Siumut: Forskelle mellem versioner

 

'''Siumut''', der på grønlandsk betyder "fremad", er et [[grønland]]sk politisk parti. Siumuts [[ideologi]]ske grundlag er [[demokratisk socialisme]]<ref>[http://www.siumut.gl/Portals/0/Pdf/dk/Siumuts%20grundholdninger%20og%20principprogram%202001%20gældende.pdf Siumuts grundholdninger og principprogram 2001]</ref>. Siumut blev stiftet i [[1977]] og har indtil [[2009]] haft [[Grønlands Landsstyre|landsstyreformandsposten]] og dermed den mest dominerende politiske magt i Grønland.

Partiet er en fortsættelse af [[Sujumut-bevægelsen]], en uformel politisk sammenslutning af enkeltpersoner, der fra starten af [[1970'erne]] var samlingspunkt for ønsket om at gøre op med den danske [[kolonialisme]]. I kredsen var bl.a. de to nyvalgte medlemmer af [[Grønlands Landsråd]] i [[1971]], [[Jonathan Motzfeldt]] (valgt i [[Qaqortoq]]) og [[Lars-Emil Johansen]] (valgt i [[Nuuk]]) samt [[Moses Olsen]], der lige netop ikke blev valgt i [[Sisimiut]]. Alle tre blev senere fremtrædende medlemmer af partiet.

 

Opgøret blev fra [[1975]] formuleret i bladet Sujumut (gammel grønlandsk retsskrivning for Siumut), hvor kravet om større grønlandsk [[selvbestemmelse]] blev fremført med stadig større styrke. I 1975 og [[1976]] var organiseringen af sympatisører ikke prioriteret særlig højt, men der blev dog etableret enkelte lokalafdelinger.

 

I 1977 blev bevægelsen til et politisk parti. Ved et møde på forsøgs- og fåreavlerstationen [[Upernaviarsuk]] i [[Qaqortoq Kommune]] stiftedes partiet den [[29. juli]] [[1977]].

Partiprogrammet lægger desuden vægt på værdier som fællesskab, social tryghed og en mere ligelig fordeling af indkomsterne; alle værdier, som har udgangspunkt i en [[socialistisk]] eller [[socialdemokratisk]] opfattelse af, hvordan et godt samfund kan indrettes. Derfor samarbejdede Siumuts første medlemmer af [[Folketinget]] efter hjemmestyrets indførelse [[1. maj]] [[1979]] med [[Socialistisk Folkeparti]] i Danmark.

 

Efter stiftelsen af partiet kom der for alvor gang i organiseringen, og i løbet af 1977-78 steg antallet af lokalafdelinger til næsten 30, mens der ved udgangen af 1979 var 48 lokalafdelinger af partiet over hele landet. Siumut formåede således på få år, fra midt i 1970’erne og frem til 1979 og hjemmestyrets indførelse, at etablere sig som et bredt folkeligt parti i modsætning til tidligere partier, der kun havde appelleret til mindre grupper i samfundet.

 

Siumut stod fra det første valg til [[Grønlands Landsting|Landstinget]] i [[1979]] i spidsen for [[Grønlands Landsstyre|landsstyret]]. De første år (1979 og [[1983]]) alene, fordi partiet havde absolut flertal i Landstinget, fra [[1984]] med det [[venstreorienteret|venstreorienterede]] parti [[Inuit Ataqatigiit]], og for første gang i [[1995]] sammen med det på daværende tidspunkt borgerlige [[Atassut]].

 

Den [[25. november]] [[2005]] offentliggjorde partierne Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, at de havde indgået en koalitionsaftale. Målet for koalitionen var officielt at skabe fundamentet for større lighed i den grønlandske befolkning, at finde veje for at realisere et politisk og økonomisk selvbærende grønlandsk samfund, hvor befolkningen har reel medindflydelse på alle niveauer, hvor det grundlæggende element i forhold til udnyttelse af ressourcerne er, at dette sker bæredygtigt, samtidig med at miljøet beskyttes. Denne koalition brød sammen den [[30. april]] [[2007]]. Årsagen til sammenbruddet skal primært findes i uenighed om, hvorvidt det var lovligt, at [[Hans Enoksen]] personligt havde blandet sig i administrative sager vedrørende tildeling af fiskekvoter. Enoksen havde således personligt omgjort lovlige afslag på kvoter til personer, der ikke levede op til de formelle krav i fiskeriloven for tildeling af kvoter. Partiet [[Inuit Ataqatigiit]] protesterede mod Enoksens politiske indblanding i det, der i sin grund var en administrativ afgørelse, hvorefter partiet blev ekskluderet fra koalitionen af Enoksen. Fra 1. maj 2007 til [[Landstingsvalget i Grønland 2009|valget i 2009]] har Siumut herefter været i koalition med partiet [[Atassut]]. Den nye koalition delte grundlæggende politiske mål med den tidligere koalition. Dog var alle henvisninger til bæredygtighed i fiskeri og miljø udgået af koalitionsaftalen. Koalitionsaftalen har under alle omstændigheder hovedsageligt været af symbolsk værdi, da koalitionens politiske mål hovedsageligt har været præget af dag til dag-politik.

 

Ved [[Landstingsvalget i Grønland 2009|landstingsvalget den 2. juni 2009]] gik Siumut tilbage fra 30,4% af stemmerne til 26,5 procent. Partiet mistede hermed ét mandat i landstinget. Koalitionspartneren Atassut gik tilbage fra 19,0 procent til 10,9 procent, hvilket medførte et tab på 3 mandater. Den hidtidige landsstyrekoalition mistede således sit i forvejen spinkle flertal i Landstinget. Valgets topscorer blev partiet [[Inuit Ataqatigiit]] der fik 43,7 procent af stemmerne.

 

Efter valget er Siumut således ikke længere det største parti i Grønland. Partiformanden [[Hans Enoksen]] gik af som formand som følge af det dårlige valgresultat. Han afløstes af [[Aleqa Hammond]].

 

Den 12. juni 2009 blev der valgt et nyt landsstyre, bestående af partierne [[Inuit Ataqatigiit]], [[Demokraterne (grønlandsk parti)]] og Kandidatforbundet uden deltagelse fra Siumut. Siumut er herefter i opposition for første gang i hjemmestyrets/selvstyrets historie.

 

Det er endnu uvist, om partiet vil formå at omstille sig til et konstruktivt oppositionsparti med et reelt alternativ til den siddende koalitions politik. Partiformanden [[Aleqa Hammond]] har søgt at markere sig med en skarp, til dels populistisk, politisk linje, hvilket bl.a. var medvirkende til, at den grønlandske avis [[Sermitsiaq]] efter en vælgerafstemning i 2010 tildelte hende prisen som "Årets Uvak" [http://knr.gl/kl/node/60785 KNR: Aleqa er Årets Uvak](Svarende til [[Ekstra Bladet]]s nytårstorsk).

 

Siumut: 42,8 procent (+16,3)

 

 

Efter valget indtog Aleqa Hammond posten som landsstyreformand. Hun måtte imidlertid træde tilbage allerede året efter som følge af bl.a. skandaler om en tidligere dom for tyveri og brug af offentlige midler i sin privatøkonomi. Der blev udskrevet [[Landstingsvalget i Grønland 2014|valg]], hvor Siumut gik kraftigt tilbage, men dog forblev det største parti i Grønland.

 

==Valgresultater==