Salme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Synliggør referencer, sprog- og tegnret, exit ‘se også’ hvor links er kommet ind i teksten
m Slåfejl
Linje 5:
På [[Den Danske Salmebog|Den Danske Salmebogs]] hjemmeside under fanen om Den Danske Salmebogs historie, starter Jørgen Kjergaard med at skrive om hvordan ordet ’salme’ indtil 1700-tallet betegnede de salmer som findes i ’salmernes bog’ i Det Gamle Testamente<ref>[http://www.dendanskesalmebogonline.dk/side/4 Den Danske Salmebog Online S.4]</ref>. Ud fra de oprindelige salmer fra Det Gamle Testamente udarbejdede reformationens forgangsmand, [[Martin Luther]], nye kirkesange, som gengav og viderebragte budskaberne fra de oprindelige Davidssalmer. Samtidig var [[Bogtryk|bogtrygkunsten]] vundet frem og gjorde det muligt at trykke, videreformidle og udbrede de Lutherske kirkesange både geografiske og på forskellige sprog. Betegnelsen ’kirkesangene’ blev med tiden til ’salmer’, og [[Salmebog|salmebøgerne]] blev anvendt som undervisningsmateriale og blev brugt til at skabe fælleskab omkring Luthers nye ideer. Salmerne, som Luther skrev, har i støre eller mindre grad været skabelonen for de senere [[Protestantisme|protestantiske]] salmer.
 
[[Erik Skyum-Nielsen]] påpeger i bogen ''’Salmesang, grundbog i hymnologi''’ fra år 2014 de nutidige diskussioner, der kan være omkring definitionen af, hvad en salme er, og især hvor bibelbaseret den skal være, før man kan betegne en sang for at være en salme<ref>Skyum-Nielsen, E. (2014): Salmesangens fænomenologi, i SalemsangSalmesang: grundbog i hymnologi.</ref>. Skyum-Nielsen skriver, at [[kirken]] i dag måske kan fristes til at prioritere formidlings- og reklamehensyn højere end forkyndelsens indhold, muligvis for at fastholde og tiltrække kirkegængere. En salme beskrives af Skyum-Nielsen som værende En kollektiv religiøs brugsdigtning på folkesprog som er egnet til unison afsyngelse ved gudstjeneste og kirkelige handlinger. Altså bør en salme formidle mere eller mindre direkte budskaber fra [[Bibelen]], f.eks. ved valget af tema, ordvalg eller billedsprog på en sådan måde, at teksten taler på vegne af eller taler til den syngende. En salme bør indeholde følge fire dimensioner: det [[Poesi|poetiske]], [[teologi]]ske, folkelige og [[musik]]alske.
 
== Se også ==