Hugo Hørring: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Intro: småret
tilføjet links
Linje 1:
{{Infoboks leder
|navn = Hugo Egmont Hørring
|billede = Hørring HE.jpg
|thumb|200px|billedtekst = Hugo Egmont Hørring
|rækkefølge = 14. [[DanskeDanmarks statsministre|statsminister|konseilspræsident i Danmark]]
|embede_start = [[23. maj]] [[1897]]
|embede_slut = [[27. april]] [[1900]]
|forgængermonark = [[TageChristian Reedtz-Thott9.]]
|forgænger = [[Tage Reedtz-Thott]]
|efterfølger = [[Hannibal Sehested (konseilspræsident)|Hannibal Sehested]]
|fødsels_dag = [[17. august]] [[1842]]
|døds_dato = {{Dødsdato og alder|1909|2|13|1842|8|17}}
Line 14 ⟶ 16:
}}
 
'''Hugo Egmont Hørring''' (født [[17. august]] [[1842]] i [[København]], død [[13. februar]] [[1909]] sammesteds) var Danmarksen [[konseilspræsidentDanmark|dansk]] (statsminister) fra den [[23. majjurist]] og [[1897embedsmand]], der var [[27Danmarks statsminister|Danmarks 14. aprilkonseilspræsident]] ([[1900statsminister]]) ogfra repræsenterede[[1897]] partiettil [[Højre (1881)|Højre1900]]. Han var farmedlem tilaf juristen[[politisk parti|partiet]] [[JohannesHøjre Hørring(1881)|Højre]].
 
Han var far til juristen [[Johannes Hørring]].
Hugo Egmont Hørring var født 17. august 1842 i København, hvor hans fader var [[urtekræmmer]]. Han blev student [[1860]] fra [[Borgerdydskolen]] på [[Christianshavn]] og [[cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i [[1868]], tjente sig derefter op gennem de forskellige grader i [[Indenrigsministeriet]] og blev [[1882]] direktør for den [[Kongelige Grønlandske Handel]] og foretog som sådan 2 inspektionsrejser til [[Grønland]]. [[1888]] blev han tillige medlem af Statsinventariekommissionen og beskikkedes desuden samme år til formand for en kommission til udarbejdelse af et lovforslag om patenter på industrielle opfindelser. [[1889]] blev han chef for Indenrigsministeriets 1. departement. Da [[1894]] [[Ministeriet for offentlige Arbejder]] udskiltes fra Indenrigsministeriet, blev Hørring, som længe havde været anset for en af centraladministrationens dygtigste embedsmænd, udnævnt til [[indenrigsminister]] [[ad interim]]. Ved ministerskiftet august 1894 gik han over i [[ministeriet Reedtz-Thott]] som indenrigsminister, og da dette ministerium foråret [[1897]] fratrådte, dannede han [[Regeringen Hørring|det ny ministerium]] og overtog i det [[Statsministeriet|Konseilspræsidiets]] og [[Finansministeriet]]s [[portefølje]]r. Hørring befæstede som minister sit ry for forretningsdygtighed og intelligens, ligesom han udviklede sig til en dygtig parlamentarisk taler. Som finansminister søgte han forgæves at fremme told- og [[skattereform]]en, og svækkede sin almindelige politiske stilling dels ved maj 1897 at nægte at afgive en lignende erklæring imod brugen af foreløbige finanslove, som hans forgænger [[Tage Reedtz-Thott]] havde afgivet [[1896]], dels ved sommeren [[1898]] på egen hånd at afholde en del udgifter til forstærkning af [[Københavns Befæstning]] under hensyn til en formentlig truende krig mellem [[Storbritannien]] og [[Rusland]]. Da han så sig ude af stand til at bringe lovgivningsarbejdet i gang, trak han sig april [[1900]] tilbage fra regeringens ledelse. Siden 1896 var han medlem af direktionen for [[Det Classenske Fideikommis]] og siden [[1906]] direktør for [[Hypotekbanken]], samme år blev han endvidere [[eksekutor]] i [[Christian IX]]'s bo.
 
== Biografi ==
Hørring døde 13. februar 1909 i København og er begravet på [[Garnisons Kirkegård]]. Gravstedet er i dag nedlagt. Han var [[Dannebrogordenen|Storkorsridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
Hugo Egmont Hørring var født [[17. august]] [[1842]] i [[København]], hvor hans fader var [[urtekræmmer]]. Han blev student i [[1860]] fra [[Borgerdydskolen]] på [[Christianshavn]] og [[cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i [[1868]],. Han tjente sig derefter op gennem de forskellige grader i [[Indenrigsministeriet]] og blev [[1882]] direktør for den [[Kongelige Grønlandske Handel]] og foretog som sådan 2to inspektionsrejser til [[Grønland]]. [[1888]] blev han tillige medlem af [[Statsinventariekommissionen]] og beskikkedes desuden samme år til formand for en kommission til udarbejdelse af et lovforslag om patenter på industrielle opfindelser. I [[1889]] blev han chef for Indenrigsministeriets 1. departement. Da [[1894]] [[Ministeriet for offentlige Arbejder]] udskiltes fra Indenrigsministeriet i [[1894]], blev Hørring, som længe havde været anset for en af centraladministrationens[[centraladministrationen]]s dygtigste embedsmænd, udnævnt til [[indenrigsminister]] [[ad interim]]. Ved ministerskiftet august 1894 gik han over i [[ministeriet Reedtz-Thott]] som indenrigsminister, og da dette ministerium foråret [[1897]] fratrådte, dannede han [[Regeringen Hørring|det ny ministerium]] og overtog i det [[Statsministeriet|Konseilspræsidiets]] og [[Finansministeriet]]s [[portefølje]]r. Hørring befæstede som minister sit ry for forretningsdygtighed og intelligens, ligesom han udviklede sig til en dygtig parlamentarisk taler. Som finansminister søgte han forgæves at fremme told- og [[skattereform]]en, og svækkede sin almindelige politiske stilling dels ved maj 1897 at nægte at afgive en lignende erklæring imod brugen af foreløbige finanslove, som hans forgænger [[Tage Reedtz-Thott]] havde afgivet [[1896]], dels ved sommeren [[1898]] på egen hånd at afholde en del udgifter til forstærkning af [[Københavns Befæstning]] under hensyn til en formentlig truende krig mellem [[Storbritannien]] og [[Rusland]]. Da han så sig ude af stand til at bringe lovgivningsarbejdet i gang, trak han sig april [[1900]] tilbage fra regeringens ledelse. Siden 1896 var han medlem af direktionen for [[Det Classenske Fideikommis]] og siden [[1906]] direktør for [[Hypotekbanken]], samme år blev han endvidere [[eksekutor]] i [[Christian IX]]'s bo.
 
Hørring døde den [[13. februar]] [[1909]] i København og er begravet på [[Garnisons Kirkegård]]. Gravstedet er i dag nedlagt. Han var [[Dannebrogordenen|Storkorsridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
 
Hørring blev [[20. maj]] [[1873]] gift med Vilhelmine Sophie Møller (13. september 1838 – 7. april 1874), en datter af [[grosserer]] Vilhelm Møller og Hanne f. Boldt. [[21. marts]] [[1884]] ægtede han Emma Petrea Louise Ryberg (16. august 1851 – 16. september 1920), en datter af overgraver ved [[Sankt Petri Kirke]] Johan Peter Ryberg og Anna Cathrine f. Smith.