Hamburg-Blankenese: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 11:
Det mest fremtrædende højdedrag ved Elben er Süllberg (tidligere Sollonberch, senere Blankeneser-Berge), hvor [[ærkebiskop]] [[Adalbert af Bremen]] havde oprettet en provsti i [[1059]], som dog blev ødelagt af holstenerne, da ærkebiskoppens misbrugte befæstningen. Senere havde greverne af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] selv en befæstning på toppen af bjerget, som de dog i 1258 forpligtede sig til at nedrive, men som endnu i 1262 var til stede.<ref>Topographie (1855), s. 222f</ref>
 
Blankenese nævnes som en bebyggelse første gang i begyndelsen af det 14. århundrede. På dette tidspunkt var der allerede en grevelig [[færgeoverfart]]. IBlankenese tilhørte oprindelig til det 15.schauenburgske århundredegrevskab blev[[Holstein-Pinneberg]], bækkenderefter mellemtil Elben[[Hertugdømmet ogHolsten]], Süllbergsom tildækket.fra I[[1460]] detblev 16.regeret århundredeaf fremstårde bebyggelsendanske hovedsageligkonger somi eten [[fiskerlejepersonalunion]],. ogI indbyggernedet havde15. mangeårhundrede stridighederblev ombækken fiskeriet imellem Elben medog deSüllberg nærliggende bebyggelsertildækket.<ref>Topographie (name="Topo 1855), s. 223</ref">
 
I det 16. århundrede fremstår bebyggelsen hovedsagelig som et [[fiskerleje]], og indbyggerne havde mange stridigheder om fiskeriet i Elben med de nærliggende bebyggelser.<ref name="Topo 1855 223">Topographie (1855), s. 223</ref> Det var [[studehandel]]ens tid, og skønt Wedel var midtpunkt for denne handel, var Blankenese et af de steder, hvor okser blev fragtet over Elben, og hvor der derfor skulle betales afgift.<ref>Jürgens, s. 155</ref> Studetransporterne voksede, og trods pramme til overfarten i Altona, Neumühlen, Fischerboden, Ottensen og Nienstedten klagedes der fra 1590 over, at overfarten ikke havde tilstrækkelig hurtig overfart,<ref>Jürgens, s. 155</ref> hvilket sammen med andre problemer medførte, at studetransporterne til dels søgte andre steder hen.<ref>Jürgens, s. 156</ref>
 
I midten af 1800-tallet var bebyggelsen langstrakt således, at man skelnede mellem Osterende eller Oster-Blankenese, Mittel-Blankenese, som lå mellem Süllberg og Kiekeberg, og Westerende eller Wester-Blankenese.<ref name="Topo 1855 221"/> En del af bebyggelsen lå i Mühlenberg. Indbyggertallet var i midten af 1800-tallet 2.939, hvoraf 182 i Blankenese-Mühlenberg.<ref name="Topo 1855 221"/> I byen lå et kongeligt toldsted.<ref name="Topo 1855 221"/> Byen havde ingen havn, så bådene måtte trækkes op på stranden.<ref name="Topo 1855 222">Topographie (1855), s. 222</ref>