Versionen fra 11. okt. 2017, 19:39 redigér Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.838 edits Total omskrivning fra en:wiki - kan nok godt tåle en gennemlæsning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. okt. 2017, 20:23 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.838 edits m Småret Gå til næste forskel →
Linje 19: }} '''Vilhelm 1.'''{{efn\|engelsk ''William I'', oldnormannisk ''Williame I''; [[oldengelsk]] ''Willelm I''}} (~~[[circa\|~~ca.]] 1028<ref name=Bates33>Bates ''William the Conqueror'' p. 33</ref> – 9. september 1087), normalt omtalt som '''Vilhelm Erobreren''' og nogle gange '''Vilhelm Bastarden''',<ref name=DNB />{{efn\|Han blev ofte beskrevet som ''bastardus'' (bastard) i samtidige ikke-normanniske kilder.<ref name=DNB />}} var den første [[Normannere\|normanniske]] [[Det engelske monarki\|konge af England]], der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af [[Rollo]], og var dermed [[hertug af Normandiet]] (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over [[Normandiet]] sikret i 1060, og han påbegyndte den [[normanniske erobring af England]] seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn. Vilhelm var søn af den ugifte [[Robert 1., hertug af Normandiet]], og Roberts elskerinde [[Herleva]]. Hans uægte status og hans unge alder status skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde anarkiet som prægede de første år af han styre. Siden hans barndom havde det normanniske aristokrati kæmpet med hinanden både for kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med [[Matilda af Flandern]] gav ham en magtfuld allieret i [[hertugdømmet Flandern]]. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter som biskopper og abbeder i den normanniske kirke. Konsolidering af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sin horisont, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet [[Maine (provins)\|Maine]]. I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse [[Edvard Bekenderen]]s hoved, som var han var i familie med. Der var dog andre personer, ~~der~~som ønskede kronen, inklusive den magtfulde engelske jarl [[Harold Godwinson]], der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og [[Normanniske erobring af England\|invaderede England i september 1066]], hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under [[slaget ved Hastings]] den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i [[London]]. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet. Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra [[daner]]ne. I 1086 beordrede han fabrikationen af ''[[Domesday Book]]'', der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i [[Caen]]. Hans styre i England var præget af opførslen af [[borg]]e, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Han forsøgte ikke at integrere ~~sin~~sine forskellige riger til ét imperium, men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, [[Robert Curthose]], og hans anden overlevende søn, [[William Rufus]], fik England. == Baggrund == Linje 33: De danske plyndringstogter i England fortsatte og Æthelred søgte hjælp fra Richard, og søgte tilflugt i Normandiet i 1013, da kong [[Svend Tveskæg]] drev Æthelred og hans familie fra England. Svends død i 1014 gjorde det muligt for Æthelred at vende hjem igen, mens Svends søn, [[Knud den Store\|Knud]], udfordrede Æthelred da han vendte tilbage. Æthelred døde pludseligt i 1016, og Knud blev konge over England. Æthelred og Emmas to sønner, [[Edward Bekenderen\|Edward]] og [[Alfred Aetheling\|Alfred]], gik i [[eksil]] i Normandiet, mens deres mor blev Knuds anden kone.<ref name=Conquest80>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 80–83</ref> Efter Knuds død i 1035 overgik den engelske trone til [[~~Harold~~Harald Harefod]], der var hans søn med sin første kone, mens [[Hardeknud]], hans søn med Emma, blev konge i Danmark. England var fortsat ustabil. Alfred vendte tilbage til England i 1036 for at besøge sin mor, og muligvis for at udfordre kong Harald. En historie indikerer at jarl [[Godwin af Wessex]] havde forbindelse til Alfreds død, mens andre beskylder Harald. Emma gik i eksil i [[Flandern]] indtil Hardeknud blev konge efter Haralds død i 1040, og hans halvbror Edward efterfulgte Hardeknud til England; Edward blev udråbt som konge efter Hardeknuds død i juni 1042.<ref name=Conquest83>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 83–85</ref>{{efn\|På trods af at krønikøren William af Poitiers påstod at Edward blev kronet som følge af hertug Vilhelm, er dette usandsynligt, da Vilhelm på dette tidspunkt stort set ikke havde noget magt i hans eget hertugdømmet.<ref name=DNB />}} == Opvækst == Linje 40: Vilhelm blev født i 1027 eller 1028 i [[Falaise (calvados)\|Falaise]], Normandiet, sandsynligvis mod slutningen af 1028.<ref name="Bates33" /><ref name=Official> "[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheNormans/WilliamItheConqueror.aspx William the Conqueror]" ''History of the Monarchy''</ref>{{efn\|Vihlhelms præcise fødselsdag er uklar idet forskillige normanniske krønikører angiver modsigende oplysninger. [[Orderic Vitalis]] skriver at Vilhelm på sit dødsleje påstår,a than var 64 år gammel, hvilket betyder at han må være født omkring 1023. Andre steder skriver Orderic at Vilhelm var 8 år gammel, da hans far drog afsted mod [[Jerusalem]] i 1035, hvilket fastsætter hans fødselsår til 1027. [[William af Malmesbury]] angives Vilhelm som 7 år gammel, da hans far rejste, hvilket giver fødselsåret 1028. En anden kilde, ''[[De Obitu Willelmi]]'', skriver at Vilhelm var 59 år, da han døde i 1087, hvilket kan betyde at han er født i enten 1028 eller 1029.<ref name=Douglas379>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 379–382</ref>}} Han var den eneste søn af [[Robert 1., hertug af Normandiet]], som igen var søn af [[Richard 2, hertug af Normandiet]].{{efn\|Dette gjorde Emma af Normandiet til hans grantante og Edvard Bekenderen til hans fætter.<ref name=Douglas417>Douglas ''William the Conqueror'' p. 417</ref><ref name=Douglas420>Douglas ''William the Conqueror'' p. 420</ref>}} Hans moder, Herleva, var datter af [[Fulbert af Falaise]]; Fulbert var muligvis garver eller balsamerer.<ref name=Douglas379 /> Hun var muligvis medlem af hertugens hushold, men hun ægtede ikke Robert.<ref name=DNB /> I stedet giftede hun sig senere med [[Herluin de Conteville]], og de fik sammen de to sønner [[Odo af Bayeux]] og [[Robert, greve af Mortain]] samt en datter, hvis navn er ukendt.{{efn\|Denne datter blev senere gift med Vilhelm, lord af [[La Ferté-Macé]].<ref name=Douglas379 />}} En af Herlevas brødre, Walter, blev en af Vilhelms støtter og beskyttere mens han var i undertal.<ref name=Douglas379 />{{efn\|Walter haved to døtre; den ene blev nonne, og den anden, Matilda, giftede sig med [[Ralph Tesson]].<ref name=Douglas379 />}} Robert havde også en datter, [[Adelaide af Normandiet]], med en ande elskerinde<ref name=Houts19>van Houts "Les femmes" ''Tabularia "Études"'' pp. 19–34</ref> Robert blev hertug af Normandiet den 6. august 1027, hvor han efterfulgte sin ældre bror [[Richard 3., hertug af Normandiet\|Richard 3.]], som kun lige havde fået titlen året inde.<ref name=Bates33 /> Robert og hans bror havde været uenige om arvefølgende, og Richards død var pludselig. Robert blev af nogle krønikører beskyldt for at have dræbt sin bror, hvilket er en plausibel men ~~uunderbygget~~ikke underbygget anklage.<ref name=Douglas31>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 31–32</ref> Forholdende i Normandiet var uafklaret, da adelsfamilier plyndrede kirken og [[Alan 3. af Bretagne]] førte krig mod hertugdømmet, muligvis for selv at tage kontrollen. I 1031 havde Robert samlet en betragtelig støtte fra adelsfolk, hvoraf mangeblev prominente personer i Vilhelms senere live. De inkluderede Roberts onkel, [[Robert 2. (ærkesbiskop af Rouen)\|Robert]] [[ærkebiskop af Rouen]], der oprindeligt hadve modsat sig hertugen, [[Osbern the Steward\|Osbern]], en af [[Gunnora, hertuginde af Normandiet\|Gunnoras]] hertug Richard 1.s kones nevø og grev [[Gilbert, greve af Brionne\|Gilbert af Brionne]], en af Richard 1.s børnebørn.<ref name=Douglas32>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 32–34, 145</ref> Roberts normanniske fortsatte efter indsættelsen, hvor han støttede de engelske prinser Edvard og Alfred, der stadig var i eksil i Nordfrankrig.<ref name=DNB /> Der er indikationer af, at Robert muligvis kortvarigt var trolovet med kong Knuds datter, men det kom ikke til ægteskab. Det er usikkert om Vilhelm var blevet erstattet i hertugens arvefølge, hvis Robert havde haft en ægte søn. Tidligere hertuger havde været uægte, og Vilhelms overtagelse af titlen efter sin fader, indikerer at Vilhelm blev betragtet som Roberts mest retmæssige arving.<ref name=DNB /> I 1034 besluttede hertug Robert at drage på [[pilgrimsfærd]] til[[Jerusalem]]. Selvom nogle af støtter forsøgte at stoppe ham i at foretage rejsen, indkaldte Robert til råd i januar 1035, og han samlede de normanniske magthavere til at sværge troskab til Vilhelm som hans arving<ref name=DNB /><ref name=Douglas35 /> før han drog afsted. Han døde i juli ved [[Iznik\|Nicea]], på vej tilbage til Normandiet.<ref name=Douglas35>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 35–37</ref> Linje 64: Ved Hugh af Mains død besatte Geoffrey Martel Maine i konkurrence med Vilhelm og kong Henrik; de formåede til sidst at drive Geoffrey ud af området og i samme proces sikrede Vilhelm sig kontrol over Bellême-familiens fæstninger ved Alençon og Domfort. Således var han i stand til at hævde sit overherredømme over huset Bellême og tvinge dem til at handle konsistent i normannisk interesse.<ref name=Douglas59>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 59–60</ref> Men i 1052 slog kongen og Geoffrey Martel pjalterne sammen mod Vilhelm på samme tidspunkt, hvor nogle normanniske adelsfolk begyndte at udfordre Vilhelms øgede magt. Henriks nye alliance blev sandsynligvis motiveret af hans ønske om at beholde sin dominans over Normandiet, hvilket nu blev truet af Vilhelms større kontrol over hertugdømmet.<ref name=Douglas63>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 63–64</ref> Vilhelm var engageret i militæraktion mod sine egne adelsfolk ignenem hele 1053,<ref name=Douglas66>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 66–67</ref> samt med den nye ærkebiskop Rouen, [[Mauger (ærkebiskop)\|Mauger]].<ref name=Douglas64>Douglas ''William the Conqueror'' p. 64</ref> I februar 1054 igangsatte kongen og de normanniske oprørere en dobbelt invasion af hertugdømmet. Henrik ledte hovedstyrken igennem [[Greve af Évreux\|området Évreux]], mens dena nden del, under den franske konges bror [[Robert 2. af Frankrig#Børn\|Odo]], invaderede det østlige Normandiet.<ref name=Douglas67>Douglas ''William the Conqueror'' p. 67</ref> Vilhelm mødte invasionen ved at opdele sine tropper i to grupper. den første, som han selv ledte, blev sendt mod Henrik. den anden, som inkluderede nogle af de personer, som blev Vilhelms stærke og stabile støtter, som [[Greve af Eu\|Robert, greve af Eu]], [[Walter Giffard, Lord af Longueville\|Walter Giffard]], [[Roger af Mortemer]] og [[William de Warenne, 1. jarl af Surrey\|William de Warenne]], stod over for den anden invaderende styrke. Denne anden styrke besejrede invasionsstyrken under [[slaget ved Mortemer]]. Udover at standse begge invasioner, så gjorde slaget det muligt for hertugens eklastisiske støtter at afsætte Mauger fra ærkebispesædet i Rouen. Mortemer markede således endnu et vendepunkt i Vilhelms øgede indflydelse og kontrol i hertugdømmet,<ref name=Douglas68>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 68–69</ref> selvom hans konflikt med den franske konge og greven af Anjou fortsatte helt frem til 1060.<ref name=Douglas75>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 75–76</ref> Henrik og Geoffrey ledte andre invasion af Normandiet i 1057, men blev besejret af Vilhelm ~~unde~~under r[[slaget ved Varaville]]. Dette blev den sidste invasion af Normandiet i Vilhelms levetid.<ref name=Bates50 /> I 1058 invaderede Vilhelm området Dreux, hvor han erobrede [[Tillières-sur-Avre]] og [[Thimert]]. Henrik forsøgte at stoppe Vilhelm, men [[belejringen af Thimert]] trak ud i to år indtil Henriks død.<ref name=Bates50>Bates ''William the Conqueror'' p. 50</ref> Grev Geoffrey og kongens død i 1060 cementerede skiftet i magtbalancen til Vilhelm.<ref name=Bates50>Bates ''William the Conqueror'' p. 50</ref> [[File:Acrdwnch.jpg\|thumb\|left\|Vilhelm og Matildas underskrifter er de to første store krydser på [[Accord of Winchester]] fra 1072.]] Linje 78: Den normanniske regering under Vilhelm var meget lig den regering, der havde eksisteret under tidligere hertuger. Det var et temmelig simpelt administrativt system, der byggede på hertugens hushold,<ref name=Bates133>Bates ''William the Conqueror'' p. 133</ref> som bestod af en gruppe officerer, inklusive stewards, [[butler]]e, [[marskalk]]er.<ref name=Bates23>Bates ''William the Conqueror'' pp. 23–24</ref> Hertugen rejste konstant rundt i hertugdømmet, hvor han bekræftede chartre og indsamlede penge.<ref name=Bates63>Bates ''William the Conqueror'' pp. 63–65</ref> Størstedelen af indkomsten kom fra hertugdømmets land, samt fra told og få skatter. Pengene blev indsamlet af kammeret, der var en af afdelingerne i husholdet.<ref name=Bates23 /> Vilhelm vedligeholdt tætte forbindelse med kirken i sit hertugdømme. Han deltog i kirkens konsileter og lavede adskillige udnævnelser i det normanniske bispesæde, inklusive udnævnelsen af [[Maurilius]] som ærkebiskop af Rouen.<ref name=Bates64 /> Andre vigtige udnævnelser var den af Vilhelms halvbror, Odo, som [[biskop af Bayeux]], i ~~entetn~~enten 1049 eller 1050.<ref name=DNB /> Han henvendte sig også til gejstligheden for råd, inklsuive [[Lanfranc]], en ikke-normanner der arbejdede sig op til at blive en af Vilhelms prominente eklastistiske rådgivere i 1040'erne, og fortsatte med at være det i 1050'erne og 1060'erne. Vilhelm gav generøse gaver til kirken;<ref name=Bates64>Bates ''William the Conqueror'' pp. 64–66</ref> fra 1035 til 1066 grundlagde det normanniske aristokrati mindst 20 nye klostre, inklusive de to i Caen, hvilket var en bemærkelsesværdig udvidelse af det religiøse liv i hertugdømmet.<ref name=Douglas111>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 111–112</ref> == Engelske og kontinentale bekymringer == I 1051 har den barnløse kong Edvard af England tilsyneladende valgt Vilhelm som sin efterfølger til den engelske trone.<ref name=Barlow>Barlow "Edward" ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref> Vilhelm var barnebarn af Edvard onkel på sin mors side, [[Richard 2., hertug af Normandiet]].<ref name=Barlow /> Den ''[[angelsaksiske krønike]]'', version "D", beskriver at Vilhelm besøgte England i slutningen af 1051, muligvis for at sikre konfirmeringen af ham som arving,<ref name=Bates46 /> eller også forsøgte Vilhelm at få hjælp til problemer tilbage i Normandiet.<ref name=Huscroft93 /> Turen er usandsynlig, idet Vilhelm var travlt beskæftiget med krig i Anjou på dette tidspunkt. Hvad end Edvards ønsker var, så er det sandsynligt at ethvert krav fra Vilhelm ville blive modsagt af Godwin, [[jarl af Wessex]], der var medlem af den mest magtfulde familie i England.<ref name=Bates46>Bates ''William the Conqueror'' pp. 46–47</ref> Edvard havde giftet sig med [[Edith af Wessex\|Edith]], Godwins datter, i 1043, og Godwin var tilsyneladende en af Edvards primære støtter i hans krav om tronen.<ref name=Huscroft86>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 86–87</ref> I 1050 var forholdet mellem kongen og jarlen dog blevet dårligt, hvilket kulminerede i en krise i 1051, der ledte til at Godwin og hans familie gik i eksil fra England. Det var ~~udner~~under dette eksil, at Edvard tilbød tronen til Vilhelm.<ref name=Huscroft89>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 89–91</ref> Godwin vendte tilbage fra sit eksil i 1052 med en hær, og der blev lavet en aftale mellem kongen og jarlen, som gav jarlen og hans familie derse land tilbage og samt at [[Robert of Jumièges]], der var en normanner som Edvard havde udnævnt til [[ærkebiskop af Canterbury]], blev erstattet med [[Stigand]], [[biskop af Winchester]].<ref name=Huscroft95>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 95–96</ref> Ingen engelske kilder nævner et antaget løfte fra ærkebiskop Robert til Vilhelm, om at støtte arvefølgen, og de to normanniske kilder der nævner det, [[William af Jumièges]] og [[William af Poitiers]], er ikke præcise i deres kronologi mht. hvornår det første besøg fandt sted.<ref name=Huscroft93>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 93–95</ref> Grev [[Herbert 3. af Maine]] døde i 1062, og Vilhelm, der havde trolovet sin ældste søn [[Robert Curthose\|Robert]] med Herberts søster Margaret, krævede countiet til sin søn. Lokale adelsfolk modsatte sig dette, men Vilhelm invaderede og i 1064 havde han skaffet kontrol over området.<ref name=Douglas174>Douglas ''William the Conqueror'' p. 174</ref> Vilhelm udnævnte en normanner til [[biskop af Le Mans]] i 1065. Han tillod også at hans søn Robert Curthose at sværge troskab til den nye greve af Anjou, [[Geoffrey 3., greve af Anjou\|Geoffrey den Skæggede]].<ref name=Bates53>Bates ''William the Conqueror'' p. 53</ref> Vilhelms vestlige grænse var således blevet sikret, men hans grænse mod [[Hertugdømmet Bretagne\|Bretagne]] var fortsat usikker. I 1064 invaderede Vilhelm Bretagne i et felttog, hvor detaljerne fortsat ikke er kendt. Effekten var dog at han destabiliserede Bretagne og tvang hertugen, [[Conan 2., hertug af Bretagne\|Conan 2.]], til at fokusere på interne problemer frem for ekspansion. Conans død i 1066 sikrede yderligere Vilhelms grænser i Normandiet. Vilhelm nød også godt af hans kampagne i Bretagne idet han sikrede støtte fra visse Bretonske adelsfolk, som ente med at støtte invasionen af England i 1066.<ref name=Douglas178>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 178–179</ref>

Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner