Ion: Forskelle mellem versioner

Derfor vil atomerne enten få en positiv eller negativ ladning. En positivt ladet ion kaldes en [[kation|kat-ion]], og en negativt ladet ion kaldes en [[anion|an-ion]]. Ioner med modsatte ladninger, kan tilsammen danne et nyt stof ved hjælp af ''ionbindinger.'' De tiltrækker hinanden med elektriske kræfter. Dette fungerer efter ædelgasreglen eller [[Oktetreglen]], som går ud på, at hvert atom skal have 8 elektroner i yderste skal. To ioner der har tiltrukket hinanden, og har dannet et nyt stof, kaldes en ''ionforbindelse (metal + ikke metalion).''

 

 

[[Natrium]] (Na) står i [[Alkalimetal|gruppe 1]] i det periodiske system og har derfor kun én elektron i yderste skal.

[[Klor]] (Cl) står i [[Halogener|gruppe 17]] i det periodiske system og har derfor 7 elektroner i yderste skal.

 

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke blot er to atomer, der udgør natriumklorid, men utallige plus- og minusioner har sat sig sammen, så der bliver dannet et iongitter.<ref>Basiskemi C, Helge Mygind, Vibeke Axelsen og Ole Vesterlund Nielsen, 2010, Haase & Søns forlag </ref>

 

Planterne optager mineralske stoffer i form af '''ioner'''. Da de er elektrisk ladet, er planterne nødt til at bruge [[energi]] for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række [[ionpumpe]]r i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan at positive ioner ([[kation]]er) "betales" med [[brintion]]er, mens de negative "betales" med [[hydroxid]]ioner. Planterne optager flest kationer, derfor fremkaldes der i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

== Noter ==

{{Reflist}}