Svend Tveskæg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro: typo |
Ramloser (diskussion | bidrag) →Oprør mod Harald Blåtand: tilføjelse |
||
Linje 56:
==Oprør mod Harald Blåtand==
Harald Blåtand fik sønnen Sven med en kvinde ved navn [[Gunhild (dansk dronning)|Gunhild]]. I nogen gamle kilder optræder Sven som en illegitim søn af Harald Blåtand og blev opfostret af den mytiske vikinghøvding [[Palnatoke]], jarl af [[Jomsborg]]. Selv om det ikke er blevet bevist på nogen måde, er det blevet hævdet at Sven ikke arvede kongedømmet efter sin fader, men at han gjorde oprør og nedkæmpede og dræbte ham i et slag. Det er måske ikke rigtigt, men der er indikationer på, at Harald Blåtand ikke frivilligt opgav kronen til fordel for sønnen. Det eneste, som vi ved med sikkerhed, er, at Sven kom på tronen efter faderens død i
==Kilderne ==
[[Snorre Sturlason|Snorre Sturlasson]] skriver i ''[[Heimskringla]]'', at Sven ville have halvdelen af kongemagten, hvilket Harald Blåtand nægtede. Sven gik da sammen med [[Jomsvikingerne]] til fosterfaderen Palnatoke til strid mod faderen. Det blev et voldsomt slag, som den gamle konge vandt, men han fik sår, som han døde af, og Sven blev dermed alligevel konge.
Line 65 ⟶ 67:
Ifølge Adam blev Sven straffet af Gud for sit oprør og for at have forvoldt faderens død. For dette måtte han tilbringe "fjorten år" som landsforvist, hvilket formentlig er en bibelsk reference fra en ekklesiastisk forfatter. Adam skriver, at Sven blev beskyttet af alle men måtte til sidst søge tilflugt i [[Skotland]]. Den skotske konge var øjensynlig kendt i Europa som en hedning og en morder. Adams uhistoriske hensigt var nok at vise, at Sven hørte til blandt hedninger og deslige og ikke kunne regere et kristent land, før han accepterede Kristus som sin frelser.
En vurdering af Svens regeringstid må også omfatte Saxos brug af [[historisk metode|kilder]]. Det er sandsynligt, at Saxo har benyttet [[Roskildekrøniken]], [[Adam af Bremen]]s [[Adam af Bremens krønike|krønike]] og [[Sven Aggesen]]s sagaer som forlæg.<ref name="skov">Inge Skovgaard_Petersen (1966):''Sven Tveskæg i den ældste danske histografi'', i:"Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen", Munksgaard</ref> Det har været antaget, at der findes et tabt værk, som er fælles forlæg for disse kilders fremstilling. Denne tolkning er imidlertid omstridt.<ref name="skov"/>
==Striden med Norge==
| |||