Hamburg-Blankenese: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) indsat tabel |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 8:
== Historie ==
Det mest fremtrædende højdedrag ved Elben er Süllberg (tidligere Sollonberch, senere Blankeneser-Berge), hvor [[ærkebiskop]] [[Adelbert af Hamburg-Bremen]] havde oprettet en provsti i [[1059]], som dog blev ødelagt af holsteinerne, da ærkebiskoppens misbrugte befæstningen. Senere havde greverne af Holsten selv en befæstning på toppen af bjerget, som de dog i 1258 forpligtede sig til at nedrive, men som endnu i 1262 var til stede.<ref>Topographie (1855), s. 222f</ref>
De hjemmehørende handelsskibes antal og [[kommercelæst|læstedrægtighed]] fremgår af nedenstående tabel<ref>Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 92</ref>:▼
Blankenese nævnes som en bebyggelse første gang i begyndelsen af det 14. århundrede. På dette tidspunkt var der allerede en grevelig [[færgeoverfart]]. I det 15. århundrede blev bækken mellem Elben og Süllberg tildækket. I det 16. århundrede fremstår bebyggelsen hovedsagelig som et [[fiskerleje]], og indbyggerne havde mange stridigheder om fiskeriet i Elben med de nærliggende bebyggelser.<ref>Topographie (1855), s. 223</ref>
I midten af 1800-tallet var bebyggelsen langstrakt således, at man skelnede mellem Osterende eller Oster-Blankenese, Mittel-Blankenese, som lå mellem Süllberg og Kiekeberg, og Westerende eller Wester-Blankenese.<ref name="Topo 1855 221"/> En del af bebyggelsen lå i Mühlenberg. Indbyggertallet var i midten af 1800-tallet 2.939, hvoraf 182 i Blankenese-Mühlenberg.<ref name="Topo 1855 221"/> I byen lå et kongeligt toldsted.<ref name="Topo 1855 221"/> Byen havde ingen havn, så bådene måtte trækkes op på stranden.<ref name="Topo 1855 222">Topographie (1855), s. 222</ref>
I 1812 fandtes 167 fiskerbåde, som frem til 1855 faldt til 70. Man fiskede blandt andet [[flynder]], [[tunge]]r, [[rødspætte]]r, [[kuller]] og [[smelt]], dels i Elben, dels ved den hollandske og vestjyske kyst og solgte fangsterne i Hamborg, Altona og om sommeren tillige i Holland og England. I 1812 fandtes kun 4 fragtfartøjer, men dette tal voksede til 168 i 1854, heraf 5 brigger, 4 skonnertbrigger, 87 skonnerter, ialt på 6.100 kmcl. Med disse fartøjer sejlede man til alle havne langs Nordsøen og i Middelhavet, også til amerikanske havne men fortrinsvis til engelske og hollandske havnebyer. Endvidere fandtes 5 lodsfartøjer.<ref name="Topo 1855 221">Topographie (1855), s. 221</ref>
I 1814 brændte 107 huse, i 1826 23 huse.<ref name="Topo 1855 222"/>
I 1830 anlagdes en chaussé til Altona.<ref name="Topo 1855 222"/>
▲
{| class="wikitable"
|-
Line 29 ⟶ 41:
| 1839 || 291 || 5.469¼
|}
Byen havde i midten af 1800-tallet blandt andet en læge, 9 kongelige [[lods]]er, 14 kræmmere og [[høker]]e, 3 smede, 3 sejlmagere, 4 slagtere, 5 bagere og flere håndværkere.<ref name="Topo 1855 222"/>
== Noter ==
| |||