogien, somhvis begynderførste medbind er ''Adrian Posepilt.''
* [[Peter Egge]] – en lang række romaner.
* [[Johan Bojer]] – en lang række romaner.
* [[Fredrik Skagen]], [[Idar Lind]], [[Kim Småge]], [[Tore Oksholen]] og [[Jørgen Brekke]]. Flere kriminalromaner.
* [[Anne B. Ragde]]. Romanerne ''Berlinerpoplene'', ''Eremittkrepsene'' og ''Ligge i grønne enger''. BarnebogserienBørnebogsserien ''Felix-bøkene''.
* [[Erlend Loe]]. ''Tatt av kvinnen.''
* [[Sigrid Undset]]. Blandt andet trilogien om ''[[Kristin Lavransdatter]].''
* [[Erling Pedersen]]. ''Din plass på jorda'', første bind i ''Skredesyklusen.''
* [[Willy Ustad]]. Bogserierne ''[[Fire søsken]]'' og ''[[Journalisten (bokserie)|Journalisten]].''
* [[Fredrik Skagen]]. Kriminalromanen ''God natt elskede.''
* [[Frank Schätzing]]. Spændingsromanen ''Svermen.''
* [[Jostein Gaarder]]. ''[[Sofies verden]]''.
 
=== Sange om eller i Trondheim ===
* "[[Nidelven stille og vakker du er]]" ([[Oskar Hoddø]]).
* "Trondhjæmsnatt" ([[Åge Aleksandersen]]).
* "Æ Længte hjæm" ([[Petter Wavold]]).
* "Litjvisa mi" ([[Otto Nielsen]]).
 
== Kendte personer fra Trondheim kommune ==
[[Fil:Tordenskiold.jpg|thumb|Den dansk-norske søhelt [[Peter Wessel Tordenskiold]] (1690–1720) var en dansk-norsk søhelt.]]
 
* [[Hartvig Caspar Christie (fysiker)|Hartvig Caspar Christie]] (1826-1873) mineralog og fysiker.
* [[Odd Iversen]] (f. 1945), tidligere fodboldspiller.
* [[Ola By Rise]] (f. 1960), fodboldtræner.
* [[Dag Ingebrigtsen]] (f. 1958), norsk musiker fra Trondheim, som var medmedlem iaf bl.a. [[The Kids]] og [[TNT (band)|TNT]].
* [[Steffen Iversen]] (f. 1976), fodboldspiller.
* [[Ivar Lykke (politiker)|Ivar Lykke]] (1872–19491872-1949), politiker, statsminister og stortingspræsident.
* [[John Lyng]] (1905–78), politiker, og statsminister.
* [[Åge Aleksandersen]] (f. 1949 i [[Namsos]]), musiker.
* [[Håkon Bleken]] (f. 1929), maler.
* [[Håkon Gullvåg]] (f. 1959), maler.
* [[Agnar Mykle]] (1915–19941915-1994), forfatter.
* [[Thomas Angell]] (1692–17671692-1767), købmand.
* [[Erich Christian Dahl]] (1814–18821814-1882), købmand og bryggeriejer.
* [[Christian Thams]] (1867–19481867-1948), industriel iværksætter.
* [[Peter Wessel|Peter Wessel Tordenskiold]] (1690–17201690-1720), [[viceadmiral]] og søhelt.
* [[Fredrik Skagen]] (f. 1936), forfatter.
* [[Arve Tellefsen]] (f. 1936), violinist.
* [[Tommy Ingebrigtsen]] (f. 1977), VM-vinder i skihop.
* [[Tonje Angelsen]].
 
{{Bredt billede|Trondheim Panorama 2006.jpg|1000px|Panoramabillede af Bryggen og Nidelven. Spiret på Nidarosdomen kan skimtes til venstre.}}
 
== Se også ==
1.131

redigeringer